I dag begynder usædvanlig sag mod 74-årig tiltalt

Sagen kommer til at foregå her i retssal 11 i Retten i Kolding. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Det sker ikke ret ofte, at mennesker med demens bliver tiltalt for alvorlig kriminalitet, men netop sådan en sag begynder i dag i Kolding.

Klokken 9 mandag begynder sagen mod en 74-årig demensramt mand ved Retten i Kolding.

Den 9. december sidste år forvildede han sig ind i en kvindelig medbeboers lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Skulle vi måske træde et skridt tilbage og overveje, hvordan vi skal håndtere den slags sager?

Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces, Aalborg Universitet

På grund af sin demens havde den 74-årige ifølge familien svært ved at finde rundt. Da han kom ind i den 99-årige kvindes lejlighed, forsøgte hun at få ham ud, men manden gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende.

Den 99-årige kvinde fik brud på hoften, skulderen og næsen og blev samme dag opereret. Dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.

Den 74-årige er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge.

Og det er ikke ofte, at domstolene behandler den type sager.

- Det er en usædvanlig sag. Jeg har i hvert fald hverken som anklager, dommer eller forsvarer haft en tilsvarende sag. Det er usædvanligt, at en demensramt mand, der ikke forstår, hvad han har gjort, bliver tiltalt for vold med døden til følge, siger den 74-åriges forsvarer Anja Hedegaard Nielsen.

Giver det mening?

Domstolene har ikke statistikker over antallet af sager, hvor demensramte borgere bliver dømt.

I 2020 var der et tilfælde i Horsens, men flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet, medgiver, at den type sager er sjældne.

Samtidig stiller juraprofessor Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand.

- Skulle vi måske træde et skridt tilbage og overveje, hvordan vi skal håndtere den slags sager? siger hun og påpeger også, at der venter mandens forsvarer en svær opgave.

Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces, Aalborg Universitet Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Normalt vil du som forsvarer have en dialog med din klient og få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv. Noget tyder på, at man ikke kan have den samtale i den her sag, siger hun og peger også på, at man risikerer at gå glip af vigtige nuancer i sagen.

Der er afsat fem dage til sagen og indkaldt 10 vidner. Den ventes afgjort enten den 29. oktober eller 4. november.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i anklagerne, da han blev fremstillet i grundlovsforhør sidste år. Retten har besluttet, at den 74-årige ikke skal være til stede under sagen på grund af hans sygdom.

Ansatte i familiecenter håber på godt nyt efter bekymringsbrev

En arbejdsgruppe har på vegne af 300 ansatte i Familiecentret i Esbjerg skrevet et bekymringsbrev til politikerne i Esbjerg. De frygter, besparelser i sidste ende vil betyde, at udsatte familier, børn og unge ikke får den hjælp, de har brug for. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Ansatte i Familiecentret i Esbjerg frygter besparelser, som vil gå ud over udsatte børn, unge og familier. De beder politikerne genoverveje besparelser.

- … vi [er] bekymrede for de konsekvenser det kan have for de sårbare/udsatte familier i Esbjerg Kommune.

Sådan lyder starten på et bekymringsbrev, som lå på bordet, da politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget holdt møde tirsdag.

På mødet skulle politikerne godkende en procesplan for besparelser på 20 millioner kroner i Familiecentret, som tilbyder hjælp til sårbare og udsatte familier, børn og unge.

Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til.

Jakob Lykke, (S), formand, Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg

I brevet udtrykker de ansatte på centret blandt andet bekymring over planer om, at skære i antallet af ledere i centret, som led i en omstrukturering, der skal gøre tilbuddene i Familiecentret mere overskuelige.

De mener, at den BDO-rapport, der har peget på besparelsesmuligheder i Familiecentret, i bedste fald er mangelfuld og risikerer at udløse udgifter, der ophæver besparelserne, hvis den føres ud i livet.

Ifølge de ansatte er sparring med en leder afgørende, når behandlere sidder med sårbare familier.

Bekymringsbrevet til politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg.

Beholder nær-ledelse

Og de ansatte får deres ønske om nær-ledelse opfyldt.

- Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til. De peger på, at årsagen er manglende ledelse. Men det er en bekymring, der er taget hånd om, fortæller formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Jakob Lykke (S), efter tirsdagens møde.

Det bekræfter tilbudschef Karina Svarrer overfor TV SYD.

- Vi har lyttet til tillidsrepræsentanterne, og når vi orienterer MED-udvalget om spareplanerne på torsdag, så er noget af det, de får at vide, at vi kommer til at fortsætte med en struktur, hvor lederne er tæt på, siger Karina Svarrer.

Frygter afskedigelser

Det er dog ikke kun besparelser i ledelsen, der bekymrer de ansatte.

- Vi er bekymrede for, at der lander så stor en besparelse på så lille et område. Det er svært at se, hvordan så det skal lykkes uden større arbejdsbyrde for den enkelte og i værste tilfælde afskedigelser, siger Lee Koudal.

Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes.

