Play

Sønderjyske frygtede for nyindkøb, da han blev nægtet adgang til landet

Ivan Djantou skrev i juni kontrakt med Sønderjyske, men det krævede tålmodighed for klub, agent og ham selv, før skiftet blev en realitet. Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold, Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Sønderjyske-angriberen endte på et værelse i Nigeria, var sportschefen overbevist om, at handlen ville gå i vasken.

Sønderjyske præsenterede den 14. juni camerouneren Ivan Djantou på en fireårig kontrakt, men blot 16 dage forinden begyndte en lavine af problemer at rulle.

Så grelt, at det ikke lignede, den 22-årige angriber ville sætte sine fødder på en dansk grønsvær.

Hele den første uge i Nigeria tænkte jeg, at det her ikke kom til at ske

Casper Daather, sportschef, Sønderjyske Fodbold

Dette er historien om Ivan Djantous vej til Danmark, efter forhandlingerne med den albanske klub KF Skënderbeu kom på plads.

- Albanien er ikke en del af EU, så derfor tager det tid at hente spillere derfra. I Djantous tilfælde var det helt håbløst, siger Casper Daather, sportschef hos Sønderjyske Fodbold.

TV SYD har forespurgt et interview med Ivan Djantou om skiftet, men dette har ikke været muligt, da Sønderjyske Fodbold oplyser, han ikke er til rådighed for pressen endnu grundet sprogudfordringer.

Fortællingen bygger i stedet på erindringer fra sportschef hos Sønderjyske Fodbold Casper Daather og agent Martin Schiær.

Så stil stadionplatten til side og følg godt med.

Ulovlig tilstedeværelse opdages i lufthavnen

Rykket til Haderslev var et skridt op i karrieren for Ivan Djantou. Den danske liga er nummer 13 på UEFA's rangliste, mens Albaniens er på en 44. plads.

Derfor var det en forhippet camerouner, der den 29. maj stod klar i lufthavnen i Tirana.

Hans visum til Danmark var fortsat undervejs. Derfor var hans danske agent Martin Schiær fløjet ned til Albaniens hovedstad klokken fem om morgenen med underskrevne kontrakter til Sønderjyske og til en lejlighed i Haderslev, som skulle hjælpe ham hele vejen til lægetjekket i Danmark.

Krav for indrejse til Danmark uden visum

Som visumfri vil du normalt kunne indrejse i Danmark, hvis du opfylder følgende grundlæggende betingelser:

  • Du skal have et gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation. Passet eller rejselegitimationen skal være gyldigt i mindst 3 måneder efter den planlagte dato for udrejse af Schengenområdet, og passet eller rejselegitimationen skal være udstedt inden for de seneste 10 år.

  • Du skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Hvad, der vurderes som tilstrækkelige midler, afhænger af varigheden af opholdet, og om du skal bo på fx hotel eller privat hos familie eller venner. Som udgangspunkt skal du være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn - evt. et mindre beløb ved privat indkvartering, hvor værten indestår for alle udgifter. Hvis du skal bo på hotel, skal beløbet være større, normalt ca. 500 kr. pr. døgn.

  • Du skal kunne sandsynliggøre og i nødvendigt omfang dokumentere formålet med opholdet i Danmark.

  • Du må ikke være indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS II).

  • Du må ikke være udvist og have et indrejseforbud.

  • Du må ikke være omfattet af FN's eller EU's sanktionslister.

  • Du må ikke være omfattet af den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud.

Kilde: Ny i Danmark

Få timer efter skulle de flyve, og den visummanglende angriber fik lov at gå mod gaten.

Men da hans camerounske pas blev scannet ved sidste sikkerhedstjek inden flyet til København, begyndte problemlavinen at rulle.

Der tænkte jeg, at det kunne blive rigtig skidt

Martin Schiær, agent for Ivan Djantou

Ivan Djantou havde nemlig hverken nogen opholds- eller arbejdstilladelse i Albanien. Tilladelser som hans daværende klub KF Skënderbeu ikke havde ordnet for den 22-årige angriber, som de ifølge Martin Schiær ellers havde lovet.

