De bed sig i tungen, når de sagde mojn i København - nu har de fået sønderjysk ind på det kongelige

Plakaten til forestillingen OMVE'N HJEMVE med skaberne Linnea Fabricius (til venstre) og Thea Kastberg (til højre). Foto: Æ Teater
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Teaterduoen Æ Teater bestående af Thea Kastberg og Linnea Fabricius var flov over deres sønderjyske dialekt, da de flyttede til København som 24- og 19- årige. I denne uge har de dog en historisk mulighed for at vise 'æ sproch' frem for 'kjøffenhavnerne', når de fremfører teaterkoncerten OMVE'N HJEMVE i hjertet af landets hovedstad.

Da gymnasieveninderne fra Haderslev Katedralskole Thea Kastberg og Linnea Fabricius fik studenterhuen på hovedet, stod de overfor en beslutning, som mange skal tage i de tidlige voksenår.

Skulle de blive, hvor de kom fra eller rive teltpløkkerne op og flytte til storbyen. Ligesom mange andre valgte de at tage til København.

Netop det dilemma er omdrejningspunktet i teaterforestillingen OMVE'N HJEMVE, som er skabt af de to gymnasieveninder under teaterprojektet Æ Teater. Mandag tager de hul på en uges forestillinger på Det Kongelige Teater.

Hele showet foregår på ærkesønderjysk, og det bliver dermed første gang i danmarkshistorien, at en teaterforestilling på sønderjysk fremføres på landets nationalscene.

OMVE'N HJEMVE havde premiere i 2023, men det er alligevel et par spændte sønderjyder, der skal betræde de skrå brædder på Skuespilhusets Lille Scene i København.

- Det er jo en kæmpe ting at få lov til at stå derinde, så der er nok lidt flere sommerfugle i maven, end der plejer, siger Linnea Fabricius.

OMVE'N HJEMVE er baseret på den sønderjyske sanger Rikke Thomsens første album af samme navn. Musikeren fra Blans vil dog ikke kunne ses på scenen, hvorimod rollelisten tæller de to gymnasieveninder og skuespiller Anne Blomsgård.

Pakkede det sønderjyske væk 

Kærligheden til det sønderjyske 'sproch' har ikke altid været ligeså eksplicit, som Thea Kastberg og Linnea Fabricius giver udtryk for i dag. 

Rykket til landets hovedstad var nemlig en kontrast til, hvad de var vant til hjemme i Haderslev. Alt var større, og så talte menneskerne på en anden måde. Så meget at de følte sig nødsaget til at gemme de sønderjyske gloser og vendinger bag sig.

- Vi har begge prøvet at bide os selv i tungen, når vi har sagt mojn i en butik i København. Man prøver jo på at passe ind, da vi gerne ville være som alle andre, siger Thea Kastberg.

Thea Kastberg og Linnea Fabricius kender hinanden fra gymnasietiden på Haderslev Katedral Skole. De sidste fem å har de været kunstneriske ledere for teaterprojektet Æ Teater. Foto: Pressefoto, Æ Teater

Den sønderjyske dialekt forsvandt dog aldrig for de i dag 32- og 31-årige teaterskuespillere. Årene efter ankomsten til storbyen lærte de at sætte pris på, hvor de kom fra og i særdeleshed, hvordan der tales i Sønderjylland.

- Folk har nogle fordomme omkring ens dialekt, og det har da taget mange år at tage den til sig igen og insistere på, at jeg fandme godt må sige mojn og de vendinger, jeg har med hjemmefra. Det er jeg blevet endnu mere bevidst efter at have arbejdet med den her forestilling, for der er en kæmpe styrke i at stå ved, hvor man kommer fra, siger Thea Kastberg.

Thea Kastberg og Linnea Fabricius kender hinanden fra gymnasietiden på Haderslev Katedral Skole. De sidste fem å har de været kunstneriske ledere for teaterprojektet Æ Teater. Foto: Pressefoto, Æ Teater

OMVE'N HJEMVE er skabt i samarbejde med Teatret Møllen i Haderslev. På Æ Teaters Instagramprofil har de fået hjælp af de syd- og sønderjyske skuespillere, Bodil Jørgensen og Lars Thiesgaard, til at gøre reklame for forestillingerne, hvor der nu kun er få ledige pladser tilbage. 

Mindre teatre skal på de store scener

At Æ Teater får muligheden for at fremføre 'OMVE’N HJEMVE', er takket være ordningen KSelekt, der er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond. 

