Derfor er storkeforældrene længe væk fra reden
Tommy og Annika i Smedager er begyndt at forlade storkeungerne i længere og længere tid af gangen. De tre unger skal nemlig tvinges på vingerne, og forældrene har et simpelt våben - sult.
I reden i Smedager er der længere og længere mellem, man ser storkeforældrene Annika og Tommy fodre deres tre snart voksne unger.
Når de er sultne nok, begynder de at øve sig i at flyve. Faktisk kan man allerede nu se dem stå på kanten af reden og baske med vingerne.
Mogens Lange, Storkene.dk
- Tommy har droslet helt ned med at bringe mad til ungerne. Han kommer i disse dage kun med mad cirka to gange i døgnet mod mindst ti gange for få dage siden, fortæller Mogens Lange fra storkene.dk.
Annika fodrer fortsat ret hyppigt, men også hun vil, ifølge Mogens Lange, inden længe begynde at skære ned for serveringerne.
Meningen er, at storkeungerne skal tvinges til at flyve, og forældrenes våben er enkelt - nemlig at sulte dem ud af reden.
SÅ MANGE STORKEUNGER I REDEN
- 2012: 2
- 2013: 0
- 2014: 3 (webcam sættes op)
- 2015: 2
- 2016: 1
- 2017: 1
- Ungerne skal føle en trang til at komme ud af reden, og når de er sultne nok, begynder de at øve sig i at flyve. Faktisk kan man allerede nu se dem stå på kanten af reden og baske med vingerne, fortæller Mogens Lange.
Storkeforældre beroliger ungerne fra jorden
Mens ungerne står på redekanten og øver sig, spankulerer Annika og Tommy rundt nedenfor reden.
- Det er helt bevidst, at de går rundt, så ungerne kan se dem. De er afslappede, og på den måde beroliger de de tre unger og opfordrer de dem til at flyve ned til sig, siger Mogens lange.
Mogens Lange regner med den første unge seneste om en unge, vil have taget den første flyvetur.
Ungerne har til sidst i august til at øve sig på at flyve, her vil de drage mod Sydeuropa og Afrika for at overvintre.