Dermed befandt Ivan Djantou sig ulovligt i det land, han havde arbejdet i det seneste år.

En klump begyndte at vokse i agentens hals, da de tilbageholdes af albansk politi, som stod for sikkerhedstjekket.

- Der tænkte jeg, at det kunne blive rigtig skidt. Jeg havde oplevet lidt, at de havde deres egne regler, og det blev dramatisk. Vi startede en kø på minimum 50 personer, der skulle nå deres fly, siger Martin Schiær.

Ivan Djantou ved præsentationen i Sønderjyske Fodbold. Klubben havde i længere tid holdt øje med ham, og ville være kede af, hvis handlen gik i vasken. Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold

Det albanske politi insisterede på, at Martin Schiær fløj retur til Danmark, mens Ivan Djantou blev i deres varetægt.

Agenten ringede i lufthavnsmylderet til sportschefen i den albanske klub, Ardi Gjanci. Han overtalte politiet til at lade dem gå.

Resten af dagen gik på at planlægge næste forsøg på at komme til Danmark.

Martin Schiær fik en ide, der viste sig at være lige lovlig desperat.

Fanget i ingenmandsland

Ivan Djantou forsøgte at flyve andre steder hen, men det blev også afvist.

Angriberen stod ifølge agenten i en låst position, da han med sit camerounske statsborgerskab skulle have et Schengen-visum for at komme til Danmark.

Ansøgningen til visummet var i gang, men den kunne først godkendes, når han havde afgivet sit fingeraftryk i et Schengen-land eller i et land med en dansk ambassade.

Albanien har ikke en dansk ambassade og er ikke en del af Schengen-samarbejdet. Nærmeste ambassade lå i Beograd i Serbien.

Hvad er Schengen?

Schengen er et samarbejde mellem 27 lande, hvoraf 23 af medlemmerne kommer fra EU.

Formålet med Schengen-samarbejdet er, at det skal muligt for statsborgere og visumholdere i en af de 27 nationer at frit mellem landene.

For at få et visum til et Schengen-land, skal man opfylde følgende:

  • Have et pas som er gyldigt i tre måneder, efter dit visum udløber.

  • At du kan forsørge dig selv under opholdet (eller besøger en person, som skriver under på at forsørge dig under opholdet) og har hjemrejsebillet.

  • At du er sygeforsikret for hele perioden. Forsikringen skal gælde i hele Schengenområdet og for det antal dage, som din billet gælder til.

  • At du ikke er indberettet som uønsket i Schengens informationssystem (SIS), f.eks. er udvist af Danmark eller har indrejseforbud eller er omfattet af FN’s eller EU’s sanktionslister.

Kilde: Folketingets EU-oplysning

Da det ikke var muligt at flyve, lejede de i stedet en bil for at få visummet i orden. De nåede dog ikke så langt.

På grænsen til Montenegro, som ligger mellem Albanien og Serbien, blev de stoppet.

Ivan Djantou afvises for sit manglende visum, mens han også fik en bøde for manglende opholdstilladelse.

Martin Schiær erkender, at det var et desperat forsøg på at få sin klients skifte i hus. Naivitetens pris endte med en nat i den østeuropæiske intethed.

- Vi blev bedt om at vende om, og mens vi er i gang med det, blev vi standset igen. Han måtte jo ikke komme ind i Albanien igen, så vi var fanget i ingenmandsland, siger agenten.

Ivan Djantou på grænsekontoret mellem Montenegro og Albanien, hvor han skal skrive under på at være blevet afvist i grænsekontrollen. Foto: Privatfoto, Martin Schiær

Bøden, som Ivan Djantou var blevet pålagt, svarede ifølge Martin Schiær til 7.500 danske kroner.

Den kunne kun betales kontant. Her var et opkald til KF Skënderbeu igen en vej ud af problemerne som i lufthavnen dagen forinden.

Klubben imødekom bødebetalingen, men klubrepræsentanten kunne først komme dagen efter.

