Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kommune kommer med opfordring inden kongeligt besøg

Der forventes rigtig mange mennesker, når kongeparret tirsdag 9. juli besøger Gråsten

Kong Frederik og dronning Mary vil blive modtaget på torvet i Gråsten klokken 16, inden de senere på dagen skal til Graasten Slot for at holde ferie for første gang som konge og dronning.

Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hvis vejret tillader det, vil kongeparret gå fra torvet og ud til slottet - en gåtur på cirka 750 meter.

I den forbindelse har Sønderborg Kommune valgt at spærre for trafik på flere veje i Gråsten fra klokken 10 til 19. Samtidig opfordrer kommunen til, at folk går, tager cyklen eller offentlig transport til Gråsten den dag.

Overblik over trafikken i Gråsten på dagen:

Afspærringer:

  • Fra Torvet ved Borgergade over Slotsgade og Slotsbakken til Felstedvej er spærret

  • Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret

  • Nygade er spærret fra Ringgade til Torvet

Parkering på dagen:

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

  • Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten (her er der også 8 handicappladser)

  • Politigrunden på Kongevej, Gråsten (ved rundkørslen)

  • Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20, Gråsten

  • Ringriderpladsen, Johs Kocksvej, Gråsten

Lukning af p-pladser:
Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.

Kilde: Sønderborg Kommune

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søn til varetægtsfængslet dement står frem

I december blev hans far varetægtsfængslet for at være årsdag til en kvindes død. Nu står Erling Hjelm frem og fortæller om familiens frustrationer om sagen.

I december sidste år døde en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocenteret i Christiansfeld. 

Nu sidder en 74-årig medbeboer varetægtsfængslet i sagen, og det møder kritik fra hans familie. 

Manden er nemlig så dement, at han ifølge familien ikke forstår, hvad han har gjort. 

De mener ikke, at det giver mening at hive den 74-årige gennem retssystemet som en helt almindelig rask borger, og derfor står den ene af den 74-årige mands sønner nu for første gang frem og efterlyser handling på området. 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nicolai Dvinge
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Braithwaite-hype har nu fået sit eget begreb

I samarbejde med TV 2 Sport

Espanyol-danskeren roses på ny i den spanske presse.

Martin Braithwaite har gang i en rigtig stor sæson, der har fået Espanyol til at drømme om oprykning til LaLiga.

Danskeren er ligatopscorer med 16 mål, og senest i weekenden noterede Braithwaite sig for to scoringer.

Den gode form og hypen omkring Martin Braithwaite har nu fået sit eget begreb i den spanske presse.

- Fra 'Darderismo' til 'Martinismo', lyder overskriften i en artikel, den store spanske Barcelona-avis Mundo Deportivo har udgivet onsdag morgen.

Det handler om, at Espanyol i 2018 anført af stjernespilleren Sergi Darder red på en bølge af succes, da klubben for første gang i 12 år spillede sig tilbage i europæisk fodbold.

Braithwaite har fået Espanyol til at drømme igen. Foto: TV2 Sport

Darder udtalte, at holdet "skulle prøve at vinde ligaen, selvom det nok var 99.9 procent umuligt". Spanierens ord og klubbens succes skabte eurofri, og begrebet 'Darderismo' blev født.

Braithwaite har skabt ny tro

Og nu er et nyt begreb født.

'Martinismo' er det nye i Espanyol, efter Martin Braithwaite har fået klubben til at drømme om en tilværelse i landets bedste række igen efter nedrykningen i sommer.

- Efter seks måneder drømmer Espanyol igen. Og det gør de ved at sætte deres lid til Martin Braithwaite. Den samme person, der lavede oprør i august, da han nægtede at spille en testkamp og forlod klubbens træningslejr.

- Men det er, hvad 'Martinismo' handler om. Og tilgivelse, fællesskab og troen på at opnå målet, skriver den spanske avis videre.

Den bemærkelsesværdige artikel, der storroser danskeren, kommer blot få dage, efter de spanske medier slet ikke kunne få armene ned over danskerens præstationerne.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Foto: Sønderborg Kommune
/ Opdateret:
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Olieudslip lukker spritnyt havnebad

Vinterbadere i Sønderborg har siden onsdag aften ikke kunnet benytte byens havnebad.

Opdatering: Havnebadet er lukket til og med mandag, oplyser kommunen.

Et olieudslip har nemlig gjort, at badet måtte lukke foreløbigt.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det var en oliefilm, som drev gennem badevandet, men det er ikke et usædvanligt syn ifølge beredskabschef hos Beredskab Sønderborg, Allan Dalager Clausen. De konstaterede dog alligevel, at udslippet var af for kraftig karakter og valgte derfor at lukke havnebadet. 

