Retssag mod demensramt mand rejser flere spørgsmål hos juraeksperter

Ifølge juraprofessor Birgit Feldtmann er sagen mod den 74-årige principiel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvordan forsvarer man en tiltalt, der ikke kan huske, hvad der er sket, og giver det mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand?

Det er nogle af de spørgsmål, juraprofessor Birgit Feldtmann stiller forud for en sag, der mandag begynder ved Retten i Kolding.

Her er en 74-årig mand tiltalt for legemsangreb med døden til følge.

9. december sidste år forvildede han sig ind til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. Kvinden ville have ham ud, men den 74-årige gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende, så hun fik brud på hoften, skulderen og næsen.

Sagen er principiel, fordi det sker yderst sjældent, at man rejser så alvorlig en tiltale mod en demensramt mand

Birgit Feldtmann, juraprofessor

Hun blev opereret for sine skader samme dag, men dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.

Umiddelbart efter hændelsen fortalte den 99-årige kvinde til plejepersonalet, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige til politiet, fordi hun vidste, han ikke kunne gøre for det. Politiet valgte dog at rejse sigtelse i sagen, da kvinden dagen efter døde.

Indgangen til plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor både den 74-årige mand og den 99-årige kvinde boede sidste år. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Siden er der rejst tiltale, og fra på mandag skal Retten i Kolding behandle sagen.

- Sagen er principiel, fordi det sker yderst sjældent, at man rejser så alvorlig en tiltale mod en demensramt mand, lyder det fra Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces ved Aalborg Universitet.

- Samtidig tænker jeg, at den her sag kunne give anledning til, at vi måske træder et skridt tilbage og overvejer, hvordan vi skal håndtere den slags sager. Giver det mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand, eller kan man finde nogle andre måder at håndtere sagerne på? siger hun.

Domstolene har ikke statistik på hvor mange sager, der har været, hvor demensramte personer er blevet dømt.

I 2020 skete det imidlertid ved Retten i Horsens, men sager af den karakter er usædvanlige, lyder det fra flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet.

Anklagers påstand overrasker

Den 74-årige mand har siden 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

I den pågældende sag lægger anklagemyndigheden op til, at den 74-årige fortsat skal anbringes på en psykiatrisk afdeling, hvis han kendes skyldig. Det vækker kritik hos fagfolk med forstand på demens, der mener, han hører hjemme på et demensplejehjem.

Det strider også mod anbefalingen fra de tre læger på de psykiatriske afdelinger, der har behandlet ham under varetægtsfængslingen.

De har i journalnotater beskrevet, hvordan de oplever ham som rolig, venlig og samarbejdsvillig i det omfang, man kan forvente af en mand med fremskreden demens og anbefalede allerede i foråret, at han både under varetægtsfængslingen og efter en eventuel dom ud fra deres vurdering kunne være på en psykiatrisk afdeling.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Søren Arvig Verdoner forsker i strafferet på Aarhus Universitet. Han udtalte i foråret til TV SYD, at hans vurdering var, at sagen ville ende med en anbringelse på et demensplejehjem.

- Det er usædvanligt, at man påstår anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Det overrasker mig, siger han.

Det bliver beskrevet i et journalnotat, at Retslægerådet er blevet involveret i sagen. Anklagemyndigheden kan vælge at bede om en vurdering fra rådet i straffesager, når der er behov for lægefaglige vurderinger, som kræver særlig ekspertise.

Jeg har aldrig hørt om, at man tilsidesætter Retslægerådet i forhold til de medicinske forhold

Søren Arvig Verdoner, forsker i strafferet, Aarhus Universitet

Det kan have betydning for, hvor en tiltalt bliver anbragt ved eventuel dom.

Det er uvist, hvad Retslægerådet i den konkrete sag er nået frem til, da det først vil komme frem under retssagen, men det er sket i sager, at rådet er nået frem til en anden anbefaling end de læger, der har med den tiltalte at gøre til daglig.

- Domstolene er ikke formelt bundet af Retslægerådets anbefalinger. Jeg har aldrig hørt om, at man tilsidesætter Retslægerådet i forhold til de medicinske forhold, men sagens juridiske dommere har mulighed for at foretage en bredere vurdering, når det kommer til at beslutte, hvor en tiltalt skal anbringes efter dom, lyder det fra Søren Arvig Verdoner.