Derfor måtte Ivan Djantou og Martin Schiær overnatte på grænsen mellem Montenegro og Albanien. De sov i den lejede bil, som holdt parkeret i midterrabatten ved grænseovergangen.

Ivan Djantou ved lejebilen, som han med sine 191 centimeter og agenten Martin Schiær skulle overnatte i på grænsen mellem Albanien og Montenegro. Foto: Martin Schiær

Med bøden betalt kunne de køre tilbage til problemernes begyndelse. Lufthavnen i Tirana.

Her skiltes deres veje, da Martin Schiær kun arbejdede som agent på deltid og skulle tilbage til sin familie.

Ivan Djantou fik en anden mulighed, som hverken han selv, agent eller klub tænkte på inden.

I hotelbestyrerens klør

Ivan Djantou havde med sit camerounske pas 26 lande på verdensplan, han frit kunne rejse til.

Det gjaldt så at finde et land med en dansk ambassade og et VFS-center, som udsteder visa. Det var der i Abuja i Nigeria.

Sønderjyske indlogerede angriberen i millionbyen, som i første omgang var for fem dage.

Så hurtigt kunne visummet dog ikke klares, og hjemme i Haderslev begyndte troen på at lande den nye nummer ni at smuldre, da bookingen skulle forlænges.

- Hele den første uge i Nigeria tænkte jeg, at det her ikke kom til at ske. Han kunne ikke engang rejse ind i Albanien igen, siger Casper Daather.

Sportschefen brugte omkring flere timer om dagen på at tale i telefon med både Ivan Djantou, Martin Schiær og ambassaden for at være opdateret på situationen.

Ivan Djantou (Sønderjyske 9) mod Andreas Bjelland (Lyngby 6) under Superligakampen mellem Sønderjyske og Lyngby Boldklub på Sydbank Park i Haderslev fredag den 26. juli 2024. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Derudover skulle angriberen banke på ambassadens dør hver dag for at høre til sin sag.

Sportschefen beskrev Djantou som tillidsfuld gennem hele forløbet. Han var dog også nået til et punkt, hvor desperationen om at stå på dansk jord kunne føre ham til at søge hjælp fra de forkerte for at fremskynde processen.

- Uden for VFS-kontoret eller ambassaden var der mange mennesker, som ville tjene penge på at hjælpe. Det var dog ikke alle, der hjalp lige meget, siger Casper Daather.

Efter 11 dage lykkedes det så for Ivan Djantou. Papirerne var i orden, men de kuriøse episoder var ikke overstået.

Ivan Djantous oplysninger havnede som frygtet i de forkerte hænder. Godkendelsen endte nemlig ikke på ambassaden eller VFS-kontoret men på hotelbestyrerens bord. Hotellet som Ivan Djantou boede på i Abuja.

Casper Daather ved ikke, hvordan de endte dér.

- Det var ren reality-tv. Bestyreren krævede 400 amerikanske dollars fra os for at udlevere godkendelsen, men det nægtede vi at betale, siger sportschefen.

Det lykkedes klubben at overtale bestyreren for godkendelsen, og derfor kunne Ivan Djantou efter uger i uvished sætte kursen mod Danmark og fuldende sit skifte til Superliga-oprykkerne.

Ivan Djantou på træningsbanen i Haderslev. Video: Daniel Just Schram

Kan ikke være kræsen

Ivan Djantou har været i aktion i alle kampe for Sønderjyske indtil videre i sæsonen.

Selvom flere måneders arbejde var nær papirkurven, skræmte oplevelsen ikke Casper Daather for at handle med lignende klubber og lignende spillere igen.

Ivan Djantou i rolige omgivelser i DSB-toget mod Vojens for at bestå lægetjekket i Sønderjyske efter ugers venten. Foto: Martin Schiær

- Vi kan ikke tillade os at være kræsne. Hvis der er en spiller, som passer til det, vi leder efter, så skal vi forsøge at jagte dem. Skulle vi have en dansk angriber med samme profil, skulle vi have betalt meget mere, siger han.

