Harrislee/Harreslev er i orden, men Haderslev/Hadersleben går ikke
Endnu en tysk kommune lige syd for grænsen har valgt at sætte sit danske navn på byskiltet sammen med det tyske navn. Grænsenære kommuner i Danmark kommer nok ikke til at gøre gengæld lige med det første, mener tidligere borgmester.
Harrislee kommer nu også til at hedde Harreslev på byskiltet. Det har byrådet i den lille forstad til Flensborg netop besluttet. Kupfermühle byder også velkommen med det danske navn Kobbermølle, ligesom Glücksborg hedder Lyksborg i skilteskoven. I flere år efterhånden har Flensburg også præsenteret sig i danske farver som Flensborg.
- Det glæder mig på det danske mindretals vegne, men den fornøjelse får vi nok ikke (at få tyske bynavne på danske skilte. red), mener Hinrich Jürgensen, formand for BdN, det tyske mindretals forening i Danmark.
Det har han nok ret i. I 2015 forsøgte Haderslevs daværende borgmester, H.P. Geil, at sætte et enkelt lille byskilt op, hvor byens danske og tyske navn optrådte. Ikke engang side om side, men Haderslev øverst, og under byikonet, med lidt mindre skrift, Hadersleben. Om det skabte debat, mon ikke.
- Det blev sat op om tirsdagen, og det første par dage, var der ikke nogen, der opdagede det. Men så om torsdagen var det i avisen, og så startede balladen. Og natten til lørdagen efter, var der nogen, der gravede det op og smed det ind i en have, fortæller H.P. Geil, der var borgmester dengang.
Borgmesteren var ikke opsat på at forsøge igen lige med det første.
- Jeg ved ikke, hvor lang tid, der skal gå..... Måske 25 år fra nu, mener den tidligere borgmester i Haderslev.
Men den enes skændede skilt er den andens artifakt.
- Jeg ringede med det samme og spurgte, om skiltet skulle op igen, men det mente han (borgmesteren. red) ikke, at det skulle. Så spurgte jeg, om vi måtte få det, for det er en superspændende ting at have, fortæller René Rasmussen, museumsinspektør i Museum Sønderjylland.
Nu står skiltet på Sønderborg Slot og er en del af den permanente udstilling 'Hundrede år med Danmark'. Det flankeres nydeligt af et gult skilt, hvor der både står Flensburg og Flensborg.
- Sønderjyderne føler, at de har skulle kæmpe for at få lov til at være danske. Og når man begynder at sætte tyske navne på danske skilte, så føler de, at det bliver mindre dansk, og at der bliver rejst tvivl om grænsen, fortæller René Rasmussen.
Der var en lignende ballade, da der skulle findes et navn til den nye EU-grænseregion med Sønderjylland og Slesvig i slutningen af 1990'erne, hvor et forslag om at kalde det Region Slesvig blev mødt med voldsom vrede, der blandt andet gik ud over daværende amtsborgmester Kresten Philipsens bil, der fik nogen 'å æ deckel'. Og det ganske upåvirket af, at navnet Slesvig er ligeså dansk, som det er tysk.
Hvis man vender det om, så betyder det også noget for mindretallene, at deres nationalsprog bliver brugt i det offentlige rum.
- Det betyder noget, hvad man kalder ting, det viser noget om tilhørsforhold. Det tyske mindretal er ikke så stort, som det har været. De søger en form for anerkendelse og ikke mindst synlighed gennem stednavnene, fortæller museumsinspektør René Rasmussen. De tyske stednavne viser, at det tyske mindretal også har hjemstavnsret her i landsdelen.
Hinrich Jürgensen har bestemt ikke opgivet kampen, men er heller ikke overdrevent optimistisk. Om modstanden siger han,:
- 1864 har været et trauma i Danmark i mere end 100 år, så vi har jo nok historien imod os, men det har de jo også i Polen, hvor der bor mere end 200.000 tyskere. Der kan de godt have byskilte på tysk og polsk, fortæller Hinrich Jürgensen.
Men idyllisk har det ikke altid været. I visse perioder af tiden under tysk styre mellem 1864 og 1920 forbød preusserne brugen af danske stednavne, og det tyske postvæsen ”fortyskede” mange stednavne i Nordslesvig. Selv navnet ”Sønderjylland” blev i 1894 stemplet som ”grov uorden” og kunne afstedkomme seks ugers arrest, hvis man brugte det på tryk.
- Selvom nogle af de ”tyske” stednavne er lige så gamle som – eller endda ældre end – de ”danske”, så går mange dansksindede sønderjyder straks i forsvarsposition, hvis nogen begynder at antaste de danske stednavne eller drage dem i tvivl. Det handler om meget mere end eventuel modvilje mod tyskere. De ser det som et forsvar af grænsen, slet og ret. Så det er en alvorlig sag, fortæller René Rasmussen fra museet Sønderborg Slot.