Udkanten hungrer efter speciallæger, men føler de lægestuderende et ansvar?

Isabella Hansen (tv), Martin Klausholt og Anna Lyhne (th) studerer medicin på medicinstudiet i Esbjerg. Foto: Peter Salomon
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er svært for udkantssygehuse som Sygehus Sønderjylland at rekruttere de speciallæger, der i forvejen er en mangelvare. Men hvad siger de kommende læger?

Jo længere du bor fra en af de større byer i Danmark, jo dårligere er du stillet, hvis du skal have hjælp af en speciallæge på sygehuset.

På sygehuse som dem i Tønder, Aabenraa og Sønderborg er der nemlig længere mellem de speciallæger, der tager sig af eksempelvis mave-tarm-sygdomme, lungesygdomme eller gynækologi.

Det er rigtig svært at få folk, der ikke allerede har en tilknytning til Sønderjylland, herned

Peter Sørensen, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland

Det presser ventetiderne i vejret.

På visse områder har Sygehus Sønderjylland i gennemsnit seks uger højere end Odense Universitetshospital.

- Vores problem med rekruttering skyldes vores geografi. Det er rigtig svært at få folk, der ikke allerede har en tilknytning til Sønderjylland, herned. Det gør, at vi er udfordrede i at opretholde en drift, siger lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland, Peter Sørensen.

Bøvl med udredningsretten

Region Syddanmark er den region, der er dårligst til at overholde udredningsretten, der indebærer, at man kan blive udredt inden for 30 dage.

37 procent af patienterne får ikke en udredning i tide. Heriblandt Grete Post Hansen, som medvirker i TV SYD-dokumentaren 'Er der en læge til stede?'.

Udredningsretten er defineret i Sundhedsloven §82b, og den indebærer, at hospitalet skal tilbyde dig at blive undersøgt på et andet offentligt eller i det private sundhedsvæsen, hvis sygehuset selv ikke kan gøre det inden for 30 dage.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet

I 2023 slog Region Syddanmark 274 speciallægestillinger op. Kun 171 af dem blev besat.

TV SYD har i en række artikler, tv-indslag og en dokumentar sat fokus på problematikken.

Der er heller ikke nogen, der tvinger en journalist til at arbejde i Thy. Vi skal ikke tvinges

Isabella Hansen, medicinstuderende, Esbjerg

Hvad siger de studerende?

I den forbindelse har vi på TV SYD besøgt tre medicinstuderende for at høre, om de kunne forestille sig at søge arbejde på et sygehus, som ikke ligger et sted, hvor de allerede har en tilknytning.

- Jeg synes ikke, det er retfærdigt at lægge det ansvar over på den enkelte læge. Så må man fra statens side gøre det mere attraktivt. Der er heller ikke nogen, der tvinger en journalist til at arbejde i Thy. Vi skal ikke tvinges, siger Isabella Hansen og fortsætter:

- Det lyder til, at det kunne være lettere at forhandle sig til bedre arbejdstid og bedre løn.

Martin Klausholt er fast besluttet på at flytte tilbage til sin familie i Nordjylland efter studiet, så han kunne heller ikke forestille sig, hvad der skulle kunne lokke ham til eksempelvis Sygehus Sønderjylland.

Men han kan godt lide tanken om at man som læge har et samfundsansvar.

- Som læge har man et ansvar for at fremme sundheden i hele Danmark. Så jeg kunne godt forestille mig, at man fik nogle vagter, hvor skulle pendle ud til nogle mindre byer for at hjælpe til der, siger Martin Klausholt.

Hvad siger Region Syddanmark?

Region Syddanmarks regionsdirektør, Jane Kraglund, har ikke konkrete løsningsforslag. 

Hun mener, løsningerne skal komme fra sygehusene selv.

- Det handler i det hele taget om at skabe en god arbejdsplads, som er en god ramme for det lægeliv, som man gerne vil have. Nogle gode miljøer som er attraktive. Det handler om uddannelse, kompetenceudvikling og forskning, siger hun.

Hun ser dog hellere, at det er guleroden frem for pisken, der skal i brug.

Men Sygehus Sønderjylland har forsøgt at skabe de attraktive miljøer, du taler om. Men de har stadig problemer med at rekruttere. Hvad siger du til det?

- Gulerødder har mange ansigter. Med et langt sejt træk så virker det. Der er nogle patienter, der venter for længe. Det er en af de dårlige ting ved det danske sygehusvæsen. Det er noget af det, vi skal have gjort noget ved, siger regionsdirektøren.

Anna Lyhne brænder for fødselsspecialet, og hun ved, at hun vil bosætte sig i Kolding-området. 