TV SYD har også været i kontakt med Ardi Gjanci, sportschef hos KF Skënderbeu. I en SMS bekræfter han, at Ivan Djantou blev afvist i lufthavnen i Tirana. Han mener dog, at klubben havde styr på angriberens albanske opholdstilladelse, og det var det manglende danske visum, som udløste problemerne.

Næste opgave for Sønderjyske og Ivan Djantou er søndag, når FC København besøger Haderslev. Opgøret kan ses på TV3+ og Viaplay eller følges i TV 2 Sports liveblog.

Hans nabo stjæler alt fra vasketøj til lamper – og ingen standser det

Efter talrige politianmeldelser og bekymringshenvendelser til Vejle Kommune er der stadig ikke udsigt til, at tyverier standser i plaget bydel. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

De har video- og billeddokumentation af talrige tyverier, begået af en ældre kvinde, som har plaget vest-byen i Vejle i mere end 10 år. Men ingen kan tilsyneladende standse hende.

En lille energisk udseende skikkelse er fanget på overvågningskamera.

Hun er på vej ned ad en villavej med favnen fuld af hvide lagener og dynebetræk, som hun har hapset fra en tørresnor i den vestlige del af Vejle.

Det er langt fra første gang hun er på spil i rollen som ”tyveknægt”.

”Senest var det børnenes halloweenpynt, der var væk. Man føler sig så magtesløs. Alle ved jo, hun er blevet anmeldt til politi og kommune 1000 gange”, skriver en nabo på Facebook som reaktion på et opslag om vasketøjstyveriet.

Det er Thomas Bing, der har fanget sin nabo – en 73-årig kvinde, som bor i eget hus i nabolaget – på overvågningskamera, som han har sat op på sit eget hus efter talrige tyverier, kvinden har begået ved hans eget hus.

Et af mange Facebookopslag om tyverierne. Foto: Skærmbilleder fra Facebook

- Der er ingen grænser for, hvad hun tager. Det kan være en havenisse eller noget udsmykning eller et eller andet på huset eller i haven, fortæller Thomas Bing, som også har oplevet, at kvinden pludselig stod inde på hans toilet.

Stjæler ting, der ikke giver mening

Den 73-årige kvinde har ifølge beboerne i Vestbyen i Vejle været på rov i naboernes haver og udhuse i mere end 10 år.

- Folk er begyndt at lime deres havepynt fast. Ellers forsvinder det, fortæller Thomas Bing.

Dea Gram, som nu bor i lejlighed, har også oplevet den 73-årige kvindes tyverier talrige gange mens hun boede i hus i området.

- Hun har stjålet alt muligt: dele af et petanquesæt, min datters bamse, ting der lå ude i haven. Hundelegetøj, motorcykeldele og håndværkeres værktøj, fortæller Dea Gram.

Dea Gram har både meldt tyverierne til politiet og kontaktet gadesygeplejersker og det opsøgende team i Vejle i håb om at skaffe hjælp til den 73-årige nabo og i håb om at få tyverierne standset. Foto: Pia Thordsen

Indimellem tager hun ting, hun næppe kan bruge til noget. Andre gange tøj, som hun tager i brug.

Men det er ikke kun tyverier, der er problemet.

Børn i området bliver ofte skræmt, hvis hun råber op, eller pludselig står inde i naboernes huse.

- På et tidspunkt, hvor hun havde en kærlig periode, skræmte det mine børn meget, at hun kunne finde på at tage dem op og prøve at kysse dem, da de var helt små. Hun havde ingen grænser for, hvad der på den måde var i orden, fortæller Dea Gram.

Der er både frustration og omsorg, når den 73-årige diskuteres på Facebook. Ønsket om, at kvinden får hjælp går igen. Foto: Skærmbilleder fra Facebook

Svært at tage sig selv alvorligt når man ringer til politiet

Beboerne i området fortæller, at de i årenes løb har meldt de mange tyverier til politiet og kommunen igen og igen.

- Politiet har selv sagt til os, at vi skal melde det hver gang, og gerne sende video- eller fotodokumentation med, og jeg har været oppe på politistationen flere gange fortæller Thomas Bing.

