Storkeven kan håndfodre skadet og forvist stork fra dramareden

Eva Schmidt Andresen kan fodre Martina med kyllinger, der indeholder penicillin. Foto: Julie Rasmussen/Julie Lapp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den tyske hunstork Martina får masser af hjælp fra frivillige i Jejsing efter en skade på benet, som kræver medicinsk behandling.

I marts opdagede "Storkens Venner Jejsing", at hunstorken Martina havde pådraget sig en skade og haltede rundt på marken under storkereden i byen.

Én af de storkevenner, der fandt Martina på marken, er Eva Schmidt Andresen, der, med rådgivning fra en dyrlæge, begyndte at fodre hunstorken med kylling, hvori penicillin og smertestillende var gemt.

- Vi vil gerne have hende op på dupperne, inden hun skal parre sig. For det er også en belastning at have Clyde på ryggen under parring, siger Eva Schmidt Andresen, der er en af de eneste, der lykkes med at håndfodre en stork.

Kyllinger med penicillin skal hjælpe Martina til at få det bedre. Foto: Privatfoto

Ifølge Mogens Lange, der er næstformand i Storkene.dk, er der en god grund til at hjælpe storken og give den medicin 

- Det giver god mening, nu når der er så få storke, der gæster landet hvert år for at yngle, at vi gør en indsats for at hjælpe dem, der kommer, siger han.

Burde storkene ikke kunne klare sig selv i den danske natur, hvis de skal være her? 

- Det ville vi egentlig også gerne, og det kan godt være, at vi i en fremtid, hvor der kommer flere storke til for at yngle, vælger at trække os tilbage. Vi har givet håndslag på, at så længe der er så få, så hjælper vi dem, der er, siger han.

Sæbeopera for storke

Det er ikke drama, der mangler i Jejsing nær Tønder. 

Altså i storkereden, der blev opsat i 2021 og siden 2022 har haft skiftende beboere.

- Det er jo megafedt. Man bliver helt varm indvendig, når man godt kan lide storkene og følger med, fortæller Linda Brandt, der er medlem af gruppen "Storkens venner Jejsing".

I reden var hanstork Clyde og den tyske hunstork Martina flyttet ind. Ja, var. For den kendte hunstork Annika havde andre planer.

I 2022 var Annika og Alfred det ynglende par i reden. Sidste år bosatte Clyde sig i reden kort efter at være ankommet til Smedagerreden. 

I Jejsing fik Clyde hurtigt indfanget den tyske mage Martina, og der kom æg i reden. 

Dét var Annika ikke tilfreds med, og inden længe var den gamle hunstork tilbage i Jejsing, hvor først Martina og så ægget blev smidt ud af reden. 

Sådan så det ud, da Annika smed den tyske stork ud af reden i Jejsing.

Og så vender vi tilbage til den nyeste dramatiske udvikling.

For kort tid efter Eva Schmidt Andresen havde fodret den tyske, skadede hunstork på marken, var Martina pludselig væk igen.

Og hvad gør man så, når man bor i Jejsing og er storkeven? Man begynder naturligvis at lede efter den skadede stork.

- Vi er dyrevenner og vil gøre alt for, at de har det godt. Så vi kørte rundt og holdt øje, fortæller Linda Brandt.

På billedet kan man se, at Martina ikke støtter på det ene ben.

Reden gav sammenhold

Det er mest i og blandt redens beboere, at der er stort drama.

I Jejsing har reden nemlig gjort noget helt særligt for byens borgere.

- Der skulle ske noget nyt herude, forklarer Linda Brandt og fortæller, at der ikke var mange, der troede på, at storkene ville finde vej til Jejsing, da reden blev sat op.

Men det gik heldigvis godt.

Storke i Tønder Kommune

Storken kom tilbage til landsbyen Jejsing som ynglefugl i 2022. Storken er dog langtfra en ukendt fugl for hverken Jejsing eller Tønder Kommune, men man skal dog en del år tilbage i tiden for at finde vidnesbyrd om ynglende storke her.

Sidst, der var fastboende storke i nærområdet til Jejsing, var i 1984. Det var på Hostrup Kirke, hvor der dette år var et par uden unger. Værd at bemærke er, at der på Rørkærvej 17, altså lige ved siden af Jejsings nuværende storkerede, engang var en storkerede på en pæl. Sidst, et storkepar fik unger på vingerne i Tønder Kommune, var i 1996 i Rudbøl.

I 2006 mislykkedes et yngleforsøg i Rudbøl, da ungerne sultede ihjel. I 2011 udrugede et nyt storkepar et par unger på en rede i Hjemsted ved Skærbæk, men disse unger døde også af sult. Siden har der ikke været bofaste storkepar i Tønder Kommune.

Siden 2022 er det nemlig ikke kun drama, der har præget livet i reden. I alt har der været seks udfløjne unger i Jejsing.

- Det har givet sammenhold. Folk er meget interesserede og følger storkene tæt, siger Eva Schmidt Andresen og fortsætter:

- Reden og storkene er virkelig gode for byen. Vi er ikke bare kommet på Danmarkskortet, vi er kommet på verdenskortet.

Linda Brandt (tv) og Eva Schmidt Andresen er begge med i gruppen Storkens venner Jejsing.

Fundet i Tønder

Og så tilbage til Martina.

For efter Martina forlod Jejsing, blev storken spottet på festivalpladsen i Tønder.

