Mens hendes søn fik det bedre, ramte hun bunden

Anna-Lena Johannsen stod ved sin søns side igennem hans rehabilitering. Men da han flere år senere kom hjem igen, fik hun plads til at reagere. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Af Jonas Ravnkilde Johansen

Udgivet 26. sep

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ved ulykker har pårørende i fire ud af fem tilfælde tegn på psykiske problemer som depression, angst, stress og PTSD, vurderer psykolog ved Ulykkespatientforeningen.

For tiden sover Anna-Lena Johannsen ikke rigtigt om natten.

Selvom det egentlig er snart fire år siden, at hendes søn var ude for den ulykke, som sendte ham i livsfare på en helt almindelig fredag aften.

I mareridt genspiller ulykken sig igen og igen. Engang imellem handler mareridtene også om, at der sker noget med hendes andre børn.

- Der er blevet plantet en angst for at miste. Fordi jeg har set, hvor galt det kan gå, fortæller Anna-Lena Johannsen.

6. november 2020

En novemberaften i 2020 ændrede Anna-Lena Johannsens og hendes families liv sig på et splitsekund.

På en mark ikke så langt fra deres hjem nord for Gråsten kørte hendes søn Noél Johannsen på en nyindkøbt ATV, som han selv havde sparet op til.

Jeg sidder ved siden af ham og tænker på, om jeg kommer til at høre hans stemme igen

Anna-Lena Johannsen, mor til Noél

Imens var Anna-Lena derhjemme og ventede på, at han kom hjem for at spise pizza.

De aftalte klokken 17.

- Men da klokken blev 17, kom Noél ikke, og jeg blev irriteret over, at han ikke overholdte vores aftale, fortæller hun.

Pludseligt kom to fremmede personer ind i hendes køkken og spurgte hende, om hun havde en søn, der kørte ATV. For der var sket en ulykke.

Først troede hun ikke, at det var alvorligt, men hun kiggede en ekstra gang på manden og fornemmede nu, at den var helt galt.

Her begyndte Noéls kamp for at komme tilbage, men her begyndte også Anna-Lenas frygt for at miste.

Her lå Noél efter at være blevet påkørt. Ifølge familien blev han ramt, der hvor man kan se en person og blev kastet hen, hvor billedet er taget. Foto: privat

Han skulle ikke have overlevet

Mens helikopteren var på vej, havde Anna-Lena Johannsen bevæget sig ned i grøften til sin søn, der lå og kiggede op i luften.

Han var blevet slynget flere meter hen ad vejen efter at være blevet påkørt af en bil, da han rent faktisk var på vej hjem for at spise pizza.

Hun prøvede at få kontakt til ham, men selvom hans øjne var åbne, var han ikke til at få kontakt med.

- Jeg sagde til ham, at jeg var der for ham, fortæller hun.

Noél ligger i kunstigt koma i cirka seks uger i alt. Foto: privat

Noél blev fløjet til Odense Universitetshospital, hvor han blev lagt i kunstigt koma, fordi han ifølge Anna-Lena havde en masse blødninger og et forhøjet tryk i hjernen.

Efter et par uger forsøgte de at vække ham, og først viste han gode tegn ved at bevæge sig lidt. Men så blev han ramt af en hjerneblødning.

- Det var virkelig voldsomt, og vi var så tæt på at miste ham, siger Anna-Lena Johannsen.

Hun fortæller, at de fik at vide, at slagene på hovedet fra ulykken og hjerneblødningen var medvirkende til hjerneskaden.

Hjerneskade

Hvert år får godt 20.000 voksne og 1.550 børn og unge i Danmark en erhvervet hjerneskade.
Blandt voksne skyldes ca. 12.000 hjerneskader hvert år blodprop eller blødning i hjernen, og resten skyldes andre erhvervede hjerneskader.

Kilde: Hjernesagen

Noél blev igen lagt i kunstigt koma, men da han efter i alt seks uger i koma blev vækket igen, var han helt fjern. Han virkede ikke til at forstå, hvad der blev sagt.

- Det er en forfærdelig tanke, men jeg tog mig selv i at tænke, at hvis det var sådan, det skulle være, så skulle han ikke have overlevet. For det ville ikke blive et værdigt liv, siger hun.

Hører jeg hans stemme igen?

