Et stort storkeår er ved at være slut - nu venter en travl vinter med åbning af webshop, dialogmøder, foredrag og storkerejser

Sådan så det ud i Smedager i begyndelsen af april - fire unger kom til verden. Fotoarkiv Foto: Storkene.dk/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fuglen er fløjet. Storkesæsonen i Danmark er gået - trods tragiske hændelser - langt bedre end forventet, og nu er storkeunger på vej i vinterhi.

Der er højtryksvejr i disse dage med solskin og en let brise. Det er flyvevejr for storke. 

Nogle af årets danske storkeunger er allerede draget mod sydligere himmelstrøg, de andre unger ventes snart at følge trop. Når de alle er rejst hjemmefra, drager også forældrestorkene afsted. Hr. og fru stork i Broderup og Annika og Alfred i Rens.

Tyske Connie fra Smedager er nu endelig taget afsted. Magen Clyde er set ved reden de seneste døgn, men mon ikke også han mærker, at dagene bliver kortere, og det smukke sensommervejr signalerer opbrud for hanstorken også?

Lige nu er der kun en unge tilbage i Broderupreden. De tre andre - Simba, Findus og enten Louie eller Bella - er draget mod syd. I Annikas rede i Rens bor alle tre unger hjemme endnu. Men de er også først klækket midt i juni - og det er sent.

Annika og Anton med årets tre unger fra i reden i Rens. Foto: Susanne Lund

Livet i Smedager 2021:

  • Den 7. marts lander Clyde i reden efter at have overvintret i Sydafrika eller Spanien.
  • De første dage i april lander en tysk hunstork i reden hos Clyde. Den bliver senere af TV SYDs seere døbt Connie.
  • Mellem den 9. og 17. april lægger Connie fem æg.
  • Mellem den 14. - 16. maj kommer fire storkeunger til verden.
  • Allerede den 18. maj har Clyde fjernet to døde storkeunger, som ikke klarer de første døgn.
  • De to tilbageværende storkeunger vokser og klarer sig godt og bliver i løbet af sommeren navngivet Zeneca (hanstork) og Astra (hunstork).
  • Hanstorken Zeneca får den 5. juli påsat en GPS-sender af den tyske storkeprofessor Michael Kaatz. Senderen skal være med til at opklare, hvor storkene flyver hen, når de indleder trækket til vinterhiet.
  • Fredag den 30 juli viser Zenecas GPS-signal på Animal Tracker, at den er landet i en gylletank tæt på reden i Smedager.
  • Undersøgelser af gylletanken søndag den 1. august bekræfter den værste frygt: Zeneca og søster Astra er druknet i gylletanken.
  • Søndag den 15. august om morgenen letter Connie og Clyde for sidste gang i denne storkesæson fra reden i Smedager.
  • Torsdag den 19. august vender Connie kortvarigt tilbage til reden, men opholder sig kun der i to døgn. Clyde kommer også tilbage, og er der d.d. stadig.

- Selvom Annikas unger ikke er ret gamle og godt kunne bruge lidt mere flyvetræning, så forventer jeg, at de også trækker mod syd meget snart. Det er de nødt til. Det er lyset og vejret, der afgør, hvornår rejsen starter for dem, siger Jess Frederiksen, formand i foreningen storkene.dk. 

- Astra og Zeneca lærte os meget

Og storkeungerne Astra og Zeneca fra Smedager - ja, som de trofaste storkeentusiaster ved, så omkom de på tragisk vis i en gylletank tæt på deres rede, lige som de var begyndt at øve sig i at flyve.

- Det var bare en hæslig hændelse, og som vi slet ikke var forberedt på, genkalder Jess Frederiksen sig dagene omkring den 31. juli, hvor de to unger forsvandt.

Storkeungerne, der var årets afkom efter Connie og Clyde i tv-reden i Smedager, forsvandt ligesom deres unge liv var begyndt. Den eneste grund, til at vi kender deres skæbne, er at hanstorken Zeneca nogle uger forinden havde fået en GPS-sender påmonteret sin ryg.

