Forestil dig, at du vågner om morgenen, og det første du bliver bombarderet med, er et virvar af tvangstanker.

Det kan være alt fra frygten for at blive syg til tanker om selvmord eller at være bange for at komme til at skade familie og venner.

Din hjerne er konstant på overarbejde, og du får aldrig ro, for den næste tvangstanke ligger allerede klar i de mørkeste afkroge af dit sind.

De svære følelser kender Michelle Bach Mogensen alt til. Hun har nemlig kæmpet med dæmoner, siden hun var helt lille.

- Fra 0. til 9. klasse havde jeg en tvangstanke om, at jeg var gravid. Det var sådan nogle tanker, der hele tiden prægede mig, fortæller hun.

Men i stedet for at holde de grimme tanker for sig selv, har hun valgt at fortælle åbent om sine psykiske udfordringer.

En kamp med diagnoser

Fra en tidlig alder har Michelle Bach Mogensen haft det svært. Mens hendes skolekammerater havde travlt med lektier og veninder, gik Michelle rundt og havde tanker om selvmord.

Allerede som 14-årig fik hun sine første diagnoser ADHD og angst. I dag er OCD, en personlighedsforstyrrelse og trikotillomani, der betyder, at man ikke kan modstå impulsen til at trække hår ud, også på listen.

Og første indlæggelse kom som blot 17-årig.

- Alle var overraskede over, at jeg endte med at blive indlagt og begyndte at gøre selvskade, fordi jeg virkede som en velfungerende pige på trods af mine udfordringer.

Langt det meste af tiden har hun følt sig nødsaget til at holde de mange tvangstanker for sig selv.

- Man ved jo godt, når man ikke er særlig gammel, hvad der er rigtigt og forkert at tænke. Så man ville jo aldrig nogensinde gå ind og sige det til ens forældre, forklarer hun.

Hun har måttet lære ikke at have for høje forventninger til sig selv, for selvom hun har færdiggjort folkeskolen, droppede hun ud af gymnasiet efter blot fem måneder.

- Jeg tror, at det er vigtigt at acceptere situationen og at turde være ærlig over for sig selv. Nogle gange er det bare en succes i sig selv, at man vågner om morgenen og trækker vejret, siger hun.

Samtidig har hun været tvunget til at se det normale ungdomsliv med fest, farver og uddannelse, som de fleste andre på hendes alder har levet, passere forbi hende.

- Noget af det hårdeste har været at se min lillesøster overhale mig indenom.

Vil motivere andre

I dag er Michelle 26 år og bor på et bosted i Horsens, hvor hun har boet de seneste otte år. Her får hun hjælp til at styre sin hverdag og modtager behandling.

For halvandet år siden fik hun også en kæreste, der har beriget hendes liv med så meget.

- Han skaber en masse ro i min hverdag og giver mig plads. Gennem ham har jeg fundet ud af, at man får en masse igen, hvis man tør gøre sig sårbar.

Og bare det seneste år har hun rykket sig en hel del. I et forsøg på at finde sig til rette i en anderledes hverdag, der er alt andet, end det hun havde forestillet sig, er der kommet noget andet positivt ind i hendes liv.

Midt i et ADHD-øjeblik med tusindvis af tanker fik hun nemlig idéen til at bruge sine egne oplevelser til at holde foredrag og på den måde hjælpe andre, der kæmper med psykiske udfordringer.

- Jeg håber, at jeg kan motivere andre unge og måske åbne øjnene for, at den tilgang psykiatrien har, bare er helt forkert. Der så meget snak om mangel på sengepladser, og at der mangler hænder i psykiatrien, men det kan man undgå, hvis man får folk i behandling noget før.

Selvom det kræver meget mod og et hav af sygedage for Michelle at stille sig op foran en masse mennesker og blotte sig, giver det hende også en god portion selvtillid.

- Det har været fedt, at folk virkelig bare har taget imod det med åbne arme. Lige pludselig kan min familie og mine venner forholde sig til alt det, jeg har været igennem. Det har været meget rørende. Og så kan jeg pludselig være stolt af mig selv.