Storkevennerne skyndte sig afsted og Eva Schmidt Andresen drog ud på pladsen til Martina med penicillinfyldt kylling.

Det er kun Eva Schmidt Andresen, der kan komme så tæt på, og det er en stor oplevelse.

- Når man sidder tæt på, så kan man se, at det er en stor fugl. Det er meget fascinerende at være så tæt på, siger hun.

På festivalpladsen i Tønder fodrer Eva Schmidt Andresen storken Martina.

Men den er gal igen. Martina er endnu engang væk, og storkevennerne leder løs. Men selvom det er en stor fugl, er den ikke let at få øje på, og eftersøgningen har ikke båret frugt. 

Ifølge Mogens Lange fra Storkene.dk kan storken have fået det bedre og søgt andre græsgange.

- Jeg tror, at den er blevet bedre på det her ben, som den gik og humpede på. Det begrunder jeg med, at den er blevet set mindst to gange sammen med en tysk hanstork, og måske er den nede i Tyskland et sted nu, siger han.

Den manglende stork får imidlertid hverken Eva Schmidt Andresen eller Linda Brandt til at give op.

- Vi gør vores. Det er ikke sidste gang, vi har været ude og køre, siger Eva Schmidt Andresen.

Lige nu er det Annika og Clyde, der bor i Jejsing, men mon ikke, der er mulighed for mere drama i reden i fremtiden? 

Tema

Storkene 2024

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Flere tusinde elever deltager i nyt projekt - Skal åbne døren til forskningens verden

Udgivet

Gymnasieelever spiller i et forskningsprojekt om dansk historie en vigtig rolle. Torsdag fremlagde 300 af de i alt 3.000, der skal deltage i projektet, deres fund om helt almindelige danskere.

Torsdag var forskningen i fokus på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding. 300 gymnasieelever, der spiller en central rolle, som "borgerforskere" i et forskningsprojekt, skulle nemlig fremlægge deres resultater.

Emnet var familierevolutionen i 1960- og 70erne. Eleverne havde derfor interviewet borgere, der levede i perioden, om oplevelser og erfaringer fra perioden.

- Vi så de her store forandringer med kvinder, der fik uddannelser og kom på arbejdsmarkedet. Vi kender meget til det fra politik og statistik, men ved meget lidt om, hvordan de dramatiske forandringer blev oplevet hjemme i familierne, forklarer en af forskerne bag projektet, Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet.

Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet. Foto: Anne Sophie Lindinger

For eleverne, der får forskerkasketten på, giver det ikke bare viden om familierevolutionen, men også et indblik i, hvad det vil sige at begå sig i forskningens verden.

- Deltagelsen betyder, at man som gymnasieelev mærker historien i live og forstår ens egen plads i den, når man eksempelvis taler med en ældre borger på et plejehjem, siger Cecilie Bjerre.

Familierevolutionen i 1960- og 70erne.

Under familierevolutionen blev kernefamilien bestående af mor, far og børn udfordret af nye eksperimenterende familieformer. Eksempelvis så man flere flytte i bofællesskaber og kollektiver. Samtidig kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvorfor snakken om ligeløn og -stilling blussede op. Dertil blev flere børn blev sendt i dagsinstitutioner.

Desuden var perioden præget af, at kvinder tog magten over egen krop og seksualitet. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steg siden slutningen af 1960’erne, og i dag er førstegangsfødende kvinder 29 år i snit mod 23 i 1960’erne.

Kilde: Danmarkshistorien.dk og faktalink.dk

Forskningsprojektet er kun lige begyndt, for over de næste fem år skal i alt 3.000 gymnasieelever indsamle omkring 10.000 livshistorier og interviews, der tilsammen skal blive til én stor database.

Åbner en dør til forskningens verden

Under familierevolutionen ændrede kønsrollerne sig og kvinderne fik en større stemme i hjemmene, men også på arbejdsmarkedet. Dog favnede resultaterne, der torsdag blev præsenteret, bredere end det.

Her var både mønsterbrydere og afghanske familier nemlig blandt de præsentationer, der blev fremvist.

- Jeg har talt med en person, der har haft en hård barndom, men brugt det som en styrke, de erfaringer han har fået, og dermed blevet mønsterbryder, forklarer Christoffer Lundblad Jensen fra Haderslev Katedralskole om sit interview.

Christoffer Lundblad Jensen deltager i forskningsprojektet og er elev på Haderslev Katedralskole. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

For Line Fadi fra Fredericia Gymnasium, tog hun afsæt i sit afghanske ophav til at gøre klogere på den almindelige afghanske familie.

- Vi har lavet en plakat, hvor vi fortæller om mennesker i vores liv, der kommer fra Afghanistan. Ofte hører man om afghanske menneskers oplevelser med krigen og dens påvirkning på deres liv, men ikke rigtigt om den helt almindelige afghaner og deres liv, fortæller hun.

Line Fadi præsenterede sine resultater om 'den almindelige afghanske familie' ud fra sin plakat. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

På Syddansk Universitet er gymnasieelevernes bidrag ikke den eneste gevinst, man håber på at få ud af projektet. Håbet er, at nogle af eleverne ser en karriere i forskningens verden.

- Det er ret interessant og jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil, så det er bestemt ikke udelukket, at jeg vil gå i retning af forskningen, fortæller Christoffer Lundblad Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com