Dement mand tiltalt for dødsvold mod 99-årig på plejehjem

Indgangen til plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 99-årig kvinde blev i december overfaldet på det plejehjem i Christiansfeld i Sønderjylland, hvor hun boede. Hun fik så voldsomme skader af volden, at hun den følgende dag døde.

Det var en 74-årig mandlig medbeboer på plejehjemmet, der stod bag, mener anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, som i den kommende retssag vil kræve ham idømt en anbringelsesdom for dødsvold mod kvinden.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Allerede kort efter kvindens død den 10. december sidste år kom det frem, at manden er dement.

Og er man utilregnelig i gerningsøjeblikket som følge af eksempelvis psykisk sygdom, kan man i Danmark ikke straffes for handlingen. Men det er ikke ensbetydende med, at en gerningsmand slipper uden nogen konsekvenser.

I stedet kan man idømmes en sanktion - eksempelvis en dom til psykiatrisk behandling eller til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling - og det er i denne sag det sidstnævnte, som anklagemyndigheden går efter.

Det var om morgenen lørdag den 9. december, at den gamle kvinde blev overfaldet på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld. Ifølge anklageskriftet ruskede den 74-årige mand hende og kastede med hende eller udøvede på anden måde vold mod kvinden.

Hun brækkede næsen, skulderen og hoften og skulle derfor på hospitalet for at få behandling. Men den 99-årige kvinde overlevede ikke operationen. Søndag den 10. december afgik den ældre kvinde ved døden.

Manden er tiltalt for grov vold med døden til følge.

Det er en bestemmelse i straffeloven, der straffes mildere end drab. Forskellen på drab og dødsvold er groft sagt, om gerningsmanden har haft til hensigt at slå ihjel eller i det mindste indset, at offeret kunne ende med at dø af volden.

Bliver man idømt en anbringelsesdom, kan man først udskrives, når en dommer siger god for det.

Senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund fortalte efter dødsfaldet, at kommunen altid vurderer, om borgere, som kommer på plejehjem, kan udgøre en risiko for eksempelvis andre beboere eller personalet.

De fleste borgere, som nu om dage kommer på plejehjem, er nemlig demente. Derfor vurderes det, om vedkommende kan komme på et almindeligt plejehjem eller skal have en skærmet plads.

Kolding Kommune ydede krisehjælp til både beboere og medarbejdere på plejehjemmet, til den 74-årige mand samt til hans og kvindens pårørende.

Retten i Kolding har afsat fem dage til sagen med begyndelse 21. oktober og sidste dag 4. november.

Det er inden da uvist, hvordan den ældre mand forholder sig til tiltalen. Af anklageskriftet fremgår det, at manden i dag opholder sig på et ældreafsnit på en psykiatrisk afdeling i Jylland.

Ansatte i familiecenter håber på godt nyt efter bekymringsbrev

En arbejdsgruppe har på vegne af 300 ansatte i Familiecentret i Esbjerg skrevet et bekymringsbrev til politikerne i Esbjerg. De frygter, besparelser i sidste ende vil betyde, at udsatte familier, børn og unge ikke får den hjælp, de har brug for. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Ansatte i Familiecentret i Esbjerg frygter besparelser, som vil gå ud over udsatte børn, unge og familier. De beder politikerne genoverveje besparelser.

- … vi [er] bekymrede for de konsekvenser det kan have for de sårbare/udsatte familier i Esbjerg Kommune.

Sådan lyder starten på et bekymringsbrev, som lå på bordet, da politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget holdt møde tirsdag.

På mødet skulle politikerne godkende en procesplan for besparelser på 20 millioner kroner i Familiecentret, som tilbyder hjælp til sårbare og udsatte familier, børn og unge.

Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til.

Jakob Lykke, (S), formand, Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg

I brevet udtrykker de ansatte på centret blandt andet bekymring over planer om, at skære i antallet af ledere i centret, som led i en omstrukturering, der skal gøre tilbuddene i Familiecentret mere overskuelige.

De mener, at den BDO-rapport, der har peget på besparelsesmuligheder i Familiecentret, i bedste fald er mangelfuld og risikerer at udløse udgifter, der ophæver besparelserne, hvis den føres ud i livet.

Ifølge de ansatte er sparring med en leder afgørende, når behandlere sidder med sårbare familier.

Bekymringsbrevet til politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg.

Beholder nær-ledelse

Og de ansatte får deres ønske om nær-ledelse opfyldt.

- Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til. De peger på, at årsagen er manglende ledelse. Men det er en bekymring, der er taget hånd om, fortæller formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Jakob Lykke (S), efter tirsdagens møde.

Det bekræfter tilbudschef Karina Svarrer overfor TV SYD.

- Vi har lyttet til tillidsrepræsentanterne, og når vi orienterer MED-udvalget om spareplanerne på torsdag, så er noget af det, de får at vide, at vi kommer til at fortsætte med en struktur, hvor lederne er tæt på, siger Karina Svarrer.

Frygter afskedigelser

Det er dog ikke kun besparelser i ledelsen, der bekymrer de ansatte.

- Vi er bekymrede for, at der lander så stor en besparelse på så lille et område. Det er svært at se, hvordan så det skal lykkes uden større arbejdsbyrde for den enkelte og i værste tilfælde afskedigelser, siger Lee Koudal.

Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes.

Lee Koudal, tillidsrepræsentant, Familiecentret, Esbjerg

Ifølge spareplanen skal der for eksempel spares 6,1 mio. kroner ved at lave kortere forløb i afdelingen ”Hjemme Hos”, som tilbyder pædagogisk støtte i hjemmet og 2,9 mio. kroner i tilbuddet ”Hånd om familien”, som blev etableret for at sikre en tidlig indsats i hjemmene, så dyre anbringelser og tvangsfjernelser kan undgås.

- Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes, fortæller Lee Koudal.

Besparelser står fast

Besparelserne er der dog, ifølge udvalgsformand Jakob Lykke, ikke noget at gøre ved.

- Det er ulyksalig situation. Jeg håber bare, man gør det bedste i den givne situation. Faktum er, at Esbjerg Kommune fattes penge, og alle skal være med til at bidrage, siger Jakob Lykke.

Men når BDO peger på, at der skal spares på fx Hånd om Familien, som blandt andet skal forebygge at børn bliver tvangsfjernet – deler du ikke de ansattes frygt for at den besparelse ikke bliver så stor, som man har regnet med?

- Risikoen er altid til stede. Når man sparer, kan det have en konsekvens et andet sted, og det er ulyksaligt. Udvalget har hele tiden sagt tidlig forebyggelse – så tidlig, som muligt. Og jeg er enig: det kan godt være uforståeligt, men det er den virkelighed, vi nu engang arbejder i som politikere, siger Jakob Lykke.

Kongeparret besøgte det danske mindretal i Sydslesvig

Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen, TV SYD
Udgivet

Tirsdag gæstede kong Frederik og dronning Mary Sydslesvig, som en del af kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Tyskland.

Efter lidt mere end 10 måneder som konge af Danmark, besøgte kongeparret Sydslesvig, som den anden af to tyske destinationer på deres tiltrædelsesbesøg.

Mandag gik turen til Berlin, mens de under tirsdagens besøg i Sydslesvig rundede Danevirke og Flensborghus.

I livebloggen herunder kan du følge med i besøget, som det forløb time for time.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.