Varetægtsfængsling af dement mand møder hård kritik
Det vækker både undren og kritik flere steder, at Retten i Kolding har valgt at varetægtsfængsle en mand, der på grund af demens ikke aner, hvad han har gjort.
Er det nødvendigt at varetægtsfængsle en mand, der er så syg af demens, at han ikke husker, hvad han har gjort?
Det spørgsmål rejser to eksperter og en politiker.
Man kan godt rejse spørgsmålet, om vi her i landet måske bruger varetægtsfængsling for meget, og om det måske sker lidt for meget per automatik
Birgit Feldtmann, professor i strafferet på Aalborg Universitet
I februar bragte TV SYD et indslag, hvor sønnen til en 74-årig dement, varetægtsfængslet mand stod frem. Her kritiserede han, at hans far skulle trækkes gennem retssystemet på lige fod med raske, og nu bakker eksperterne ham op.
- Jeg mener, det er fuldstændig overflødigt at varetægtsfængsle i den her sag, lyder det fra Linda Kjær Minke, professor MSO i kriminologi på Syddansk Universitet og medlem af Det Kriminalpræventive Råd.
Samme melding kommer fra Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet på Aalborg Universitet.
- Varetægtsfængsling skal tjene nogle klare formål. Når man har en sag, som er så usædvanlig som den her med en svær dement og dermed syg mand, så undrer det mig, at man vælger at varetægtsfængsle, siger hun.
Hvem får noget ud af det?
9. december sidste år forvildede den 74-årige mand sig ind i en medbeboers lejlighed på plejehjemmet Kongebrocenteret i Christiansfeld. Ifølge den ene af hans sønner var han overbevist om, at han var i sit eget hjem og skubbede til den 99-årige kvinde, der boede der, da hun forsøgte at få ham ud.
Kvinden døde dagen efter efter at være blevet opereret for sine skader. Efter hændelsen fortalte hun personalet, at hun ikke ønskede, at den 74-årige skulle politianmeldes, fordi hun vidste, han ikke gjorde det af ond vilje.
TV SYD har været i kontakt med kvindens familie, der er af samme holdning, fordi den 74-årige er så dement.
Den 74-årige har været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling de seneste tre måneder. Han er varetægtsfængslet efter den bestemmelse, der handler om retshåndhævelsen. Det betyder, at samfundet ikke tåler, at en mand som ham er på fri fod.
Men også den del kritiserer Linda Kjær Minke.
- Dem, der kan påberåbe sig retsfølelsen er samfundet herunder også den forurettedes pårørende, der kan opleve manglende alvor og konsekvens i retshåndhævelsen, hvis der ikke varetægtsfængsles. Men hvad er det for en retshåndhævelse, vi taler om, når der er tale om en så syg person? Hvem får noget ud af det her? siger Linda Kjær Minke.
Både hun og Birgit Feldtmann anerkender, at det er en ulykkelig og dilemmafyldt sag, fordi man heller ikke bare kan påberåbe sig straffrihed, fordi man har en demenssygdom.
Birgit Feldtmann påpeger dog, at der er nogle internationale anbefalinger fra Europarådet og EU, der gør, at hun undrer sig over, at der er sket varetægtsfængsling i den her sag. Samtidig påpeger hun, at Danmark varetægtsfængsler dobbelt så meget som vores nabolande.
Spørgsmål til justitsministeren:
Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har 13. marts stillet følgende spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard (S):
Vil ministeren redegøre for, om han mener, det er hensigtsmæssigt, at demente som ikke ved, de har begået en forbrydelse, skal igennem retssystemet på sædvanlig vis, eller om der er behov for at udvikle en anden procedure for at gøre skaderne ret overfor offeret, de pårørende, ansatte el. lign.
Og vil ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt at varetægtsfængsle en svært dement person på en psykiatrisk afdeling, ligesom ministeren bedes redegøre for, hvilke afsoningsmuligheder man har til en så dement person, jf. artiklen ”Hans far er varetægtsfængslet for et dødsfald, han ikke husker”, fra www.tvsyd.dk den 22. februar 2024?
- Hvis vi følger de internationale anbefalinger, skal det være undtagelsen og ikke reglen, at man varetægtsfængsler, og der kan man jo godt rejse spørgsmålet, om vi her i landet måske bruger det for meget, og om det måske sker lidt for meget per automatik, siger hun og uddyber:
- Nogle afgørende elementer i vurderingen af, om der skal ske varetægtsfængsling eller ej er den sigtedes alder og sygdom. Det er en alvorlig sag og en usædvanlig sag, og jeg kan godt forstå, at man er nødt til at finde en løsning, men der er nogle elementer i den, som gør, at jeg undrer mig over, hvorfor man varetægtsfængsler, siger Birgit Feldtmann.
Mægling og erstatning
Sagen har også fået SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt på banen.
Hun har stillet spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard (S) om sagen og vil blandt andet gerne vide, om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at demente skal igennem retssystemet på sædvanlig vis, eller om der er behov for at udvikle en anden procedure.
- Et alternativ kunne måske være, at man fandt en eller anden form for erstatning til de pårørende - noget mægling som jo så godt nok ikke kan involvere den demente, men hvor de pårørende kan komme af med de tanker, de har omkring de her sager, men stadigvæk bliver anerkendt med erstatningen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Linda Kjær Minke er enig med Karina Lorentzen Dehnhardt et stykke ad vejen, men mener også, at man skal træde varsomt i forhold til på forhånd at udelukke nogle sager fra behandling i retssystemet.
- Det er helt åbenbart, at det her ikke er en sag for retssystemet, fordi han er så dement, som han er, men det kan være problematisk på forhånd at udelukke sager fra behandling i retssystemet, fordi der følger retssikkerhed med, når skyldsspørgsmålet vurderes, siger Linda Kjær Minke.
Der er endnu ikke sat dato for, hvornår sagen med den 74-årige skal for retten.