Anna-Lena Johannsen stod i en situation, hvor hun ikke kunne bakke ud. Ikke ville bakke ud. Hun ville være den stærke og stædige mor, som hjalp hendes søn tilbage til et godt liv.

- Pårørende reagerer ofte først senere end den ulykkesramte. Det sker oftest, når den ramte er på fode igen, fordi der er brug for nogen, som holder hovedet koldt og mobiliserer al sin energi i situationens alvor, forklarer Mette Nyrup, der er psykolog ved Ulykkespatientforeningen.

Læs også

Næsten alle knogler i Sørens krop blev knust

Anna-Lena Johannsen blev tilbudt psykologsamtaler på hospitalet til at håndtere chokket, men det, der fyldte mest, var tankerne om, hvilket liv han ville komme til at få.

- Jeg sad ved siden af ham og tænkte på, om jeg ville komme til at høre hans stemme igen, fortæller hun.

I månederne efter opholdte Noél sig på et rehabiliteringscenter i Hammel, hvor han skulle lære alt forfra igen.

I løbet af rehabiliteringen blev han lige så stille mere klar i hovedet. Og en dag ved hans seng sad Anna-Lena og prøvede at få Noél til at tale. Og pludselig var der respons.

Et af de første gange Noél siger noget, er da Anna-Lena forsøger at få ham til at sige ja.

Psykisk kamp

Den fysiske genoptræning gik langsomt fremad. Først kunne han vrikke med en tå, så løftede han benet langsomt, og efter måneders genoptræning var han oppe at stå med stativ. Dog var det med forventningen om, at det meste af livet skulle foregå i en kørestol.

I forløbet, der først foregik i Hammel og derefter på Vejlefjord Rehabilitering, pendlede Anna-Lena og hendes kæreste, Jakob Skott, frem og tilbage og forsøgte at balancere mellem at støtte Noél og tage sig af deres to små børn derhjemme.

Samtidig begyndte Anna-Lena på antidepressiv medicin, som hun havde kendskab til fra tidligere depressioner.

Anna-Lena og Jakob Skott har hele forløbet beskrevet i en dagbog fra Noéls rehabilitering.

- Det var virkelig svært at holde samling på det der og se Anna-Lena være i spåner hele tiden, siger Jakob Skott.

Ifølge psykolog Mette Nyrup har fire ud af fem pårørende til personer, der har været udsat for en ulykke, tegn på psykiske problemer som angst, stress, depression og PTSD. Tallet er baseret på de opkald, de får gennem Ulykkeslinjen.

På Vejlefjord gik det for Noél modsat bedre og bedre.

Men mens han blev mere klar i hovedet og blev mere bevægelig, blev han også mere bevidst om de ting, han ikke længere kunne.

Noél viser store fremskridt i genoptræningen.

Her begyndte ensomheden at fylde, da han først blev placeret på en voksenafdeling uden jævnaldrende.

- Det var hårdt at se ham sådan, for han kæmpede virkelig for at komme ovenpå, siger Anna-Lena Johannsen.

Senere blev han flyttet til en afdeling for unge, og her tog udviklingen virkelig fart, og han voksede som person, fordi han fik jævnaldrende, han kunne være sammen med.

Hendes tid til at reagere

Lige før sommerferien 2023 skete det så.

Noél var kommet så langt, at han nu var klar til at komme hjem. Så det skulle han, mente Anna-Lena Johannsen.

En ny tilbygning indrettet til kørestol stod klar, og for første gang i tre år skulle de til at leve et nogenlunde almindeligt familieliv. Men sådan blev det ikke.

Læs også

Hendes 10-årige søn græder og hyperventilerer, hvis han ikke kan se sin mor

Anna-Lena fik et chok over alle de ting, som Noél stadig havde brug for hjælp til. Han skulle sættes i gang, når han skulle noget og have hjælp til hygiejne.

- Det var et fuldtidsarbejde. Jeg tror, at kombinationen af det, og at vi var samlet som familie igen, gav mig plads til at reagere, siger hun.

En dag, hvor hun var på vej hjem fra arbejde, fik hun et 'blackout', hvor hendes kæreste satte tingene på spidsen.

- Jakob sagde til mig, at jeg skulle søge hjælp, og ellers ville han ikke mere. Derefter blev jeg diagnosticeret med PTSD og sygemeldt fra mit arbejde.

PTSD

PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion) er en stressreaktion på en svær psykisk belastning.