I dagene efter deres død i gylletanken, udtalte Jess Frederiksen, at Astra og Zeneca ikke er døde forgæves: 

Hvem, hvad, hvor: Her er de fire storkepar

Broderup: To ikke-ringmærkede storke slog sig i april ned i reden. Parret har fået hanstorkene Findus og Loui og hunstorkene Bella og Simba. Eksperterne regner med, at hunstorken er den samme, som lå med en tysk mage og rugede på et æg i samme rede i nogle uger i 2020. Parret forlod siden reden og det uklækkede æg. Det er familien Jacobsen, der har givet ungerne navne efter årets kattekillingekuld. De voksne storke kalder familien Hr. og Fru Stork. Simba og Findus har får påmonteret GPS-trackere på ryggen, så man via AnimalTracker kan følge deres flyvetur sydpå i vinterhiet.


Smedager: Clyde og den tyske hunstork Connie fik i begyndelsen af april hanstorken Zeneca og hunstorken Astra. De to unger døde i en nærliggende gylletank d. 31. juli.


Rens: Efter en del flakken rundt slog 13-årige Annika og den firårige svenske hanstork Alfred fra Skåne sig ned i Rens, hvor de omkring d. 14. juni fik tre unger. På grund af den sene klækning er de endnu ikke begyndt trækket i vinterhi. Den ene af ungerne er døbt Christian. De to andre kender man ikke kønnet på, da DNA-testen slog fejl. Derfor har de ikke fået navne. Hanstorken Christian er opkaldt efter gårdens grundlægger og bærer også en GPS-sender. Christian kan man derfor også følge på AnimalTracker. 


Bjerndrup: Siden maj har der boet et ungt storkepar i en rede i Bjerndrup. Hunnen er kun to år, så derfor har de ikke fået unger på vingerne. Parret forventes, lige som de andre storkepar, at vende tilbage til deres danske reder i foråret 2022.

- Med deres dødsfald fik vi en viden, som er særdeles brugbar for os. Det var tragisk, at de skulle ende deres liv i en gylletank. Men deres død betyder, at vi i den kommende vinter vil arbejde målrettet med at forhindre, at det sker igen.

Hvilket arbejde der venter, vender vi tilbage til.

Selvom den tragiske hændelse i Smedager har fyldt en del hos både formand Jess Frederiksen og storkeekspert Mogens Lange og ikke mindst hos alle de mennesker, der ser storke-tv på TV SYD, så har det ifølge de to storkeentusiaster været et storkeår over al forventning:

Storkeparret i Broderup - Hr. og Fru Stork, som familien Jacobsen, der bor på gården, hvor storkenes rede står, har døbt parret. De er ikke ringmærkede, så derfor ved man ikke, hvorfra de stammer. Foto: Lone Gabelgaard

Tre ynglende par, ni unger og et umodent storkepar

- Vi havde jo forberedt os grundigt på, at flere storke ville kunne slå sig ned i Danmark ved at lave den her mur af 50 indflytningsklare reder i ådale langs den dansk-tyske grænse. Og det har virket efter hensigten. To storkepar, udover Conni og Clyde i Smedager, har fået i alt syv unger på vingerne. Desuden har der siden maj boet et ungt par i en rede i Bjerndrup. Hunnen er kun to år, så derfor har de ikke fået unger, men de vil helt sikkert også søge tilbage hertil til næste år. Det er mere, end vi næsten turde drømme om, siger Jess Frederiksen.

Storkene.dks formål er at arbejde for, at storken igen slår sig ned i Danmark som fast ynglefugl. For omkring 120 år siden var der omkring 4.000 ynglende storkepar. De sidste storke forsvandt i begyndelsen af 1990'erne. Fødeknaphed og et landskab intensivt dyrket af landbruget har ikke været storkevenligt.  

Men med storkeforeningen, Markus Jebsens Naturfond og velvillige menneskers hjælp i form af indflytningsklare reder, 20 nye vandhuller og fiskefoder, er det lykkedes at få nogle af storkene fra den stærkt voksende tyske bestand til at slå sig ned i Danmark i år - og der må gerne komme flere til, hvis det står til medlemmerne i storkeforeningen.

