Als Fjord kan begraves, mener biolog efter nye iltmålinger
Lørdag dykkede biolog Bo Mammen Kruse og medlemmer af miljøorganisationen Greenpeace ned i Sønderborg Bugt. Her blev deres forventninger om bugtens tilstand bekræftet.
Det var et nedslående syn, der mødte biolog og medlemmer af Greenpeace, da de lørdag dykkede ned i Sønderborg Bugt for at dokumentere havets tilstand.
Miljøorganisationen Greenpeace er i denne uge i gang med at dokumentere det danske vandmiljøs tilstand, og havde i den forbindelse allierede sig med Bo Mammen Kruse, biolog og projektleder for Als Stenrev, som kender området ved Als Fjord godt.
- Man kan også godt begrave havet omkring Als, som man gjorde i Vejle. Der er her, som i flere af særligt de østjyske fjorde, dødt, var Bo Mammen Kruses reaktion efter at have dykket ned i Sønderborg Bugt, hvor forventningen var, at havmiljøets tilstand var kritisk.
Han og miljøorganisationen blev dog overrasket over, at der allerede tidligt i august kunne måles tydeligt iltsvigt.
Målingerne viste, at flere steder i Sønderborg Bugt, var der 0,01 milligram ilt per liter. Når der er under to mg per liter, er der, ifølge Miljøstyrelsen, tale om kraftigt iltsvind, mens grænsen for iltsving ligger på fire milligram per liter.
Formålet med målingen var at tage et tidligt bestik på, hvordan fjordene har det.
Iltsvindet er nemlig, ifølge Miljøstyrelsen, typisk på sit højeste niveau i september, men kan vise sig tidligere på året, afhængigt af vejrforholdene.
- Vi så, at fedtemøg havde sat sig i stenrevet, hvilket blokerer for vækst af øvrige alger, som er gode for havmiljøet og dyrelivet, som derfor dør ud. Når algerne dør, falder de til bunden og ligger der og rådner og forbruger ilten, forklare biolog Bo Mammen Kruse.
Hvad er fedtemøg og hvad har det med iltsvind at gøre?
Fedtemøg eller fedtmøg er en fællesbetegnelse for enårige trådformede brunalger – for eksempel almindelig vatalge og almindelig dunalge. Fedtemøg og andre typisk étårige makroalger, fx søsalat, betegnes under ét som opportunistiske makroalger. Opportunistiske makroalger trives i områder med høje næringsstofkoncentrationer, hvor de på kort tid kan opnå meget høje biomasser, og er derfor et tegn på eutrofiering.
Opportunistiske makroalger kan have forskellige konsekvenser for et område. De kan skabe lokale iltsvindhændelser på helt lavt vand langs kyster, og kan endvidere forværre allerede eksisterende iltsvind. Når algerne dør og bliver nedbrudt, opbruges ilten, og der vil opstå iltsvind, hvilket har konsekvenser for det lokale dyre og planteliv.
Kilde: Miljøministeriet
Bo Mammen Kruse anlægger i projektet Als Stenrev stenrev, som skal udbedre havmiljøet, ligesom han tidligere har været medlem af Greenpeace. Det er han ikke længere, men erklærer dog støtte til deres aktiviteter.
Stor mængde nedbør påvirker havmiljøet
Sønderborg har til dags dato fået 599,8 mm nedbør, og denne nedbørsmængde har stor betydning for havmiljøets tilstand.
- Vi har haft usædvanligt meget nedbør i foråret. Nedbøren trækker kvælstoffer i vandet, hvilket giver algevækst. Med varmt vejr og knap så meget blæst, fordrer det algernes vækst, fortæller professor i marin biodiversitet og eksperimentel økologo ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.
Han fortæller videre, at der er risiko for større iltsvind i 2024 end i 2023, hvor man så iltsvind på sit højeste niveau i 20 år. Samtidig beretter han, at fjordene påvirkes hurtigere af iltsvind.
- Fjordene reagerer hurtigt. Efter en uge eller to med "rigtige" vejrforhold, så kan der opstå iltsvind i fjorden. Men så snart det blæser, så kommer livet tilbage, fortæller Markager.
Stiig Markager anerkendte målingen og resultaterne, som blev foretaget i Sønderborg Bugt i weekenden, ud fra de oplysninger han blev forelagt.
Iltniveauet mindskes, jo tættere på bunden man kommer. Målingerne i Sønderborg Bugt blev dog, ifølge Bo Mammen Kruse, foretaget på mindre dybe og let tilgængelige områder. Han beretter videre, at han kunne have vist Greenpeace mere udsatte områder i fjorden.
