Havnebad åben for sommergæster
Torsdag den 6. juni er Sønderborg Havnebad officielt åbnet op for sommerens gæster.
Det meddeler Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.
Havnebadet skulle have åbnet lørdag den 1. juni 2024 for sommersæsonen, men blev lukket torsdag den 30. maj.
Det gjorde det, fordi der blev fundet synligt affald i vandet.
Nu er rapporten om vandkvaliteten i havnebadet landet. Den slår fast, at vandkvaliteten er god.
I juni, juli og august er der gratis adgang for alle mellem klokken 10 og 18, hvor der vil være en livredder tilstede.