Hun afviser ikke at kigge mod syd i jobsøgningen, men hun erkender også, at man ikke altid er alene om den slags beslutninger.

- Man skal nærmest rykke hele familien op og slæbe dem afsted. Jeg kunne godt se mig selv flytte for en god stilling, men jeg kan ikke sige 100 procent ja, før jeg har talt med min partner. Der er meget praktik i at flytte arbejde. Så politikere eller kommune kunne hjælpe med at få ens partner i arbejde, siger Anna Lyhne.

I foråret 2024 vil Sundhedsstrukturkommissionen præsentere sine forslag at mindske "de store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet".

Se TV SYD-dokumentaren 'Er der en læge til stede?' her på TV SYD PLAY.

Mor mistede sin datter i togulykke og flygtede ind i arbejdet

Tina Kreutzer mener, at arbejde kan være en sund måde at "flygte" fra sorgen på. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet

Kun seks procent af arbejdspladser har en sorgpolitik - blot en lille stigning siden 2019. Men der kan være god grund til at få en.

Der er god grund til, at arbejdspladser forholder sig til, hvordan den takler sorg hos medarbejderne.

Ikke kun for arbejdspladsen og samfundet generelt, men især for den sorgramte medarbejder.

Det har Tina Kreutzer fra Vejle mærket, efter hun i november 2022 mistede sin 23-årige datter i en tragisk togulykke ved Odense, som politiet mener var en ulykke.

Tina Kreutzer viser et billede af hendes nu afdøde datter, Sara Kreutzer. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Derpå fulgte naturligt et kæmpe chok og en sorg for familien ovenpå det pludselige tab.

Tina Kreutzer var dog allerede tilbage på sit arbejde som sundhedskonsulent i Vejle Kommune efter to uger.

- Tina og jeg snakkede om, hvordan vi kom videre, og jeg spurgte, hvordan jeg kunne hjælpe. Så lagde vi en plan dag for dag og nogle aftaler om, hvordan hun kunne tjekke ud og tage en øv-dag. Og vi kiggede på opgaverne, så hun ikke sad med opgaver, der havde en deadline, siger Uffe Nymark Breum, Afdelingsleder, Folkesundhed i Vejle Kommune.

I dag er Tina Kreutzer taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

- Det med at kunne tjekke ind og ud har været en kæmpe hjælp, og det var helende. Risikoen for, hvis jeg var hjemme hele dagen, så kunne jeg være i sorgen hele tiden, og hvordan skulle jeg så komme ud af den?, siger Tina Kreutzer.

Der er dog stor forskel på, hvordan mennesker håndterer sorg. Og nogle af Tina Kreutzers kolleger var dog også bekymrede på hendes vegne. Til forskel havde en anden kollega nemlig været væk fra arbejdet over et år.

- Det kan godt være, jeg flygtede fra sorgen (ved at gå på arbejde, red.). I så fald var det en sund flugt. Jeg flygtede jo ikke ned i alkohol, spisning eller overdreven motion. Jeg tror da alle, har brug for at flygte, og arbejde kan også blive en flugt. Så længe det ikke tager overhånd, siger Tina Kreutz og fortsætter:

- For mig har det (at gå på arbejde, red.) hjulpet mig til at udholde sorgen. Om det har hjulpet til at komme igennem sorgen tvivler jeg på. For jeg tror, at sorgen har den størrelse, den har.

Skal en sorgpolitik være nedskrevet?

Det er kun seks procent af arbejdspladserne, der har en nedskrevet sorgpolitik, viser en analyse Dansk Erhverv fra 2022. En lille stigning fra 4 procent i 2019.

Syv procent overvejer dog at nedskrive en sorgpolitik.

- Det er stadig en lav andel, hvis man tænker på, hvad vi har af alkoholpolitikker, sygefraværspolitikker og sådan noget, hvor det er meget højere, siger seniorchefkonsulent hos Dansk Erhverv, Pernille Taarup, der stod bag analysen.

Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde

Pernille Taarup, seniorchefkonsulent, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke data på, hvilke segmenter af arbejdspladser, der har sorgpolitikker, men Pernille Taarup mener at kunne se en tendens i, at det især er større arbejdspladser.

Og på det samfundsøkonomiske plan kan det faktisk også få konsekvenser for bundlinjen hos virksomheden. Ifølge en beregning lavet af revisions- og konsulenthuset Deloitte, koster komplicerede sorgreaktioner samfundet 3,4 milliarder kroner årligt i tabt produktion og overførselsydelser.

I Tina Kreutzers tilfælde er hun taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

Alligevel har Sundhedshuset faktisk ikke en sorgpolitik.

