Anmelder har forklaret til politiet, at en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse i Sønderborg ikke har fundet sted.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Anmeldelsen blev indgivet torsdag den 20. juni, og krænkelsen skulle være sket i krydset Skolegade/Borggade i Sønderborg.
Anmelderen har i forbindelse med efterforskningen oplyst til politiet, at hændelsen alligevel ikke har fundet sted. Vedkommende bliver ifølge politiet ikke sigtet for falsk anklage, da man vurderer, at der ikke er grundlag for det.
En lang række ting træder i kraft i dag – få overblikket her
AfEmma Klinker Stephensen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Det vrimler med nye regler og love, der er trådt i kraft fra mandag. Blandt andet på taxi-, kniv- og energiområdet.
Mandag den 1. juli holder mange danskere nok sommerferie. Men andre steder står hverdagen ikke stille.
Dagen i dag er nemlig dagen, hvor en masse nyt bliver indført. Blandt andet en ny en ny taxilov, knivlov og arbejdstidslov, men også nye regler for beklædningen hos et kendt flyselskab.
Få overblikket her.
Indsættelse af børneagenter
Børn og unge ned til 15-årsalderen skal undersøge, om forretninger sælger cigaretter, snus og alkohol til dem. Viser det sig, at de mindreårige kan købe varerne, så kan det give store bøder til købmændene.
Børneagenterne, som detailbranchen kalder dem, er indsat af Sikkerhedsstyrelsen. Tiltaget har ifølge DR vakt ramaskrig blandt landets købmænd.
Jannick Nytoft, der er direktør i De Samvirkende Købmænd, kalder det ”et retspolitisk skred” til DR.
Fra mandag må man hverken indføre, fremstille, forarbejde, besidde, købe eller sælge ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars.
- De nye forbud skulle gerne gøre det meget sværere for børn og unge at få fat i de nikotinholdige engangs-e-cigaretter med smag af for eksempel melon, blåbær eller tutti frutti, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Overtræder du et af de nye forbud for ulovlige e-cigaretprodukter, vil du som udgangspunkt blive meldt til politiet, ligesom du risikerer at få en bøde.
Beslutningen er taget for at mindske risikoen for svindel med medicintilskud og videresalg af receptpligtig medicin.
SAS-ansatte må vise tatoveringer
Fra mandag må alle ansatte i flyselskabet SAS "stolt vise deres tatoveringer frem" og gå i sneakers, når de har uniformen på.
Det skriver flyselskabet på Facebook. Det sker – skriver SAS – som led i at skabe et moderne og inkluderende miljø for alle.
- Ved at gå endnu længere i at omfavne individualitet og komfort blandt vores personale, sigter vi efter (...) at sikre, at alle føler sig værdsat og velkomne, står der.
Ny knivlov
Fra 1. juli er straffen for at bære kniv på et offentligt sted øget, og det kan nu koste 10.000 kroner at overtræde det.
Det er tre gange mere end det niveau, der hidtil har været, hvor det har kostet 3000 kroner.
Dertil vil en andengangsforseelse give 14 dages ubetinget fængsel, hvilket er en fordobling af det tidligere niveau. Tredje gang, man bliver taget i at forbryde sig mod loven, får man 40 dages fængsel, som er tilsvarende det hidtidige niveau.
Reglerne for taxikørsel på en række mindre danske øer sættes fri. Det betyder, at man på Bågø, Endelave, Hjarnø og Orø må køre med betalende passagerer uden krav modsat andre steder i landet.
Det har været muligt for kommuner at ansøge om fritagelse for taxiloven for øer, der er mindre end Bornholm. Flere ansøgninger om at blive fritaget fra taxiloven er ved at blive behandlet.
Dansk Person Transport, brancheforeningen for bus- og taxivognmænd, er ifølge Ritzau ikke begejstret. Forklaringen er, at man ikke ved, om chaufføren er straffet, eller hvilket helbred vedkommende har.
Ny lov om arbejdstid
Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid som en del af en ændring af arbejdstidsloven, der nu er trådt i kraft.
Ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet sker det for at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.
Arbejdsgiveren skal selv finde en metode til at foretage registreringen.
Derudover er der også trådt en række andre ting i kraft – blandt andet en ny lov om, at kriminalitetstruede unge må tage et lommepengejob, og nye regler for det lovpligtige energisyn for store virksomheder.
Et mindre fly er kørt af landingsbanen på Endelave. Ingen personer er kommet til skade, men flyet er dog beskadiget i mindre omfang.
Flyet forulykkede kl. 9:39 mandag morgen på Endelave. Flyet fortsatte ifølge Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi lige ud på landingsbanen og endte derfor i et buskads.
Brandfogeden var hurtigt tilstede og konkluderede, at der ikke var brand eller behov for yderligere redning. Vagtchefen fortæller TV SYD, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at en strafbar handling ligger bag, men at Havarikommissionen fortsat skal lave en teknisk undersøgelse for at fastlægge årsagen til ulykken. Finder de årsag til det, vil de kunne indstille til videre handling fra politiets side.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.