En stigende trussel om cyberangreb, spionage og ikke mindst voldsomme vejrfænomener, som flere sønderjyske kommuner har været ramt af, danner grundlag for oprettelsen af et nyt ministerie. Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab.

Det blev præsenteret af regeringen på et pressemøde onsdag, mens navnet på den kommende minister først offentliggøres torsdag.

Blandt syd- og sønderjyske beredskabsaktører modtages annonceringen af ministeriet med både optimisme og skepsis.

- Det er positivt. Nu har vi vished for et ministerium, men jeg er stadig spændt på, hvad der ligger i det. De har sat ord som koordination, og at det skal være tværgående på, men hvad er det i virkeligheden man udkrystalliserer, når det kommer til stykket, hvilke styrelser og hvad lægges der i det?, spørger beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen, Jarl Vagn Hansen.

Beredskabsdirektøren har på tætteste hånd oplevet, hvordan voldsomme regnmængder har skabt øget behov for beredskab, hvorfor han har kaldt på et sådant ministerie.

Det samme har Rasmus Dahlberg, der er faglig leder for Center for Samfundssikkerhed hos Forsvarsakademiet. Han har skrevet bøger om beredskab og er tidligere stillet op til Folketingsvalg for Konservative.

- Jeg tænker, at dette var første skridt. Nu skal der fyldes fornuftigt indhold i det og findes en til at lede det. Det, der mangler, er klarere retningslinjer og fastlæggelse af det forventede beredskabsniveau, også helt ud i kommunerne, siger Rasmus Dahlberg.

Oplysningerne om ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab var sparsomme, men netop forbedring af koordinationen mellem relevante myndigheder var blandt fokuspunkterne, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen kom ind på.

Retningslinjer er efterspurgte

Egon Mortensen har sommerhus ved Kelstrup Strand nær Haderslev og er tidligere formand for grundejerforeningen Grusvejens Grundejerforening i området.

Dermed oplevede han de store konsekvenser ved oversvømmelsen efter stormfloden i oktober 2023.

- Jeg tager godt imod ministeriet, for jeg synes, at vi var dårligt stillet. Ved oversvømmelsen var der for mange med en beslutningsmulighed og ingen vidste, hvad den ene eller anden skulle træffe af beslutninger, siger Egon Mortensen.

Han og de øvrige sommerhusejere er ramt af de manglende generelle retningslinjer for beredskabsniveauet.

I Haderslev Kommune har man eksempelvis et samarbejde med DMI, der vurderer, hvornår vandstanden er høj nok til, at der kan sendes hjælp ud.

- Hvis vandstanden er 2,24 meter, så kan der komme hjælp, men hvis den er 2,22 meter, kan der ikke. Jeg ser gerne, at der er beslutninger, som er ens for alle, så det ikke er op til enkelte at bestemme de her ting. Det kan ministeriet forhåbentlig strømline, lyder det fra sommerhusejeren.

Sønderborg Kommune har ligeledes kæmpet med oversvømmelser, og ikke mindst beredskab på bagkant af hændelserne. I den indsats har retningslinjerne ej heller været tydelige, hvilket er efterspurgt.

- Mange borgere og lokale beredskabsaktører har et klart ønske om mere struktur og flere ressourcer til beredskaber. I kommunerne har vi behov for afklaring omkring, hvad vores ansvar er nu og i fremtiden, og om vi får penge til at løse disse opgaver. For borgerne har en klar forventning om, at når der sker ulykker, så er der et beredskab, siger Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune.

Danmark er 5-10 år bagud

Reaktionerne indikerer tydeligt, at der er ønsker fra mange led om strømlining af beredskabsarbejdet. De ønsker skyldes ifølge Rasmus Dahlberg, at man i Danmark længe har været bagud på området.

- Vi er 5-10 år bagud på beredskabskultur, -bevidsthed, -organisering og politisk fokus i forhold til Norge og Sverige. Helt konkret har det været en udfordring ikke at have et beredskabsudvalg i Folketinget, da det ligger under Forsvarsministeriet, der har travlt med det militære forsvar, beretter han.

Dahlberg siger videre, som også Erik Lauritzen gør, at beredskabet i dag yder en god indsats, men at det er på de overordnede linjer, at der mangler enstemmighed.

- Trods et supergodt beredskab i Danmark, er det en udfordring, at man ikke har de analytiske kompetencer i de enkelte kommuner.

- Samfundet bliver hele tiden mere komplekst og det kræver analysearbejde på et niveau, som vi ikke har i dag i kommunerne. Jeg ser frem til at få afklaret ansvaret mellem stat og kommuner, da det har været uklart, hvordan ressourcerne fordeles, særligt på det analytiske og planlægningsmæssige, afslutter Rasmus Dahlberg.