Den ledes i stedet ud fra en værdibaserede ledelsesprincipper. Så i stedet for stramme regler skal ledelsen ud fra værdierne vurdere, hvad den rigtige løsning er i den enkelte situation.

Men det er ikke nødvendigvis en god måde at gøre det på, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde. Men man kan heller ikke skrive sig ud af alt. Men det at have nogle rammer, så man allerede har talt om det, så ved medarbejderen, at vi har en ramme for sorg. Så kan lederen bedre håndtere det, når man kommer og taler om det, siger Pernille Taarup.

Ikke tilhænger af lovbestemt sorgpolitik

- Hvad gør I selv for at påvirke arbejdsgiverne til at få lavet sorgpolitikker?

- Vi har ikke haft de store tiltag, må jeg tilstå. Vi sender vores analyser ud, hvor vi også opfordrer til, at man får lavet en sorgpolitik, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Mener I så, at det burde det være lovfæstet, at arbejdspladser skal have en sorgpolitik?

- Vi er ikke tilhængere af lovgivningen om politikker, for det er meget individuelt. Men vi opfordrer til, at man taler om det, så det ikke er så tabubelagt. Det, at medierne medierne bringer det, er også medvirkende til, at der kommer fokus på det.

Hun oplyser, at der findes mange hjemmesider, som kan hjælpe arbejdsgivere med, hvordan man får lavet en sorgpolitik - heriblandt fremhæver hun Det Nationale Sorgcenter.

Kun få gider at stille op - men derfor skal du gøre det alligevel

Mike Straarup var 26 år første gang, at han stillede op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn. Foto: Privat
Udgivet

I dag tirsdag er der menighedsrådsvalg i alle landets sogne. En valghandling som en stor del af de mere end fire millioner medlemmer af folkekirken ikke deltager i. Og det er en fejl, mener to menighedsrådsformænd på henholdsvis 30 år og 64 år, som genopstiller ved dagens valg.

Ved menighedsrådsvalget i 2020 stemte 45.474 personer ud af mere end fire millioner stemmeberettigede medlemmer af Folkekirken. Og 12.400 personer blev valgt ind i de 1632 menighedsråd i landets sogne.

En af dem er 30-årige Mike Staarup fra Askov i Vejen Kommune. Han er familiefar med kone og to små børn. Han er desuden valgt i Vejen Byråd for de Konservative, hvor han er gruppeformand, og så har han et fuldtidsjob som chefkonsulent i økonomiafdelingen i Billund Kommune.

- Måske skulle man kalde det en kirkebestyrelse frem for et menighedsråd, så virker det ikke så gammeldags, hvad det heller ikke er, lugter det ikke så gammelt, mener 30-årige Mike Staarup, der for anden gang stiller op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn. Foto: Privat

I dag stiller han for anden gang op til menighedsrådsvalget i Askov Sogn, hvor han har siddet de sidste fire år. De seneste to og et halvt år som formand.

- Da jeg blev valgt første gang for fire år siden, der blev jeg spurgt, om jeg ville stille op, og det sagde jeg ja til, selvom jeg ikke kan sige, jeg har et tæt forhold til kirken og den kristne tro, fortæller Mike Staarup.

I dag vil han ikke undvære sit arbejde i menighedsrådet:

Folkekirkens medlemstal fordelt på Stift i Syddanmark

Det samlede medlemstal for folkekirken pr. 1. januar 2024 er 4.253.575.

Det betyder, at 71,4 % af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark er medlem af folkekirken.

Stift

indbyggere, total

Medlem af Folkekirken

Ikke medlem af Folkekirken

Medlemsprocent

Ribe Stift

354.807

284.869

69.938

80,3

Haderslev Stift

487.651

372.102

115.549

76,3

Kilde: By, - Land, - og Kirkeministeriet

- Folkekirken har så meget at byde på, som ikke kun handler om tro, men om nærhed i lokalsamfundet, om aktiviteter både kirkelige, men også alt det andet, der understøtter det gode liv. Det er demokrati, mener Mike Staarup på spørgsmålet om, hvorfor han stiller op til et valg, hvor gennemsnitsalderen ifølge By,- Land,- og Kirkeministeriet ved sidste valgt var 61 år. Altså de fleste mere end dobbelt så gamle som ham.

- Det betyder ikke noget, hvad der står på ens dåbsattest, men mere hvad man kan byde ind med i samarbejdet, om alt det kirken står for. Du kan i den grad påvirke udviklingen i dit lokalområde og i folkekirken, og på samme tid får du opøvet rigtig mange kompetencer. Det er meget meningsfuldt, synes jeg.