Ifølge Dea Gram har hun – sammen med en af naboerne – meldt den 73-årige kvinde til politiet mindst 30 gange.

- I august indsendte vi videomateriale til politiet, da min daværende mand lavede en civil anholdelse. Han anholdt hende på fersk gerning i vores garage, mens jeg ringede til politiet. Det var en helt absurd ydmygende situation for hende. Men vi var allesammen ret meget i affekt over, at det eskalerede med hende og hendes tyveri, fortæller Dea Gram.

- Politiet kom, og de vil gerne have optagelsen, men vi ved ikke, om der er sket mere, eller hvad der er gjort, men de sagde, det bedste, vi kunne gøre var at have det på video, og det er så det vi har gjort.

Men det er vel også småting, hun tager?

Ja, det er det. Og det er det, der er så skørt, fordi man har lidt svært ved at tage sig selv alvorligt, når man ringer til politiet og siger, at der nogen, der har stjålet min havehynde. Men det er også smadderirriterende at stå og mangle den, siger Dea Gram.

Vil ikke give slip på tyvekosterne

Den 73-årige lider ifølge hendes søster af alkohol-demens.

Søsteren fortæller, at hun ofte har været bekymret for den 73-årige kvinde, og det samme er naboerne.

- Jeg kan blive ret indigneret, når jeg taler om det, fordi jeg syntes, vi har forsøgt at tage forskellige initiativer. Vi er flere naboer og borgere herude, som har kontaktet kommunen flere gange: gadesygeplejerske og opsøgende team – og som sagt også politiet.

Men foreløbigt har hverken de tyveri-plagede naboer eller den 73-årige kvinde fået hjælp. En hjælp, naboerne mener, hun har brug for:

- Jeg synes, det er utrygt for beboere her i området, men jeg synes også, at det er frygtelig synd for denne her kvinde, som har det så svært. Jeg synes, det er uværdigt, og jeg frygter, at der er nogen, der begynder at begå vold mod hende og ikke vil finde sig i det længere, og så de i ren og skær afmagt kommer til at gøre noget voldeligt mod hende, siger Dea Gram.

Thomas Bing har sat videoovervågning op omkring sit hus, og sendt dokumentation for tyverierne til politiet. Han er nu indkaldt som vidne i en sag, der nu er på vej ved byretten i Kolding. Ifølge politiet udløser tyverier i den kategori, naboerne oplever, som regel en bødestraf. Foto: Pia Thordsen

En bekymring, som Thomas Bing også har:

- Hun kommer med blå mærker i ansigtet og alt muligt, fortæller han.

- Jeg har jo set folk gå efter hende for at få deres ting igen, og så vil hun ikke af med dem. Hun vil ikke give slip, og så flår de det ud af hånden på hende og skubber. Det er jo det, der sker, fortæller Thomas Bing.

Selvom du har ringet til politiet, og hun bliver kørt hjem, så kommer hun igen 10 minutter efter. Så hvis du ringer til politiet, så er det bare en gratis taxatur hjem til hende selv.

Thomas Bing, teknisk projektkoordinator, Vejle

Mine børn forstår ikke, at man bare kan stjæle

De mange anmeldelser og bekymringshenvendelser til politi og Vejle Kommune, har foreløbigt ikke gjort nogen forskel.

- Det nytter jo ikke noget. Når man får stjålet noget den ene dag, så står hun bare 3 timer efter og stjæler noget nyt. Og selvom du har ringet til politiet, og hun bliver kørt hjem, så kommer hun igen 10 minutter efter. Så hvis du ringer til politiet, så er det bare en gratis taxatur hjem til hende selv, siger Thomas Bing.

Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere sagen, men i et skriftligt svar skriver politiet, at de generelt kan oplyse, at ”sager, hvor der bliver stjålet genstande af mindre værdi, oftest afsluttes med en bødestraf. Derudover kan vi oplyse, at politiet generelt har et skærpet fokus på psykisk sårbare i samarbejde med kommuner, sygehuse og psykiatri."