Dagens lukning sker blot lidt mere end to måneder efter åbningsdagen den 6. december i 2023.

- Det er jo nyt for os, at vi skal lukke et havnebad, men vi har set oliefilm i vandet før, så det er egentlig rettidig omhu, siger han til TV SYD.

Sønderborg Havnebad bliver undersøgt i morgen. Er olien væk, kan badet åbne på ny.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sønderjysk tradition indtog Christiansborg

Knap 250 kilometer er der mellem Christiansborg og Kongeåen, hvor toppen af Sønderjylland ligger.

En afstand som måske kan få nogle sønderjyder til at tænke, at Christiansborg er langt væk fra dem.

Netop derfor fandt folketingspolitikeren Theis Kylling Hommeltoft (S) anledning til at drysse en knivspids sønderjysk kultur over den københavnske bygning. Det skete i dag i form af et sønderjysk kaffebord.

- Det er simpelthen for at markere smagen af Sønderjylland på Christiansborg, da det er en vigtig del af at være sønderjyde, siger socialdemokraten fra Aabenraa.

På gæstelisten var kollegerne fra Borgen, ligesom et hold fra den Synnejyske Ambassade tog for sig af lækkerierne. Den Synnejyske Ambassade er en forening for sønderjyder, der er bosat i hovedstaden.

Traditionen tro bestod bordet af 21 kager i alt. Syv tørre, syv bløde og syv hårde kager.

Er der noget politisk fra din side i, at du har inviteret alle disse sønderjyder ind på Christiansborg? 

- Det er egentlig et apolitisk arrangement. For mig er formålet mere at sætte et stort fedt stempel på, at Sønderjylland nu er på Christiansborg, fordi Sønderjylland er så vigtig en del af mig, og jeg har fået lov til at være vikar herinde i en periode, siger Theis Kylling Hommeltoft.

Sønderjysk kaffebord stammer fra 1800-tallet, hvor Sønderjylland var under det preussiske styre.

I videoen herunder bød dagens vært velkommen på sønderjysk.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere cookies trækkes tilbage grundet risiko for metalsplinter

De seneste dage er flere chokoladecookies blevet trukket tilbage på grund af risiko for metalsplinter i produkterne.

Onsdag trækkes yderligere to produkter tilbage hos henholdsvis dagligvarekoncernerne Coop og Dagrofa.

Det drejer sig om "Gestus Nougatelli Cookies", der blandt andet er blevet solgt i butikskæder under Dagrofa som Meny, Spar, Løvbjerg, Min Købmand, Let-Køb og ABC Lavpris.

Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

Der er tale om en pakning med 175 gram med påstemplet "Bedst før 10-09-2024".

Coop Danmark har onsdag tilbagekaldt produktet "Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate" grundet risiko for metalsplinter.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Produktet, der ligeledes er mærket "Bedst før 10-09-2024", er blevet solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Coop365discount og Irma.

Fredag blev flere chokoladecookies solgt i både Coop Danmarks A/S, Dagrofa ApS og Salling Group kaldt tilbage.

Også her var der risiko for metalsplinter i produkterne som følge af en teknisk fejl hos den udenlandske producent, oplyste Fødevarestyrelsen.

- Metalsplinter kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen, hvis man spiser produkterne, skrev Fødevarestyrelsen fredag i en pressemeddelelse.

Forbrugere, der er i besiddelse af produkterne, kan enten levere dem tilbage til butikkerne, hvor de er købt, eller kassere dem.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mænd varetægtsfængslet i sag om 600.000 ulovlige piller

To mænd, der er sigtet i en sag med hundredetusindvis af ulovlige piller, varetægtsfængsles nu i fire uger efter grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands politi på X.

En varebil blev onsdag morgen standset ved grænseovergangen ved Frøslev, og ifølge politikredsen blev 600.000 ulovlige piller beslaglagt.

De to mænd nægter sig skyldige, men kærede ikke kendelsen.

Foto: Christina Hoffmann-Møller
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landmænd utilfredse med rapports 'envejskommunikation'

Der er ikke opbakning fra flere syd- og sønderjyske landmænd til de tre mulige bud på en CO2-afgift på landbruget, som tidligere i dag blev præsenteret.

- Rapporten er ligeså slem som alle de andre, og det er forkasteligt, at rapporten ikke siger, at vi også optager en masse CO2 til vores kvæg. Det er envejskommunikation, for man skal kun betale for det, man udleder, men ikke det man optager, siger landmand fra Kastvrå nær Sommersted, Peter Juhl.

