10.000 hjorte påkøres hver år - maj måned er den værste

Forårets højsæson for påkørte hjorte starter nu, og Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 forventer over 1000 henvendelser i maj måned og opfordrer til at sænke farten og være ekstra opmærksom. Foto: Asger Thielsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forårets højsæson for påkørte hjorte starter nu, og Dyrenes Beskyttelses forventer over 1.000 henvendelser alene i maj. I samarbejde med Vejdirektoratet, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og det frivillige Schweiss-register sættes der nu fokus på problemet.

Fra begyndelsen af maj stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. 

I 2022 modtog vagtcentralen i alt 10.793 henvendelser om påkørte hjorte, skriver dyreorganisationen i en pressemeddelelse.. 

Påkørslerne finder særligt sted i maj og oktober-december, og Dyrenes Beskyttelse skriver i en pressemeddelelse, at de i år forventer omkring 1.000 henvendelser alene i maj måned.

Trafikanter skal være mere opmærksomme på vilde dyr, når de ser hjorte-skiltet. Foto: Vejdirektoratet

- Der er generelt mange hjorte, som kommer galt afsted i trafikken, men særligt i maj måned stiger antallet af henvendelser. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd, men til gengæld kan vi prøve at guide bilisterne til at undgå ulykkerne, siger Peter Gravlund, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

- Det er voldsomt at påkøre et vildt dyr i trafikken, og det kan have alvorlige konsekvenser for både dyr og mennesker. Hvis dyret ikke omkommer i ulykken, kan det risikere at lide i lang tid som følge af sine skader.

Trafikanterne kan selv gøre meget for at mindske risikoen for at påkøre et dyr:

  • Sæt hastigheden ned, når du ser hjorte-vejskiltet - særligt i skovområder eller hvis det er mørkt

  • Når du kører i åbne områder, så vær opmærksom på, hvad der sker i vejkanten - særligt ved vejkanter med tæt bevoksning

  • Hold øje med refleksioner fra dyrenes øjne

Hvis du påkører et dyr, så vær opmærksom på egen og andre trafikanters sikkerhed:

  • Parkér uden for kørebanen

  • Husk at bruge din sikkerhedsvest - påkørsler sker ofte i de mørke timer

  • Hvis dyret stadig lever, ring 1812

  • Hvis der ligger et dødt dyr på kørebanen, så fjern det kun, hvis det udgør en risiko for, at andre forulykker ved påkørsel

  • Hvis det er på motorvej, MÅ DU IKKE STANDSE. Kør i stedet fra, når du har mulighed for det - medmindre der er alvorlige skader på bilen, så hold ind i nødsporet

  • På motorvej og hvis der er meget trafik på vejen, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på tlf. 80 20 20 60

  • Ring 112 ved personskade

Kilde: Vejdirektoratet

En million flere biler på vejene

Ifølge Vejdirektoratet er der i løbet af de seneste 20 år kommet en million flere biler på vejene. Og det spiller ifølge dem ind på det stigende antal påkørsler.

- Derfor er det vigtigt at minde trafikanterne om at være ekstra opmærksomme på deres omgivelser og sætte farten ned, når de ser et hjorte-skilt i vejkanten. Og huske på at kommer der én hjort, følger der som regel flere efter, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Marianne Foldberg Steffensen.

Syd- og Sønderjylland er det område, hvor der ifølge Dyrenes Beskyttelse blev påkørt flest hjorte sidste år.
Klik på den enkelte kommune for at se, hvor mange hjortepåkørsler der var i 2022.

Ring til 1812 hvis uheldet er ude

Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgang, og det betyder, at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Derfor skal særligt holde øje med hjorte i trafikken fra lidt før solen går ned, og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.

Fra 3. maj vil der desuden ligge postkort og streameres til bilisterne på udvalgte rastepladser rundt om i landet. Streameren er beregnet til at markere det sted, hvor man har påkørt dyret. Postkortet har en liste over det, man skal huske at gøre i situationen og nummeret på Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. 

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis uheldet er ude på hjemmesiden www.paspåhjortene.dk 

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com