Søren Overgaard Petersen plejer at sige, at han er blevet født to gange. Første gang af sin mor for 42 år siden. Og så igen af sin far 29. september 2001. Dagen hvor alting ændrede sig.

Motorcykelsæsonen var slut, men inden den dengang 20-årige Søren kunne pakke sin motorcykel væk, ville han have en sidste tur.

Han elskede fart, lugten af benzin og følelsen af adrenalin, der pumpede rundt i kroppen, når han kørte r​​oad racing, et hastighedsløb for motorcykler på lukkede asfaltbaner.

29. september blev adrenalinen dog på et øjeblik erstattet af frygt.

Kun få meter fra garagen satte motorcyklens gashåndtag sig fast. Sekundet efter lå Søren livløs på asfalten.

- Jeg kørte ind i muren og stoppede med at trække vejret. Så kom min far over og pustede liv i mig igen, fortæller Søren Overgaard Petersen.

Sin fars hurtige reaktion med hjerte-lunge-redning kan Søren i dag takke for, at han er i live. Men det er et liv langt fra det, han havde inden ulykken.

På TV SYD Play kan du møde Søren, som trods et liv med hjerneskade holder fast i et suverænt humør og ikke lader en udfordring begrænse ham.

Over en måned i koma

Det frontale sammenstød med nabohusets mur knuste næsten hver en knogle i Sørens krop. Han brækkede over- og underkæbe, begge arme og ben, albuerne, samtlige ribben og fik skader på nyre, milt og lever.

I slutningen af september blev Søren overført fra Vejle Sygehus til neurokirurgisk afdeling i Århus. En måned efter blev han flyttet til sygehuset i Esbjerg, og 16. december kom han til Hammel Neurocenter.

Først her begyndte han at vågne, men modsat på film sker det ikke pludseligt.

Anni beskriver, hvordan det var en langsommelig proces af små opvågninger over flere måneder. Som om hver eneste celle i Sørens forslåede krop skulle genlære, hvordan man er i live.

- Jeg har slået bolden

En hjerneskade betyder, at celler i hjernen er blevet ødelagte. Modsat en brækket knogle kan hjernens celler ikke ‘vokse sammen’ igen. Hjernen kan kun i begrænset omfang danne nye celler efter en skade.

Til gengæld kan de celler, der er tilbage, danne nye forbindelser, der så at sige kan overtage de funktioner, som er blevet ødelagt med hjerneskaden. Derfor blev Sørens opvågning begyndelsen på en livslang genoptræning og heldigvis en række af mange små fremskridt.

De mest synlige følger efter en hjerneskade er de fysiske. Ingen troede, at Søren ville komme på benene igen, og det skulle da også tage ni år for ham at komme til at tage det første skridt.

Men det lykkedes, og i dag kan Søren lige akkurat stå oprejst, hvis han holder godt fast ved bordkanten og kun bruger det venstre ben. Det højre er aldrig kommet sig, så for det meste sidder han i sin kørestol.

En svær hjerneskade som Sørens har også medført mere ‘skjulte handicap’. Det er mentale handicap såsom træthed, problemer med at koncentrere sig, problemer med hukommelsen, manglende overblik eller initiativ og problemer med at tale eller forstå sprog.

Ulykken har derfor også betydet, at Sørens korttidshukommelsen har taget skade. Han har svært ved at huske ting, som han ellers lige har fået at vide. Som Søren selv siger:

- Jeg har slået bolden.

Derfor får han to gange om dagen hjælp af social- og sundhedsassistenter til praktiske ting som blandt andet madlavning og rengøring.

Lene Breinbjerg Jacobsen er en del af CORTEX-Støttecenter for erhvervet hjerneskade og en del af det team fra Center for Senhjerneskade, som hjælper Søren. Hun besøger ham hver tirsdag, og hver gang bliver hun mødt af smil.

- Søren er altid glad og positiv, og man føler sig velkommen. Ofte har han lavet kaffe til mig. Det er da unikt. Meget unikt, fortæller hun.

Ikke længere en grøntsag

Sørens fysiske udvikling betyder, at han i dag kan arbejde et par timer to dage om ugen.

For seks år siden begyndte han hos Soja i Kolding, som er et arbejdstilbud til mennesker med særlige behov.

Dengang havde han høreværn på og sad i et mindre lokale, som var mere isoleret, for Søren havde svært ved andre mennesker. Med hjælp fra sin kontaktperson ved Soja, Henrik Rasmussen, har Sørens udvikling dog taget fart.

- Man ved, at Søren er i huset, når man hører en lille klukken. Så skal han lige rulle en tur rundt herinde og lave fis med de andre, siger Henrik Rasmussen og fortæller om Sørens unikke evne til altid at se mulighederne.

For eksempel lod han sig ikke begrænse af sit højre ben, da han blev tilbudt en opgave, der krævede, at han skulle bruge højre fod. I stedet fandt Søren sin egen løsning. Ved at sætte sig anderledes på stolen kunne han i stedet bruge sin venstre fod til at udføre opgaven på sin egen måde.

- Uanset hvor langt nede vi har været, så skal man ikke give op. Søren er beviset på, at man kan være en grøntsag, som ikke kan noget, og så kæmpe sig helt tilbage til arbejdsmarkedet, siger Henrik Rasmussen.

Livet er, som det er

Selvom meget blev taget fra Søren, den septemberdag i 2001 da han kørte ind i naboens mur på sin motorcykel, må man ikke lade sig narre af kørestolen og den utilregnelige korttidshukommelse.