Retssag mod demensramt mand rejser flere spørgsmål hos juraeksperter
Hvordan forsvarer man en tiltalt, der ikke kan huske, hvad der er sket, og giver det mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand?
Det er nogle af de spørgsmål, juraprofessor Birgit Feldtmann stiller forud for en sag, der mandag begynder ved Retten i Kolding.
Her er en 74-årig mand tiltalt for legemsangreb med døden til følge.
9. december sidste år forvildede han sig ind til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. Kvinden ville have ham ud, men den 74-årige gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende, så hun fik brud på hoften, skulderen og næsen.
Sagen er principiel, fordi det sker yderst sjældent, at man rejser så alvorlig en tiltale mod en demensramt mand
Birgit Feldtmann, juraprofessor
Hun blev opereret for sine skader samme dag, men dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.
Umiddelbart efter hændelsen fortalte den 99-årige kvinde til plejepersonalet, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige til politiet, fordi hun vidste, han ikke kunne gøre for det. Politiet valgte dog at rejse sigtelse i sagen, da kvinden dagen efter døde.
Siden er der rejst tiltale, og fra på mandag skal Retten i Kolding behandle sagen.
- Sagen er principiel, fordi det sker yderst sjældent, at man rejser så alvorlig en tiltale mod en demensramt mand, lyder det fra Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces ved Aalborg Universitet.
- Samtidig tænker jeg, at den her sag kunne give anledning til, at vi måske træder et skridt tilbage og overvejer, hvordan vi skal håndtere den slags sager. Giver det mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand, eller kan man finde nogle andre måder at håndtere sagerne på? siger hun.
Domstolene har ikke statistik på hvor mange sager, der har været, hvor demensramte personer er blevet dømt.
I 2020 skete det imidlertid ved Retten i Horsens, men sager af den karakter er usædvanlige, lyder det fra flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet.
Anklagers påstand overrasker
Den 74-årige mand har siden 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
I den pågældende sag lægger anklagemyndigheden op til, at den 74-årige fortsat skal anbringes på en psykiatrisk afdeling, hvis han kendes skyldig. Det vækker kritik hos fagfolk med forstand på demens, der mener, han hører hjemme på et demensplejehjem.
Det strider også mod anbefalingen fra de tre læger på de psykiatriske afdelinger, der har behandlet ham under varetægtsfængslingen.
De har i journalnotater beskrevet, hvordan de oplever ham som rolig, venlig og samarbejdsvillig i det omfang, man kan forvente af en mand med fremskreden demens og anbefalede allerede i foråret, at han både under varetægtsfængslingen og efter en eventuel dom ud fra deres vurdering kunne være på en psykiatrisk afdeling.
Søren Arvig Verdoner forsker i strafferet på Aarhus Universitet. Han udtalte i foråret til TV SYD, at hans vurdering var, at sagen ville ende med en anbringelse på et demensplejehjem.
- Det er usædvanligt, at man påstår anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Det overrasker mig, siger han.
Det bliver beskrevet i et journalnotat, at Retslægerådet er blevet involveret i sagen. Anklagemyndigheden kan vælge at bede om en vurdering fra rådet i straffesager, når der er behov for lægefaglige vurderinger, som kræver særlig ekspertise.
Jeg har aldrig hørt om, at man tilsidesætter Retslægerådet i forhold til de medicinske forhold
Søren Arvig Verdoner, forsker i strafferet, Aarhus Universitet
Det kan have betydning for, hvor en tiltalt bliver anbragt ved eventuel dom.
Det er uvist, hvad Retslægerådet i den konkrete sag er nået frem til, da det først vil komme frem under retssagen, men det er sket i sager, at rådet er nået frem til en anden anbefaling end de læger, der har med den tiltalte at gøre til daglig.
- Domstolene er ikke formelt bundet af Retslægerådets anbefalinger. Jeg har aldrig hørt om, at man tilsidesætter Retslægerådet i forhold til de medicinske forhold, men sagens juridiske dommere har mulighed for at foretage en bredere vurdering, når det kommer til at beslutte, hvor en tiltalt skal anbringes efter dom, lyder det fra Søren Arvig Verdoner.
Forsvarer på 'ekstrem svær' opgave
Hos Birgit Feldtmann rejser sagen også et andet spørgsmål, for hvordan skal mandens forsvarer Anja Hedegaard Nielsen bygge sit forsvar op, når hun ikke kan spørge sin klient til hændelsen.
Han husker ikke, hvad han har gjort, og en læge har vurderet, at man under varetægtsfængslingen ikke har kunnet afhøre ham, fordi hans forståelse, opfattelse og hukommelse er svært beskadiget.
- Det er jo ekstremt svært. Normalt vil du som forsvarer have en dialog med din klient og få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv. Noget tyder på, at man ikke kan have den samtale i den her sag, siger hun og peger også på, at man risikerer at gå glip af vigtige nuancer i sagen.
- Der er efter min vurdering nogle interessante, retlige spørgsmål. For hvis han for eksempel gik forkert og troede, han var i sin egen lejlighed, og der så pludselig er en person i lejligheden, så kan man overveje, om han troede, at der var tale om en nødværgesituation, men den dialog kan man ikke have med ham, siger Birgit Feldtmann.
Der er afsat fem retsdage til sagen, og der er indkaldt i alt 10 vidner. Sagen forventes afsluttet enten 29. oktober eller 4. november.
Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.
TV SYD har spurgt anklagemyndigheden om, hvorfor den lægger op til at anbringe den 74-årige mand på psykiatrisk afdeling, men sagens anklager Susan Nielsen vil ikke kommentere på forhold, der kan komme frem under retssagen, oplyser kommunikationsafdelingen hos Sydøstjyllands Politi.