Svarer-udvalgets tre modeller

  • Den mest vidtgående for landmændene vil være en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2. Her vil der ikke være nogen kompensation fra staten.

  • I mellem-modellen foreslår udvalget en afgift på 375 kroner per ton udledt CO2.

  • Den sidste model, eksperterne foreslår, er en kombination af flere tiltag, der skal give CO2-reduktionen. CO2-afgiften foreslås her til 125 kroner per udledt ton CO2. Men der vil også indgå tiltag om skovrejsning, pyrolyse og udtagning af lavbundsjorde.

Kilde: TV 2

Peter Juuls utilfredshed deles af landmandskollegaen Jens Peter Aggesen, der er formand for landmandsforeningen Agerskovgruppen. 

Han truer sågar med at lægge sag an mod staten.

- Rapporten er misvisende, da de taler om udledninger og ikke optagelse. De har ikke kigget på balancen, da vi også optager CO2 og ikke kun udleder den, siger formanden.

Jens Peter Aggesen er formand for landmandssammenslutningen Agerskovgruppen. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Peter Juhl, der er medlem af Agerskovgruppen, regner med, at det vil koste ham to millioner kroner, hvis den dyreste af modellerne ender med at blive til virkelighed.

Samtidig vil Danmark blive det første land med en CO2-afgift, og det er også en af landmandens kæpheste.

- Det er total konkurrenceforvridende, at Danmark vil være det eneste land med en CO2-afgift. Det vil også få forbrugerne til at købe udenlandske varer i stedet, siger han.

Peter Juul har kvæg på sin gård i Kastvrå nær Sommersted. Det vil potentielt kunne koste ham to millioner kroner ekstra, hvis den dyreste af ekspertgruppens modeller bliver til virkelighed. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Men ifølge eksperter vil danskerne ikke købe mere udenlandsk kød fremfor dansk kød, da prisstigningen for forbrugeren vil svare til en liter mælk om måneden. Hvad siger du til det?

- Det siger de godt nok, men folk vil alligevel tage den billigste, siger Peter Juhl.

Er det ikke fair nok, I skal tage del i den grønne omstilling?

Det er fint med grøn omstilling, og vi skal være med, men beregningerne skal laves fair. Der burde være en bedre løsning, siger Jens Peter Aggesen.

Agerskovgruppen afholder generalforsamling i næste uge, hvor de blandt andet skal drøfte en eventuel demonstration mod de kommende afgifter.

Foto: Knud Erik Christensen
/ Opdateret:
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Razzia i gang på Esbjerg Havn

Syd- og Sønderjyllands Politi foretager sammen med andre myndigheder en større indsats ved et byggeri på havnen i Esbjerg.

Det skriver Fagbladet 3F.

Razziaen begyndte i morges, hvor flere politivogne og betjente mødte op ved energiselskabet Din Forsynings nye byggeri.

Politikredsen bekræfter overfor TV SYD, at indsatsen stadig finder sted.

Det er Politiets Udlændingekontrolafdeling Vest i Padborg, der styrer selve razziaen, men flere myndigheder er ifølge politiet involveret.

Politiet vil ikke oplyse, hvad indsatsen handler om.

Ifølge Fagbladet 3F drejer det sig formentlig om en indsats rettet mod flere potentielle illegale arbejdere fra lande udenfor Europa.

Projektchef hos Din Forsyning, Kenneth Jørgensen, oplyser til JydskeVestkysten, at 33 indiske arbejdere er tilbageholdt grundet manglende arbejdstilladelse.

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.
Artiklen er mere end 30 dage gammel

57-årig tidligere præst dømt i sag mod mindreårig

En 57-årig tidligere præst i Sønderborg Kommune, der blandt andet var tiltalt for at have begået voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod en mindreårig pige, er blevet idømt fængsel i seks måneder.

Det skriver JydskeVestkysten.

Fire af månederne er betinget, mens de resterende to er ubetinget og skal afsones.

Manden blev ifølge mediet frifundet for voldtægt, men fundet skyldig i at have misbrugt sin stilling til at forføre pigen og krænket hendes blufærdighed.

Præsten har nægtet sig skyldig, men erkendte de faktiske omstændigheder ved, at han havde haft samleje med pigen.

Det skete dog ifølge ham efter gensidig aftale.

Ifølge sagens anklageskrift er forholdene begået fra midten af november 2021 til starten af januar 2022.

Den forurettede var ikke myndig på tidspunkterne for forholdene.

Fire af månederne i dommen er betinget, mens de resterende to er ubetinget og skal afsones.

Den 57-årige vil ifølge mediet overveje, om han vil anke dommen til landsretten..

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com