Thomas Bing mener ikke, det er petitesser, selvom det som regel er ting af lav værdi, hun stjæler:

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes virkelig ikke, at det er petitesser, at folk kan gå og stjæle fra andre folks hjem hver eneste dag uden konsekvens. Det synes jeg ikke.

Dea Gram er enig:

- Det er svært ved at forklare sine børn det her med, at hvis man stjæler, så gør man noget ulovligt, og så skal man egentlig i fængsel. Men hun kommer ikke i fængsel. Og hun stjæler stadigvæk.

Er nok nødt til at leve med det

Heller ikke Vejle Kommune kan sige noget i den konkrete sag.

- Men det, der typisk sker, er, at hvis man henvender sig til politiet, så har politiet en fast aftale om at henvende sig til Vejle Kommune, i sager som denne, fortæller myndighedschef ved Vejle Kommune, Dennis Jensen.

Han fortæller, at der er meget stramme regler for, hvornår kommunen kan gribe ind og for eksempel tvinge personer, som er juridisk myndige til at flytte ind i en beskyttet bolig. Også selvom det tydeligvis ville være det bedste.

- Det er ikke nok, at et menneske har problemer med hukommelsen. Der er flere parametre, der skal være opfyldt, før familieretsafdelingen vil give en kommune lov til at tvinge en borger, siger Dennis Jensen.

Betingelser, der skal være opfyldt forud for tvangsflytning, er at

  1. Det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

  2. Hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

  3. Den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

  4. Den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

  5. Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning

    Kilde: Vejle Kommune

Der er altså næppe udsigt til, at borgerne i Vestbyen i Vejle slipper for tyverierne foreløbigt:

Skal de blive ved med at finde sig i det her?

Ja, jeg tror jeg faktisk, det er det, der er svaret. Vi har jo ikke altid valgt vores naboer, og nogle gange så vælger vi jo også at bo nogle steder, hvor der er nogle naboer, der ikke klarer sig så godt, og så er det sørgelige svar, at ja, det må vi i fællesskab håbe på, at vi kan hjælpe personen alligevel.

Der er der ingen, der skal leve med det her.

Thomas Bing, teknisk projektkoordinator, Vejle

Hvis hun var yngre havde man gjort noget

For naboerne i Vestbyen er manglen på handling frustrerende.

- Der er der ingen, der skal leve med det her. Hun skal ikke leve med at have det på den måde og ikke blive hjulpet. Og vi andre skal slet ikke leve med, at der kan være en kriminel, der går rundt i 12 år og bryder ind og stjæler folks ting ude foran deres huse, siger Thomas Bing.

- Jeg tænker, at hvis hun ikke var så gammel, som hun er, så tror jeg måske egentlig, man havde skredet til handling noget tidligere. Hun er ikke i en situation, hvor hun har job eller små børn eller noget hun skal passe, og derfor så bliver hun jo bare helt og aldeles tabt. Så hun er jo kæmpe udsat, fordi hun også har den alder hun har efterhånden. Jeg synes det er et kæmpe svigt. Det synes jeg, det er, siger Dea Gram

 

Kassem mister 26.000 kroner på ny lov: - Ikke alle bør straffes

Selvom Kassem Rachid er førtidspensionist, så har det nye tolkeforbud store konsekvenser for ham. Foto: Privatfoto
Udgivet

tvSyd har gennem de seneste uger afdækket den nye regel om tolkeforbud ved køreprøver. En lov, som både kørekortselever og kørelærere har erklæret sig uenige i - nu stemmer tolkene i.

Omtrent 26.000 kroner.

Så meget tjente Kassem Rachid på at være tolk sidste år. Og selvom det måske ikke lyder som en indtægt, der batter, så har den stor betydning for ham.

Han er nemlig førtidspensionist, og de ekstra par tusinde kroner om måneden er med til at give ham et større økonomisk råderum.

Men det er slut nu, for regeringen har netop indført et tolkeforbud til køreprøver.

- Jeg mister en forholdsvis stor del af min indtægt på grund af den nye lovgivning. Jeg overlever uden, men det er noget, jeg allerede nu kan mærke på min økonomi. Derfor har jeg allerede søgt andre tolkejobs.

