Ribe er netop blevet offentliggjort som den allerførste værtsby ud af fem til Royal Run næste år.
Når kong Frederik skyder den syvende udgave af Royal Run i gang 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2025, bliver det for første gang nogensinde med Ribe som vært.
- Det er med stor stolthed, at vi byder Royal Run velkommen til Ribe, hvor historiens vingesus forhåbentlig giver deltagerne medvind på turen gennem den gamle kongeby, lyder det fra Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).
Danmarks ældste by, Ribe, er én ud af fire debutanter ved næste års Royal Run. De kommende dage afsløres det, hvem der yderligere bliver værter for det populære motionsevent.
- Royal Run har etableret sig som en tradition, der rykker rundt i landet og spreder fest og bevægelse. Derfor har vi også set frem til i dag og resten af ugen at kunne løfte sløret for alle fem værtsbyer for 2025, siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe.
Royal Run er et uformelt løb, hvor man kan løbe tre distancer på one mile (1,609 km), 5 eller 10 km.
Salg af startnumre vil forventeligt ske i løbet af november måned.
Det er anden gang, at Esbjerg Kommune lægger gader til løbet, for i 2018 var Esbjerg vært. Dengang var det daværende kronprins og nuværende kong Frederik, der løb one mile i byen.
Royal Run-værtsbyer i Syd- og Sønderjylland
2018: Esbjerg
2021: Sønderborg
2022: Kolding
2023: Aabenraa
2024: Fredericia
2025: Ribe
Sønnen stillede ham et spørgsmål under en gåtur – nu holder hele byen kæmpefest
Anders Blaaberg med sin søn, 8-årige Max.
Foto: Privatfoto
Et spørgsmål fra sønnen ledte ham til en spændende oplysning - nu holder byen kæmpefest.
Anders Blaaberg fra Ågård nord for Kolding var på vej hjem fra gymnastikopvisning på Ågård Efterskole med sin 8-årige søn i marts 2024.
De var på gåben gennem den by, som Anders Blaaberg har boet i, siden han var dreng, og som han er vendt tilbage til, efter at han fik børn.
- Min søn Max spurgte mig, hvornår Ågård egentlig blev bygget. Jeg slog det op på nettet, og på Wikipedia stod der, at Ågård var nævnt i år 1524. Det reflekterede jeg lidt over, og så delte jeg det i vores lokale Facebookgruppe, og folk syntes, at vi skulle markere 500-året for Ågård, siger Anders Blaaberg.
Anders Blaaberg lavede i april et opslag på Facebookgruppen 'På kryds og tværs af Ågård, Gravens og Øster Starup beboere', hvor han delte informationen om 500 året.
Foto: Facebook Screenshot
Lokalarkivet gik i gang med at undersøge, om informationen på Wikipedia var korrekt, men det kunne de ikke.
Alligevel turde de godt planlægge markeringen, som løber af stablen fredag og lørdag, hvor hele byen så holder den helt store fest.
Programmet indeholder familiebanko, fællessang, traktorparade, optog, livemusik og høstfest med flere hundrede mennesker.
- Det er fedt at se, hvor mange dele af byen, der står sammen om det her. Skole, kirke, forsamlingshus, forretningsliv og købmand. Det er bare fedt at se. Der kommer også nytilflyttere, som kommer til at opleve den her umiddelbare sammenholdsfølelse, når byen står sammen, siger Anders Blaaberg.
Alt sammen på grund af spørgsmålet fra sønnen Max, der ifølge Anders Blaaberg er nysgerrig og reflekterende af natur.
Anders Blaaberg og resten af styregruppen for markeringen af 500-året fik også idéen til at lave et våbenskjold for Ågård.
Dét bliver præsenteret til den store høstfest lørdag aften.
- Temaugen på Øster Starup Skole handlede om Ågård, hvor eleverne er dykket ned i byens historie. 4.-5.- og 6-klasserne fik til opgave at lave et våbenskjold. Vi fik 50 ind, og så har vi i styregruppen udvalgt fire, som vores grafiker har sat sammen til ét.
Efter at våbenskjoldet er præsenteret, vil Anders Blaaberg hænge det op under byskiltene på de fem indfaldsveje til byen.
Foto: Privatfoto
Museumsinspektør bekræfter
TV SYD har talt med museumsinspektør ved Vejle Museerne, Anders Horsbøl Nielsen, om man kan stole på oplysningen om 500-året på Wikipedia-siden om Ågård, hvor der mangler en kildehenvisning.
På de frie opslagsværk Wikipedia kan alle nemlig rette i opslag, og derfor kan man ikke altid regne med informationerne.
Men Anders Horsbøl Nielsen fandt faktisk noget.
- Det er en skatteliste fra 1524, hvor der er en fra Ågård, der skal betale noget i skat. Men Ågård kan stadig sagtens være 550 år, det er bare første gang, at man kan dokumentere, at byen er omtalt. Men der er ikke noget ualmindeligt i, at en by som Ågård er nævnt for 500 år siden, siger han.
Og den oplysning er Anders Blaaberg glad for at få lige op til fejringen, da TV SYD taler med ham.
- Jeg får helt kuldegysninger, når du siger det. Det gav mig lige den der følelse af, at nu kan vi virkelig sige det med sikkerhed, siger Anders Blaaberg.
Vi går mod den mørke vintertid, og i nat gælder det derfor om at huske urene, som skal stilles en time tilbage til såkaldt normaltid.
Hvis du nyder at være tidligt på færde, kan du glæde dig over en morgenstund med lidt mere dagslys søndag. I nat går vi nemlig over til såkaldt vintertid, og derfor skal urene stilles en time tilbage.
Det betyder mere dagslys i morgentimerne, men omvendt forsvinder dagslyset også hurtigere, når dagen går på hæld.
For de fleste vil det kun tage et døgns tid for kroppens indre ur at omstille sig til den nye tid, siger søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet.
Men for nogle vil der gå længere.
- Det er meget individuelt, på samme måde som at nogle rammes hårdere af jetlag end andre, siger søvnforskeren.
Det kaldes jetlag, når det biologiske ur bliver forstyrret af en rejse på tværs af tidszoner. Rejser man langt væk, vil kroppen kunne føle, at døgnet er vendt helt på hovedet.
Sommertid og vintertid
Vintertid hedder egentlig normaltid og følger i højere grad end sommertid døgnets naturlige cyklus.
Med normaltid er klokken omkring 12, når solen står højest på himlen.
Når der i foråret skiftes til sommertid, sættes uret en time frem.
I efteråret sættes uret en time tilbage.
Sommertid blev første gang indført i Danmark i 1916 under Første Verdenskrig. Formålet var at få mere ud af dagslyset og dermed spare på elektriciteten.
Igen under Anden Verdenskrig blev der indført sommertid. Tredje gang var i 1980, og siden har den ikke været afskaffet.
Siden 1996 er sommertiden begyndt den sidste søndag i marts og sluttet den sidste søndag i oktober. Det gælder for hele EU.Kilder: Borger.dk, Videnskab.dk.
Så voldsomt bliver det ikke med skiftet til vintertid, der sker klokken tre natten til søndag. Her skal man stille uret tilbage til klokken to.
Trætte af skiftet
Sommertid har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Senest blev den indført i 1980.
Mange er imidlertid trætte af at skulle skifte tid to gange årligt. I 2018 svarede 84 procent i en rundspørge blandt godt 4,6 millioner EU-borgere, at de ønskede at holde sig til én tid.
Siden har EU-Parlamentet vedtaget, at det enkelte land selv skal kunne bestemme, hvilken tid man bruger. Medlemslandene er dog ikke nået til enighed.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