Få nye reder til sæson 2022

I den kommende vinter bliver opgaverne dog helt anderledes end i 2020. Her knoklede medlemmerne med at sætte i alt 50 nye storkereder op som en 'mur' langs grænsen. Mogens Lange drømmer om at sætte endnu tre til fire reder op, men så er det også slut:

- Der er et par steder helt nede syd for Tønder og ved Vidå, der er fantastisk velegnede til storke. Men ellers har vi nok reder i et storkevenligt landskab med vandhuller, åer og enten slåede eller afgræssede enge, som der er brug for, hvis storken skal kunne leve her, forklarer han.

I stedet plakater, dialogmøder, kopper og T-shirts 

Nu begynder et nyt kapitel for Jess Frederiksen og Mogens Lange og de andre medlemmer i storkeforeningen. Den kommende vinter skal der ikke knokles med reder, men inviteres til dialogmøder og foredrag, og så skal der tjenes penge:

- Vi vil her i efteråret invitere til møder med landmænd, der bor tæt på storkerederne. Vi vil så gerne passe på storken og ikke mindst ungerne, mens de er her. Så vi drømmer om, at vi i et samarbejde kan holde de åbne gylletanke lukkede i cirka fem til otte uger, fra ungerne begynder at flyve, og til de rejser i vinterhi, forklarer Mogens Lange.

Hvordan det skal foregå, kommer an på, hvordan landmændene stiller sig til problematikken. Men faktisk gav landmand Iver Hansen ved storkereden i Rens, hvor storkeparret Annika og Alfred bor, et bud på, hvordan det kan løses ved at lægge en presning over sin åbne gylletank: 

- Det virker umiddelbart som en enkel, billig og ikke mindst brugbar løsning, men nu må vi også høre landmændene ad. Hvad tænker de?, siger Mogens Lange, der regner med at sende invitationer ud meget snart.

Og så åbner storkene.dk den 1. oktober en webshop.

- Vi har fået trykt de flotteste plakater af årets storke i de forskellige reder i år, som man vil kunne købe. Desuden har vi fået lavet krus, T-shirts, poloshirts, kasketter - alt sammen med storkemotiver på, og vi sælger også storkereder. Og der er mere på vej, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu, forklarer Jess Frederiksen:

- Det meste i shoppen bliver lavet som certificeret Fairtrade og i økologisk kvalitet, og alt overskud går selvfølgelig til foreningens arbejde.

Desuden vil man snart kunne komme til foredrag med de to herrer, og der er også rejseaktivitet for interesserede på vej.

- Vi har i flere år lavet rejser til forskellige steder i Europa for at opleve storken, den aktivitet genoptager vi og udvider. Lige nu har vi to rejser på bedding med blandt andet en rejse til Bayern. Og så vil Mogens og jeg også lave en foredragsrække om storken, siger Jess Frederiksen.

2022: Forventer endnu flere ynglende storke

Til næste år forventer Jess Frederiksen og Mogens Lange, at endnu flere storke vil finde vej til Danmark. 2018 var nemlig et stort storkeår i Nordtyskland, og ungerne fra den årgang vil i 2022 være fire år gamle.

- Vi forventer at se endnu flere storke til næste år. Vi ved, at årgang 2018 er stor, og de er som fireårige netop kønsmodne og vil søge tilbage til deres hjemstavn for at yngle, så der er god grund til at tro, at vi vil se endnu flere ynglende par i 2022 i Danmark også, mener Jess Frederiksen.

Følg Findus, Simba og Christian gennem vinteren

Selvom der er travlhed med at forberede næste års invasion af storke i Danmark, så kan du stadig følge storkene fra både Broderup og Rens. Der er i alt tre unger, der har fået en GPS-sender på, og dem kan man følge på Animal Tracker, som også kan downloades som app. De tre storke fra Sønderjylland, man kan følge, er Findus og Simba fra Broderup og Christian fra Rens. Desuden kan man også følge storken Michaela fra storkereden ved Gundsølille ved Roskilde.

Tema

Storkene 2021

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com