Superligaklub henter japansk midtbaneforstærkning
Superligaklubben Vejle har forstærket midtbanen med japanske Masaki Murata.
Det skriver klubben på sin hjemmeside lørdag.
24-årige Murata er hentet i aserbajdsjansk fodbold, hvor han havde kontraktudløb denne sommer. I Vejle har Murata fået en kontrakt frem til sommeren 2027.