Artiklen er mere end 30 dage gammel

I morges kom den anden storkeunge til verden

Onsdag morgen omkring klokken 02:45 klækkede et andet æg i storkereden i Smedager.

Det sker knap 12 timer efter det første æg klækkede.

Storkereden i Smedager har siden 2011 været yngleplads for en del storkepar. Det er andet år, at Connie og Thorkild danner par i reden. 

Sidste år lagde de også fem æg, hvoraf de fire klækkede. Det femte æg var højst sandsynlig ikke befrugtet.

Du kan følge med i storkene live her på TV SYD døgnet rundt.

Tema

Storkene 2024

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet søger ejer af vielsesring

Politiet har fået indleveret en vielsesring i guld, som blev fundet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Derfor eftersøger politiet nu Else, som er ejeren af vielsesringen, eller hendes ægtemand. Hvis man har oplysninger, bedes man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

Foto: Claes Adel
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Særlig sportsbegivenhed kommer til Vejle

For første gang nogensinde bliver det officielle danmarksmesterskab i gravelcykling afholdt i Vingsted tæt på Vejle. Sportsbegivenheden finder sted den 4. maj.

I et samarbejde mellem Danmarks Cykle Union og Adventure Cykling tager danmarksmesterskabet del i det nye DCU Gravel-Cup, som består af tre afdelinger i alt. 

Den første afdeling, som kaldes Spring Classic GRVL Experience, bliver afholdt den 16. marts i Odder. 

Den 4. maj går det løs i Vejle, hvor der vil blive kørt om mesterskabstitler for ryttere i kategorierne Elite, U23 og U19/Junior. Den endelige rute er endnu ikke blevet offentliggjort, men den vil føre rytterne gennem Vejle Ådal og varierende terræn. Danmarksmesterskabet fungerer som andet led i DCU Gravel-Cup.

Finalen bliver afholdt den 12. oktober på en lokation, som endnu ikke er blevet offentliggjort af DCU.

Udover konkurrencen om titlen som danmarksmester i gravelcykling, vil der også være en motionsklasse med åben tilmelding for alle. 

Hvad er gravelcykling?

Gravelcykling er en blanding af landevejscykling og mountainbike.

Cykeldisciplinen opstod i USA for 5-10 år siden med udgangspunkt i et behov for at udforske terrænet og naturen på cykel.

Kilde: gravelcykel.dk

Foto: Søren Steffen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hold øje med løse grise på vejen

På rute 11 fra Bramming mod Varde løber en flok grise rundt på vejen.

Det er mellem Esbjerg Lufthavn og Varde, grisene befinder sig,

Vejdirektoratet opfordrer til, at man holder godt øje, hvis man skal ud på strækningen.

Grisene er løs mellem Esbjerg Lufthavn og Varde. Foto: Vejdirektoratet
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Unge talenter får flere muligheder i Kolding

Kolding Kommune og Team Danmark er gået sammen om en 4-årig aftale, der skal fremme udviklingen af unge sportstalenter mod en karriere i elitesporten.

Den nye samarbejdsaftale dækker bowling, håndbold, fodbold, badminton og svømning, som er Team Danmark støttede sportsgrene. Derudover prioriterer Kolding Talent lokalt talentudviklingen i tennis, karate, brydning og volleyball.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Indbrudstyv taget på fersk gerning i Horsens

En 32-årig indbrudstyv blev klokken 07.00 torsdag morgen taget på fersk gerning under et indbrud i et villakvarter i Horsens.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Torsdag morgen havde gerningsmanden skaffet sig adgang til villaen ved at smadre vinduet i en kælderdør. Det var på denne adresse, at politiet anholdt den 32-årige mand. 

Derudover er manden blevet sigtet for at begå et andet indbrud i Horsens natten til den 15. februar. Den 32-årige blev torsdag eftermiddag klokken 14 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens.  

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Toldere fandt 148 kilo hash i reservehjul

En scanning af en lastbil førte onsdag til, at en 24-årig udenlandsk mand blev anholdt ved Frøslev-grænsen til Tyskland.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 24-årige mand blev onsdag eftermiddag udtaget til kontrol af Toldstyrelsen. Han var kørende i en polsk indregistreret lastbil.

- Vogntoget blev kørt gennem Toldstyrelsens lastbilscanner. Scanningen afslørede, at to reservehjul var fyldt, og det viste sig, at de to hjul indeholdt 148 kilo hash. Manden blev herefter anholdt og sigtet for indsmugling af hash, skriver politiet.

Manden er blevet sigtet for indsmugling af hash og vil torsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg. Her vil anklagemyndigheden anmode om dørlukning.

Det var politiets Udlændingekontrol Vest (UKA Vest), der foretog anholdelsen. UKA Vest er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, som tager sig af kriminalitet i grænseområdet i samarbejde med nordtysk politi.

Foto: Esbjerg Blue Action Card
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Blå mandag-tradition genoplives efter dødsstød

Blå mandag har siden 1999 været lig med action-spækkede aktiviteter i Esbjerg Kommune.

Sådan bliver det bare ikke i fremtiden. Det var i hvert fald Esbjerg Kommunes budskab, da de mod slutningen af sidste år kunne meddele, at det såkaldt Blue Action Card, der giver afgang til en masse aktiviteter for konfirmanderne, lukker.

Lokale kræfter vil det dog anderledes, så derfor genopstår initiativet og skal for alvor på prøve til april, hvor først blå mandag ligger.

- Jeg blev skuffet, da jeg kunne læse, at kommunen havde valgt at skrinlægge projektet. Det er jo et supergodt tiltag, hvor man kan give de unge en mulighed for at hygge sig med aktiviteter, i stedet for at de skal tage til andre byer, hvor dagen mest af alt går med shopping for deres konfirmationspenge.

- Derfor tænkte jeg, at vi må gøre noget for at sikre en blå mandag med action og under ordnede forhold, siger Mike Goltermann Lassen, der er formand for bestyrelsen, der står bag initiativet, til TV SYD.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vestis nye Formel 1-tjans glæder motorsportsekspert

Onsdag kom det frem, at racertalentet fra Vejle, Frederik Vesti, i den kommende sæson skal være Formel 1-reserve for Lewis Hamilton og George Russell hos Mercedes.

Det er en glædelig nyhed for Vesti, hvis han skal optimere sine chancer for at få et fast sæde i motorsportens kongeklasse i fremtiden.

Det mener i hvert fald Jens Winther Junior, der er TV 2 Sports motorsportsekspert.

- Det er sindssygt positivt, at Vesti stadig er inde i billedet. Den her nyhed betyder ikke nødvendigvis, at han kommer til at køre, men sandsynligheden er klart større, nu hvor han er udnævnt som reserve, siger Jens Winther til mediet.

Med tjansen som reservekører er det dog langt fra givet, at Vesti også bliver én af de i alt 20 Formel 1-kørere inden for en overskuelig tidshorisont.

Vesti kommer nemlig til at rollen som reservekører med tyske Mick Schumacher, der er tidligere holdkammerat med Kevin Magnussen i netop Formel 1.

Mick Schumachers navn og erfaring kan være med til at give tyskeren en fordel i sidste ende, vurderer motorsportseksperten.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com