Lee Koudal, tillidsrepræsentant, Familiecentret, Esbjerg

Ifølge spareplanen skal der for eksempel spares 6,1 mio. kroner ved at lave kortere forløb i afdelingen ”Hjemme Hos”, som tilbyder pædagogisk støtte i hjemmet og 2,9 mio. kroner i tilbuddet ”Hånd om familien”, som blev etableret for at sikre en tidlig indsats i hjemmene, så dyre anbringelser og tvangsfjernelser kan undgås.

- Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes, fortæller Lee Koudal.

Besparelser står fast

Besparelserne er der dog, ifølge udvalgsformand Jakob Lykke, ikke noget at gøre ved.

- Det er ulyksalig situation. Jeg håber bare, man gør det bedste i den givne situation. Faktum er, at Esbjerg Kommune fattes penge, og alle skal være med til at bidrage, siger Jakob Lykke.

Men når BDO peger på, at der skal spares på fx Hånd om Familien, som blandt andet skal forebygge at børn bliver tvangsfjernet – deler du ikke de ansattes frygt for at den besparelse ikke bliver så stor, som man har regnet med?

- Risikoen er altid til stede. Når man sparer, kan det have en konsekvens et andet sted, og det er ulyksaligt. Udvalget har hele tiden sagt tidlig forebyggelse – så tidlig, som muligt. Og jeg er enig: det kan godt være uforståeligt, men det er den virkelighed, vi nu engang arbejder i som politikere, siger Jakob Lykke.

Britisk millionarvings død i vestjysk swimmingpool var drab, fastslår dommer

Paula Leeson druknede i en swimmingpool i et sommerhus i Nørre Nebel i 2017. Foto: Privatfoto/TV 2 Grafik
Af Christian Krabbe Barfoed
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Paula Leeson druknede i et sommerhus i Houstrup ved Varde i 2017. Hendes familie har kæmpet i over syv år for at få hendes mand dømt for drab.

Næsten syv et halvt år efter den britiske millionarving Paula Leeson i juni 2017 druknede under en ferie med sin 51-årige mand i et sommerhus i Houstrup ved Varde, slår en britisk myndighed nu fast, at der var tale om et drab.

Oprindeligt blev hendes død henlagt som en drukneulykke, men efter der er kommet nye beviser frem i sagen, siger dommeren ved en ligsynsret i Manchester, at der var tale om et drab, skriver Berlingske Tidende.

Paula Leesons familie har hele tiden ment, at der ikke kunne være tale om en ulykke, og at den 51-årige mand stod bag hendes død.

- Vi håber, at de nu har beviser nok til genåbne en retssag, skrev Neville Leeson, bror til den dræbte kvinde, tidligere i oktober i en mail til TV 2, da han på et formøde til mødet i ligsynsretten havde fået besked om, at kendelsen ville lyde på drab.

Familien har kæmpet i syv år for at få den 51-årige retsforfulgt for drabet, og kendelsen i ligsynsretten kommer efter, at familien Leeson tidligere i år vandt en civil sag mod den 51-årige. Han blev i 2021 frikendt for drabet ved en retssag.

Derefter anlagde familien en civil sag for at forhindre manden i at få fat i Paula Leesons arv, der følge BBC skønnes at være på 4,4 millioner pund, hvilket svarer til 39,4 millioner kroner.

Sag tilbage til politi og anklagemyndighed

Ligsynsdommeren sender nu sagen tilbage til politi og anklagemyndighed.

Neville Leeson har oplyst til TV 2, at politiet i Manchester ved formødet har oplyst, at man nok ikke vil tage stilling til, om der skal ske ny efterforskning i sagen før næste år.

Dansk politi henlagde i 2017 Paula Leesons død som en drukneulykke.

Men der kom nye vægtige beviser frem ved den civile retssag tidligere i år.

- Der er fremkommet nye beviser siden straffesagen, og der er nogle omstændigheder, som reducerer muligheden for, at det var en ulykke, har Peter Mygind Leth, professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet, tidligere sagt til TV 2.

Han overvågede i juni 2017 obduktionen af Paula Leeson, og han vidnede både ved straffesagen i 2021 og ved den civile sag tidligere i år.

De nye beviser

Der er ifølge Peter Mygind Leth fundet oplysninger på Paula Leesons fitness-ur, som viser, at hun var død ”et pænt stykke tid” inden hun blev bjærget.

Ved den civile retssag kom det også frem, at den korrekte dybde på den pool, hvor Paula Leeson druknede, var omkring 120 centimeter, og ikke som oprindelig oplyst 180 centimeter.

Peter Mygind Leth har også fortalt, at det kom frem, at Paula Leeson godt kunne svømme, mens det tidligere var blevet oplyst, at hun ikke kunne svømme.

- Begge forhold gør en ulykke mindre sandsynlig, sagde han til TV 2.

Det kom frem ved ligsynsretten i Manchester, at det blandt andet var de nye beviser ved den civile retssag, der fik ligsynsdommer Alison Mutch til at afsige en kendelse om drab.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.