Formålet med ordningen er at styrke udviklingen i det danske scenekunstmiljø, og det er positivt, når værker med et geografisk ophav vises for et større publikum. Det mener teaterhistoriker, Aletta Scavenius.

- Det er meget velkomment, at Det Kongelige Teater også inviterer både større og mindre grupper ind, så københavnerne får en mulighed for at se, hvad der foregår ude i landet, fordi der foregår rigtig meget interessant, siger hun.

Skuespilhusets Lille Scene i København danner ramme for ugens forestillinger. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Og publikum skal ifølge Thea Kastberg og Linnea Fabricius ikke være bekymret for, hvis de ikke forstår alle ord under forestillingen.

- Vi har faktisk talt med flere, der har set den, som ikke var fra Sønderjylland. De forstod ikke alle ordene, men de forstod sammenhængen. Så det handler ikke om at kunne alle ordene, men vi har fået lavet en lille sangbog, hvor teksterne både er på sønderjysk og rigsdansk, som publikum kan bladre i, hvis de bliver i tvivl, siger Thea Kastberg.

Æ Teater har eksisteret i snart fem år. Trods et sønderjyskbaseret projekt bor de begge fortsat i København, da det er i storbyen, jobmulighederne befinder sig i scenekunstbranchen.

Thea Kastberg og Linnea Fabricius kender hinanden fra gymnasietiden på Haderslev Katedral Skole. De sidste fem å har de været kunstneriske ledere for teaterprojektet Æ Teater.

De håber dog på, at deres forestilling kan medvirke til at fjerne fordomme omkring Sønderjylland og danne nye scenekunstmiljøer på hjemstavnen.

- Der er et teater i hele Sønderjylland, og det er Teatret Møllen. Vi har så skabt det teater her nu, og det er målet, der kommer til at være mere scenekunst i Sønderjylland. Men lige nu er vi nødt til at supplere med arbejde tættere på storbyen, siger Linnea Fabricius.

OMVE'N HJEMVE spiller på Det Kongelige Teater fra mandag den 19. februar til søndag den 25. februar. Til efteråret turnerer forestillingen i resten af landet.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Stigning i anmeldelser af rotter i en kommune

Foto: Linda Kastrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Af Malene Lorentzen Warner og Mark Bundgaard
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En række kommuner melder om flere anmeldelser af rotter. Vejle har flere end på samme tidspunkt sidste år.

Skadedyrsbekæmpere oplever usædvanligt mange anmeldelser om ubudne rotter i forhold til årstiden.

Det skriver TV 2.

- Jeg kan faktisk ikke mindes, at vi har haft en sådan voldsom juli og august måned rottemæssigt set. Det må jeg bare sige, siger formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer Claus Schultz.

Han arbejder til dagligt som rottebekæmper i firmaet Rentokill, der tager sig af rottebekæmpelse i 19 kommuner i Jylland og på Sjælland.

- Hvad f.... sker der her?

- Alle jeg taler med siger - hvad f..... sker der her?. For nu troede vi, at vi skulle ud og bekæmpe myrer, hvepse osv. Det gør vi ikke så meget i år. Det har ikke været et godt hvepsesår, siger han.

Biolog i skadedyrsfirmaet Mortalin Morten Helholm siger til TV 2, at de også har set store stigninger i antallet af rotteanmeldelser i nogle af de 17 kommuner, som de arbejder i, mens andre ligger på et almindeligt niveau i forhold til samme tid sidste år.

En anmeldelse er ikke lig med, at der så er rotter ved alle skadedyrsbesøg.

Claus Schultz tænker, at en del af forklaringen kan ligge i store regnskyl denne sommer, som rotter trives i.

- Mit bedste gæt, er det er på grund af regnskyllene. Det er jo ikke fordi, det har været ultrakoldt eller ultravarmt. Det er den forskel, der har været fra sidste år, siger han.

Plejer at være stille over sommeren

TV 2 har kontaktet en række kommuner for at høre, om de kan genkende skadedyrsbekæmpernes beretninger om en travl periode. I alt otte kommuner melder om øget antal af anmeldelser om rotter.

Vejle, Aarhus, Aalborg og Svendborg melder om flere anmeldelser end på samme tidspunkt sidste år. Stigningen er mest bemærkelsesværdig i Aalborg, hvor man ifølge miljøspecialist hos Aalborg Kommune Kirsten Dyhr-Jensen, har set en fordobling i antallet af anmeldelser i forhold til sidste år på samme tid.

- Det er helt tosset. Det plejer at være rimelig stille hen over sommeren, det har det ikke været i år, siger hun til TV 2.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com