Tilstanden kan opstå efter meget voldsomme oplevelser, hvor man har følt stærk rædsel, hjælpeløshed og intens frygt – for sit eget eller andres liv.

Tidligere mente man, at symptomerne altid ville komme inden for et par måneder efter den traumatiserende begivenhed, men det er efterhånden blevet anerkendt, at PTSD også kan udløses langt senere.

Kilde: Psykiatrifonden

- De fleste reagerer småt løbende, men typisk efter to til tre år kommer den svære periode. Det er ofte der, at den forventede hverdag begynder at tegne sig, forklarer psykolog Mette Nyrup.

Noéls tid til at have det godt

I dag har Anna-Lena været sygmeldt i mere end et år, og hendes mareridt er blevet værre igen.

Det er det, fordi hun netop har sendt Noél på en specialefterskole i Dybbøl, hvilket betyder, at de kun ses i weekenderne.

Men det gode er, at Noél er glad og nyder livet på efterskolen. Han har manglet sociale fællesskaber, og det får han nu.

Noél på efterskolen i Dybbøl.

At han er der, hvor han er nu, var ikke givet, da han lå i grøften for fire år siden. Det skal Anna-Lena minde sig selv om.

- I det daglige er man meget fokuseret på nuet og udfordringerne, men når jeg ser gamle videoklip og billeder, så er det jo så sejt, og det hele kunne have været meget værre, siger hun.

Anna-Lena er fortsat sygmeldt og går i terapi et par gange i ugen for at få det bedre.

Noel og familien er nu kommet et bedre sted end for et par år siden. Men de kæmper stadig for, at det bliver endnu bedre. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Denne historie er baseret på Anna-Lenas gengivelse af forløbet med supplerende interview med hendes mand Jakob Skott og med Noél. TV SYD har også set uddrag af en speciallægeerklæring for Noéls forløb.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Af Caroline Kristensen og Jonas Ravnkilde Johansen

Udgivet 22. nov

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

Læs også

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

Læs også

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Retssag mod demensramt mand

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen

Af Helle Eriksen

Udgivet 22. nov

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Læs også

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Læs også

Mere end tusind bilister har ringet efter vejhjælp

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

- Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet.

Tema

Retssag mod demensramt mand

Familie til demensramt accepterer "den værst tænkelige dom"

Retssag mod demensramt mand

Retsordfører foreslår nyt udvalg efter 'meningsløs anbringelse' i demensretssag

Retssag mod demensramt mand

- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Navn	Udbyder
	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb_expires	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref_expires	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
_chartbeat2_expires	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4_expires	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp_expires	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3_expires	Chartbeat
ebx_webtag_	Echobox
userId	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
csrftoken	instagram.com
bcookie	LinkedIn
bscookie	LinkedIn
csrftoken	instagram.com
JSESSIONID	LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate	tvsyd.dk
jwplayerLocalId	tvsyd.dk
lang	LinkedIn
lang	LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	youtube.com
li_gc	LinkedIn
lidc	LinkedIn
tableau_locale	public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale	public.tableau.com

Navn	Udbyder
app_banner_enabled	tvsyd.dk
breaking	tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed	tvsyd.dk
CookieConsent	tvsyd.dk
frequencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyLastVisitV2	tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent	tvsyd.dk
visitedPagesV2	tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2	tvsyd.dk
XSRF-TOKEN	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
pusherTransportTLS	no-domain
sentryReplaySession	no-domain
tv_syd_session	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
remote_sid	youtube.com
sp_landing	spotify.com
sp_t	spotify.com
TESTCOOKIESENABLED	youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE	youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA	youtube.com
YSC	youtube.com

Mens hendes søn fik det bedre, ramte hun bunden

Ved ulykker har pårørende i fire ud af fem tilfælde tegn på psykiske problemer som depression, angst, stress og PTSD, vurderer psykolog ved Ulykkespatientforeningen.

6. november 2020

Han skulle ikke have overlevet

Hjerneskade

Hører jeg hans stemme igen?

Psykisk kamp

Hendes tid til at reagere

PTSD

Noéls tid til at have det godt

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Patienternes skal kunne regne med os

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

Anbragt i psykiatrien

Familie om dom - den værst tænkelige

Retssag mod demensramt mand

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Statistikcookies

Funktionelle cookies

Nødvendige cookies

Præference-cookies

Ikke tildelte cookies

Markedsføringscookies