Forsvarer på 'ekstrem svær' opgave

Hos Birgit Feldtmann rejser sagen også et andet spørgsmål, for hvordan skal mandens forsvarer Anja Hedegaard Nielsen bygge sit forsvar op, når hun ikke kan spørge sin klient til hændelsen.

Juraprofessor Birgit Feldtmann forklarer, at man som forsvarer normalt vil have en dialog med sin klient for at få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv, hvilket højst sandsynligt ikke er muligt i tilfældet med den 74-årige demensramte mand. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Han husker ikke, hvad han har gjort, og en læge har vurderet, at man under varetægtsfængslingen ikke har kunnet afhøre ham, fordi hans forståelse, opfattelse og hukommelse er svært beskadiget.

- Det er jo ekstremt svært. Normalt vil du som forsvarer have en dialog med din klient og få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv. Noget tyder på, at man ikke kan have den samtale i den her sag, siger hun og peger også på, at man risikerer at gå glip af vigtige nuancer i sagen.

- Der er efter min vurdering nogle interessante, retlige spørgsmål. For hvis han for eksempel gik forkert og troede, han var i sin egen lejlighed, og der så pludselig er en person i lejligheden, så kan man overveje, om han troede, at der var tale om en nødværgesituation, men den dialog kan man ikke have med ham, siger Birgit Feldtmann.

I den pågældende sag lægger anklagemyndigheden op til, at den 74-årige fortsat skal anbringes på en psykiatrisk afdeling, hvis han kendes skyldig. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Der er afsat fem retsdage til sagen, og der er indkaldt i alt 10 vidner. Sagen forventes afsluttet enten 29. oktober eller 4. november.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.

TV SYD har spurgt anklagemyndigheden om, hvorfor den lægger op til at anbringe den 74-årige mand på psykiatrisk afdeling, men sagens anklager Susan Nielsen vil ikke kommentere på forhold, der kan komme frem under retssagen, oplyser kommunikationsafdelingen hos Sydøstjyllands Politi.

Sneryddere kom for sent i gang, da sneen væltede ned

Sneen er væltet ned i morgentimerne i Esbjerg Kommune. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

Sneen væltede ned i de tidlige morgentimer i Esbjerg Kommune, og det kom bag på snerydderne.

Klokken 07.38 snakkede TV SYD med driftschefen ved Esbjerg Kommune, der kunne berette om saltede veje og normale forhold under omstændighederne.

Men klokken 09.09 var lyden en anden, efter driftschefen havde snakket med vagtchefen.

- Sneen kom tidligere, end vi havde fået annonceret, så det har ramt morgentrafikken.

- Det var voldsomt. Når det kører fast og tør samtidig med, så bliver det til is. Men folk kører stille og roligt, siger Bjørn Eriksen, der er driftschef ved Esbjerg Kommune.

De havde forventet, at sneen ville falde fra klokken 8 og frem til klokken 12.

- Det er dårlig timing, at det rammer morgentrafikken. Det er ærgerligt, siger driftschefen.

Driftschefen lover, at når bilisterne skal hjem fra arbejde, så er der ryddet.

- Vejene er friske og gode, når de skal køre hjem igen.

Her skal forældrene ikke smøre madpakker - nu bliver det virkelighed flere steder

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Flere skoler i landet kan fremover komme med i en forsøgordning med skolemad. På Ølgod Skole har elever på flere klassetrin allerede fået gratis skolemad.

På Ølgod Skole har forældrene til børn i 1. og 2. klasse ikke skulle smøre madpakker de seneste skoleår.

De er en del af projektet Generation Sunde Børn, hvor forhåbningen er, at børnene bliver sundere og trives mere i skolen blandt andet ved hjælp af gratis skolemad.

Med den nye finanslov, der fredag blev præsenteret af regeringen, Radikale Venstre og SF, skal det nu ikke kun være eleverne på Ølgod Skole og de andre skoler i Generation Sunde Børn-projektet, der får frokosten serveret på skolen.

Der vil blive afsat 854 millioner kroner til en national forsøgsordning, der skal indføre skolemad.

- Skolemad er en åbenlys lavthængende frugt, når vi gerne vil have vores børn til at trives bedre og lærer mere. Nu tager vi første skridt til at indføre det, udtaler Karina Lorentzen (SF), der er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds.

Ifølge hende skal den præcise model for ordningen nu fastlægges i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Forsøgsordning med skolemad

Der afsættes 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til en forsøgsordning på folkeskoler og frie grundskoler.

Forsøget tilrettelægges under hensyntagen til bl.a. en balanceret geografisk fordeling. Forsøget vil både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com