Kassem Rachid har primært tolket for kørekortselever, men tolker indimellem også for politiet i forbindelse med afhøringer og retssager.

Så meget tjener en førtidspensionist:

En enlig på førtidspension får 253.236 kroner årligt eller 21.103 kroner månedligt før skat.

En førtidspensionist, der er gift eller har en samlever, får 215.256 kroner årligt eller 17.938 kroner månedligt før skat.

Kilde: Ældre Sagen

Skyldes snyd til køreprøverne

Den 1. januar trådte nye kørekortsregler i kraft. En lovgivning på flere punkter, men hvor særligt ét har skabt røre i de syd- og sønderjyske kommuner.

Nemlig tolkeforbuddet.

Et forbud der, ifølge færdselsstyrelsen og transportministeriet, er blevet indført på baggrund af snyd med tolke til køreprøverne. Men omfanget af snyd er ikke blevet kortlagt, og det vides derfor ikke, hvor stort problemet reelt er.

- Jeg køber den ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der har været snyd, men jeg tror ikke, at det er den primære grund til lovgivningens indførelse, fortæller Kassem Rachid og fortsætter:

- Jeg tror tværtimod, at lovgivningen er indført, fordi der er en grundlæggende mistillid til tolkene i Danmark. Det synes jeg er enormt ærgerligt – bare fordi der er et par enkelte tilfælde af snyd, synes jeg ikke, at alle bør straffes, fortæller Kassem Rachid og understreger, at tilfældene af snyd i hans optik er så få, at det drejer sig om ét procent ud af hundrede tolke.

Spørger man Philip Thinggaard, der er formand for Tolkesamfundet, så stiller han ikke spørgsmålstegn til spørgsmålet om snyd, men snarere til, hvordan man vil forhindre den.

- I princippet synes jeg, at lovforslaget giver mening, for det forhindrer jo snyd. Til gengæld forhindrer det også bare alle dem, der ikke snyder, i at tage deres kørekort med tolk. Det synes jeg er ærgerligt, når omfanget af snyd ovenikøbet ikke er kortlagt, lyder det fra ham.

Manglende autorisation

Ifølge Philip Thinggaard kunne den snyd, der har ført til tolkeforbuddet, have været mere eller mindre undgået.

- Vi, som tolke, har intet certificeringsregister i Danmark, og så længe at alle mennesker i princippet kan kalde sig for tolk, så vil man stå i de her situationer igen og igen. Om det drejer sig om den sproglige eller menneskelige kvalitet - eller noget helt tredje, siger han og tilføjer:

- Inden lovgivningen trådte i kraft, mener jeg, at man burde have startet med at kortlægge omfanget af snyd. Uanset omfanget tror jeg, at det kunne være forhindret, hvis man havde sikret kvaliteten af tolkene fra start.

- Det er en forkert beslutning

Kassem Rachid mener, at beslutningen i sin helhed er helt forkert. Ikke udelukkende fordi han nu står uden en del af sin indtægt, men også fordi han mener, at det selvmodsigende.

- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Alle er enige om, at det danske sprog er nøglen til det danske samfund, men samtidig er alle også enige om, at den bedste måde at integrere sig, er ved at arbejde – og det kræver ofte kørekort og bil.

Men synes du ikke, at det er rimeligt nok, at det er blevet et krav at kunne dansk eller som minimum engelsk for at få et kørekort i Danmark?

- Nej, det synes jeg ikke. Det første man som immigrant får at vide, når man kommer til Danmark er, at man skal gå ud og finde et arbejde. Og får man mulighed for at arbejde, skal man tage det – også selvom man endnu ikke kan dansk, fortæller Kassem Rachid.

- For mig er det en primitiv tankegang, der har ført til den her lovgivning. Har færdselsstyrelsen og regeringen ikke tænkt over, hvordan samfundet fungerer? I Folketinget snakker de hele tiden integration i arbejdsmarkedet og rigtig mange arbejdspladser i dag kræver bare et kørekort.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com