Ulven har været kæmpestor i menneskets historie. Den har optrådt i folkeeventyr, ammestuehistorier, mytologier og skrækhistorier helt til og med moderne tiders filmmedie. Den har været en metaforisk schweitzerkniv, skræmmende, modig, snu, latterlig, listig og morderisk. Og det siden vi begyndte at sidde omkring et bål for at fortælle uhyggelige historier.

Det er måske ikke så underligt, at vi har fået ulv på hjernen, selvom biologerne beroligende beretter, at i hele Europa har ulven kun dræbt to mennesker i 200 år.

- Vores hjerner er et meget gammelt instrument, og i modsætning til vores iphones får den ikke nye systemopdateringer hele tiden, fortæller professor i social- og personlighedspsykologi, Henrik Høgh-Olesen.

- Mennesket har i mange tusind år været byttedyr for andre større og farligere dyr. Derfor er der et beredskab i vores hjerner, der advarer os mod ulve, mens vi har sværere ved at forklare vores børn om de ting, der truer dem, elbiler, trafik, fald fra træer og så videre, siger professoren.

Der er ting nok, der truer os. Vi bad Jens Lauritsen, overlæge, professor og ph.d. på OUH og medlem af Ulykke Analyse Gruppen, om et bud på lurende farer, vi ikke er bange for. Og den første, han nævner, er menneskets bedste ven og ulvens fætter, tamhunden.

- Vi har tusindvis af hundebid hvert år. Der er især to situationer, der er farlige. Den ene er, hvis man forsøger at skille to hunde, der er kommet op at slås, den anden er ved leg med hunden, hvor man så falder over den eller bliver bidt, siger Jens Lauritsen.

Der er således meget større risiko for at bliver bidt af ens egen hund end af en fremmed ulv.

- Det vilde dyr er jo fast inventar i horrorfilm med pelsen og de store, skarpe tænder. Når mennesker bliver forskrækkede, tager de sig til hals og mund, og det er for at beskytte sig, da rovdyr altid går efter struben. At det lige er blevet ulven, er fordi der rent faktisk er ulve her og ingen tigre eller løver, fortæller psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen.

Tilbage hos Ulykkes Analyse Gruppen er den næste fare ungtyre, der angriber uforsigtige landmænd. Derefter kommer ulykker i haven med stiger og motorsave, og så igen faldulykker fra stiger i almindelighed.

Ulven - skræk og forbillede

Ulven har ikke kun været en skræk, men også et forbillede på en måde.

- Ulven er et kraftvæsen, og hvis man kan gøre ulvens kraft til sin egen, så kan man bruge den kraft til at skræmme sine fjender. Adolf Hitler tillod sine allernærmeste at kalde sig Wolf, ulv, og han brugte navnet Wolf som alias, fortæller psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen.

For at det ikke skal være helt løgn, er navnet Adolf en sammentrækning af de oldgermanske ord for ædel og ulv.

Og så den sidste rigtige fare fra Ulykkes Analyse Gruppen.

- Den femte fare, jeg vil nævne, er at køre på cykel uden cykelhjelm. Der sker jo ikke noget, siger folk, men hvis man vælter på cykel uden hjelm, kan man få nogle alvorlige skader, fortæller Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen.