Dom faldet i sag om narko, vold og vidnetrusler
Torsdag blev tre mænd på henholdsvis 17, 25 og 27 år idømt fængsel ved Retten i Sønderborg. Sagen beskrives som grov og omhandler både overdragelse af narko, vold og vidnetrusler.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 25-årige mand, som kommer fra Sønderborg, blev idømt to år og tre måneders fængsel for blandt andet overdragelse af 180 gram kokain.
Den 17-årige fik tre måneders fængsel, mens den 27-årige fik fire måneder.
Den 27-årige modtog dommen, mens de to andre bad om betænkningstid.