Storken Cort er tilbage
I går eftermiddag klokken 15.25 fløj hanstorken Cort direkte over reden i Smedager. Og onsdag morges klokken 5.25 fløj den over igen. Cort ved i hvert fald, hvilken rede han kommer fra, skriver storkeforeningen på deres Facebook-side.
Cort er den ene af to overlevende storkeunger efter Connie og Clyde, som blev klækket sidste år i Smedager-reden. Den har overvintret i Marokko, men nu er den tilbage i Danmark.
Storken Cort er opkaldt efter cykelrytteren Magnus Cort.