Harrislee/Harreslev er i orden, men Haderslev/Hadersleben går ikke

Sådan bliver man mødt, når man i fremtiden kommer til Harrislee for at handlet. Foto: Lisa Ung, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu en tysk kommune lige syd for grænsen har valgt at sætte sit danske navn på byskiltet sammen med det tyske navn. Grænsenære kommuner i Danmark kommer nok ikke til at gøre gengæld lige med det første, mener tidligere borgmester.

Harrislee kommer nu også til at hedde Harreslev på byskiltet. Det har byrådet i den lille forstad til Flensborg netop besluttet. Kupfermühle byder også velkommen med det danske navn Kobbermølle, ligesom Glücksborg hedder Lyksborg i skilteskoven. I flere år efterhånden har Flensburg også præsenteret sig i danske farver som Flensborg.

- Det glæder mig på det danske mindretals vegne, men den fornøjelse får vi nok ikke (at få tyske bynavne på danske skilte. red), mener Hinrich Jürgensen, formand for BdN, det tyske mindretals forening i Danmark.

Det har han nok ret i. I 2015 forsøgte Haderslevs daværende borgmester, H.P. Geil, at sætte et enkelt lille byskilt op, hvor byens danske og tyske navn optrådte. Ikke engang side om side, men Haderslev øverst, og under byikonet, med lidt mindre skrift, Hadersleben. Om det skabte debat, mon ikke.

Det famøse skilt i den korte tid, det fik lov til at fungere som skilt. Gerningsmændene har slæbt det tunge skilt med fod og det hele hele vejen over til den hvide mur, der kan ses til venstre og smidt den over. Foto: Ole Møller/TVSYD

- Det blev sat op om tirsdagen, og det første par dage, var der ikke nogen, der opdagede det. Men så om torsdagen var det i avisen, og så startede balladen. Og natten til lørdagen efter, var der nogen, der gravede det op og smed det ind i en have, fortæller H.P. Geil, der var borgmester dengang.

Det famøse skilt, der nåede at hænge en lille uge i Haderslev inden ukendte gerningsmænd dumpede det i en have. Foto: Museum Sønderjylland

Borgmesteren var ikke opsat på at forsøge igen lige med det første.

- Jeg ved ikke, hvor lang tid, der skal gå..... Måske 25 år fra nu, mener den tidligere borgmester i Haderslev. 

Men den enes skændede skilt er den andens artifakt.

- Jeg ringede med det samme og spurgte, om skiltet skulle op igen, men det mente han (borgmesteren. red) ikke, at det skulle. Så spurgte jeg, om vi måtte få det, for det  er en superspændende ting at have, fortæller René Rasmussen, museumsinspektør i Museum Sønderjylland.

Nu står skiltet på Sønderborg Slot og er en del af den permanente udstilling 'Hundrede år med Danmark'. Det flankeres nydeligt af et gult skilt, hvor der både står Flensburg og Flensborg.

Sønderborg Slot, hvor skiltet fra Haderslev nu bor.

- Sønderjyderne føler, at de har skulle kæmpe for at få lov til at være danske. Og når man begynder at sætte tyske navne på danske skilte, så føler de, at det bliver mindre dansk, og at der bliver rejst tvivl om grænsen, fortæller René Rasmussen.

Der var en lignende ballade, da der skulle findes et navn til den nye EU-grænseregion med Sønderjylland og Slesvig i slutningen af 1990'erne, hvor et forslag om at kalde det Region Slesvig blev mødt med voldsom vrede, der blandt andet gik ud over daværende amtsborgmester Kresten Philipsens bil, der fik nogen 'å æ deckel'. Og det ganske upåvirket af, at navnet Slesvig er ligeså dansk, som det er tysk.

Hvis man vender det om, så betyder det også noget for mindretallene, at deres nationalsprog bliver brugt i det offentlige rum.

Foto: Lisa Ung, TV SYD

- Det betyder noget, hvad man kalder ting, det viser noget om tilhørsforhold. Det tyske mindretal er ikke så stort, som det har været. De søger en form for anerkendelse og ikke mindst synlighed gennem stednavnene, fortæller museumsinspektør René Rasmussen. De tyske stednavne viser, at det tyske mindretal også har hjemstavnsret her i landsdelen.

René Rasmussen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland Foto: Stig Bang-Mortensen

Hinrich Jürgensen har bestemt ikke opgivet kampen, men er heller ikke overdrevent optimistisk. Om modstanden siger han,:

- 1864 har været et trauma i Danmark i mere end 100 år, så vi har jo nok historien imod os, men det har de jo også i Polen, hvor der bor mere end 200.000 tyskere. Der kan de godt have byskilte på tysk og polsk, fortæller Hinrich Jürgensen.

Hinrich Jürgensen fra Bund deutscher Nordschleswiger, BdN.

Men idyllisk har det ikke altid været. I visse perioder af tiden under tysk styre mellem 1864 og 1920 forbød preusserne brugen af danske stednavne, og det tyske postvæsen ”fortyskede” mange stednavne i Nordslesvig. Selv navnet ”Sønderjylland” blev i 1894 stemplet som ”grov uorden” og kunne afstedkomme seks ugers arrest, hvis man brugte det på tryk.

- Selvom nogle af de ”tyske” stednavne er lige så gamle som – eller endda ældre end – de ”danske”, så går mange dansksindede sønderjyder straks i forsvarsposition, hvis nogen begynder at antaste de danske stednavne eller drage dem i tvivl. Det handler om meget mere end eventuel modvilje mod tyskere. De ser det som et forsvar af grænsen, slet og ret. Så det er en alvorlig sag, fortæller René  Rasmussen fra museet Sønderborg Slot.

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com