Selvom Annemette Hauschildt ikke havde et nært forhold til kirken og kristendomme blev hun for fire år siden opfordret til at stille op til menighedsrådsvalget i Jerne Kirke. Nu genopstiller hun. Foto: Privat

Og det behøver ikke kun være kristendommen, der står øverst på ens liste af arbejdsopgaver i menighedsrådet, mener Mike Staarup.

- Det kan også være lysten at arrangere aktiviteter for ens medborgerne, eller at man er interesseret i drift og ledelse, for kirken har utroligt mange af den slags opgaver også, og som spænder over alt fra ansættelse af personale og frivillige (bortset fra præsterne red.) til komplicerede renoveringsopgaver af de ofte meget gamle kirker.

- Menighedsrådsarbejde er nærdemokrati

Netop ledelsesopgaverne i menighedsrådet er noget af det, der har fået 64-årige Annemette Hauschildt til også at genopstille til menighedsrådet i Jerne Sogn ved Esbjerg.

Heller ikke hun har haft et tæt forhold til kirken, før hun blev spurgt ved sidste menighedsrådsvalg 2020. Nu vil hun heller ikke undvære det, selvom hun ofte når en arbejdsuge på 30 timer.

- Aktivitetsdelen er utrolig spændende og omfangsrig, og der er kort fra ide til handling, fordi demokratiet er utrolig nært. Vi er ti mennesker i rådet, der drives af noget forskelligt, og som skal have det hele til at gå op i en højere enhed. Det er sjovt, og det motiverer mig meget, siger Annemette Hauschildt.

Siden valget til Menighedsrådet i 2020 har Annemette Hauschildt deltaget i de fleste aktiviteter og kirkelige handlinger i Jerne Sogn, hvor hun genopstiller til menighedsrådet. Foto: Jonas Ahlstrøm

Hun er på efterløn og har været det i nogle år men har en fortid som leder i tre forskellige kommuner. Så det glæder hende også at kunne bruge noget af den ledelseserfaring i arbejdet som kontaktperson mellem medarbejdere og menighedsrådet.

f de 1.634 menighedsråd er 1.516 fuldtallige efter de afholdte valgforsamlinger

og afstemningsvalg.

118 menighedsråd er ikke fuldtallige og mangler i alt 212 medlemmer.

Heraf har det i 2 menighedsråd ikke har været muligt at besætte nogle af de i alt

10 pladser.

I alt har 45.474 personer afgivet deres stemme(r) ved de ordinære

valgforsamlinger.

Efter de ordinære valgforsamlinger var der valgt 10.988 medlemmer og efter

afholdelse af 411 ekstraordinære valgforsamlinger var der valgt 12.113

medlemmer.

I 32 menighedsråd blev der indleveret i alt 44 lister, som kunne udløse et

afstemningsvalg. I 13 af menighedsrådene blev afstemningen dog aflyst, idet de

der var valgt ved valgforsamlingen, havde valgt at tilslutte sig den alternative liste

hvorved afstemningsvalget bortfaldt. Et enkelt sted blev den indleverede liste

trukket tilbage.

Af de tilbageværende 30 lister blev der afholdt afstemningsvalg i 21 sogne. De

fleste steder mellem 2 lister og 3 steder mellem 4 lister. I alt blev afholdt

afstemningsvalg i 18 menighedsråd.

Endelig nævnes det, at 1.475 menighedsråd har valgt 4.554 stedfortrædere. Dvs.

at 159 menighedsråd ikke har valgt stedfortrædere

- Da jeg startede var nogle ting, som ikke fungerede. Der var eksempelvis ikke en APV-handleplan, arbejdsbeskrivelser med videre, og enkelte af de ansatte var det, jeg beskriver som 'privatpraktiserende'. Der manglede en stærk teamånd, så menighedsrådet og jeg fik en stor opgave.  Undervejs i arbejdet blev der indgået fratrædelsesaftaler og ansat nye medarbejdere, så nu er der en stærk teamånd, stor trivsel og arbejdsglæde, hvor alle yder deres bedste, lyder det fra Annemette Hauschildt.

Hun er ikke i tvivl om, at menighedsråd kan gøre en forskel i lokalsamfundene, og at flere burde interessere sig for det arbejde i og omkring kirkerne.

- Det er nærdemokrati i sin reneste form, og man kan få indflydelse på det hele - til alt fra vores tilbagevendende højskoledag, korsang på den nærliggende skole, babysalmesang, strikkeklub, vi er også grøn kirke, og det kræver en del tiltag, og så er vi både 'Vejkirke' og 'Åben Kirke', og vi sørger for vores gamle middelalderkirke renoveres løbende.

 

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com