Hanne Hougaard har altid været en rigtig hestepige. I dag er hun foldansvarlig i en rideklub, hvor hun bruger utallige timer på at tage sig af klubbens heste.

Men den 20. september sidste år gik det galt med føllet Zena.

- Hun løber lidt ind foran mig, og jeg kommer ud i græsset, hvor der er ujævnt. Og så laver jeg nærmest sådan en maveplasker med armen oppe i luften, imens jeg holder fast i hesten.

Hendes venstre skulder gik af led, så hendes datter måtte ringe efter blå blink.

- Jeg blev nødt til at lægge mig ned igen, for jeg blev simpelthen så dårlig. Jeg har født to børn, men jeg siger dig, det her er på niveau - det var fuldstændig sindssygt.

- Det var en virkelig forfærdelig oplevelse

Selvom smerten var ulidelig ved ulykken, så blev det endnu værre for Hanne Hougaard, da hun blev modtaget på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

- Jeg får noget stesolid og morfin, som gør, at jeg kan få sat skulderen på plads. Det prøver lægen at gøre, men konstaterer så, at han ikke kan.

Den smertestillende medicin, som hun fik sprøjtet ind gennem en kanyle, havde ikke stærk nok effekt.

- Det bliver en dårlig oplevelse, fordi man har ondt så mange timer - og man ved ikke, hvornår den næste læge kommer og gør noget. Og der går mange timer, for jeg får først en blokade klokken 16 - og ulykken skete klokken 12. Det er mange timer at have ekstremt ondt.

I alt endte Hanne Hougaards smertefulde besøg på akutmodtagelsen med at tage otte timer.

Frygter du, hvis du skulle være uheldig igen, at du skal tilbage til samme oplevelse?

- Ja, det gør jeg, fordi det gjorde så ondt, og det var så mange timer. Det var virkelig en forfærdelig oplevelse, fortæller Hanne Hougaard fra Odense.

Ud med kanyle, ind med næsespray

Den behandling som Hanne Hougaard fik på sygehuset er standardprocedure.

- Proceduren er, at man kommer ind i et rum, bliver lagt på et leje, og så vil vi give noget smertestillende direkte i blodåren med indsprøjtninger, fortæller læge og forsker Sophie Sværke på Odense Universitetshospital.

Men det vil Sophie Sværke ændre for fremtidige patienter. Hun mener nemlig ikke, at den nuværende fremgangsmåde er optimal.

- Den nuværende smertebehandling har bivirkninger, og ofte må vi smertebehandle to eller tre gange før, det hjælper.

Hun vil derfor forske i at give den smertestillende medicin gennem næsespray, da det vil give en lettere og mere behagelig oplevelse.

- Vi er tæt på hjernen, så transportvejen er rigtig kort, og effekten kommer rimelig hurtigt, forklarer hendes kollega, professor Mikkel Brabrand, der også er en del af undersøgelsen.

Målgruppen for forskningsprojektet er i første omgang voksne med en skulder, der er gået af led, et brækket håndled eller en brækket ankel.

Skulle den smertestillende næsespray blive implementeret, har det helt klare fordele.

- Vi håber, at næsesprayen kan reducere indlæggelsestiden i skadestuen for de patienter, der kommer ind med de skader. Så i stedet for, at vi skal have dem til observation som nu, fordi de har fået flere doser smertestillende, så kan de hurtigere blive udskrevet til eget hjem eller til en anden afdeling, fortæller Sophie Sværke.