Sydjysk politiker har stillet 946 spørgsmål til regeringen

FOTO: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix, GRAFIK: Anni Kirkeby Lauridsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De to mest spørgelystne politikere i dette folketingsår har relation til Syd- og Sønderjylland. Mikkel Bjørn (DF) har stillet 946 spørgsmål til regeringen, mens Karina Lorentzen (SF) følger trop.

Folketingsmedlemmet Mikkel Bjørn (DF), der stammer fra Rårup nær Horsens, men stiller op i Fyns Storkreds, er topscorer i én bestemt disciplin. Han er nemlig den, der stiller flest spørgsmål til regeringen.

Suverænt flest.

Ifølge en gennemgang, som Radio IIII har udarbejdet, står han bag 946 §20-spørgsmål i indeværende folketingsår.

Det er 400 flere end koldingenseren Karina Lorentzen (SF), der har stillet næstflest.

- Jeg går ikke op i antallet af spørgsmål. Jeg mener, at jeg passer og varetager det arbejde, som jeg er sat til af vælgerne, lyder det fra den 28-årige Mikkel Bjørn.

Årsagen til de mange spørgsmål skal ifølge ham findes i, at det som opposition er vigtigt at stille spørgsmål, for at kunne gennemskue og sikre, at regeringen følger loven.

De mange spørgsmål kræver selvsagt ressourcer at behandle, men konsekvenserne og omkostningerne ved lovbrud eller fejl, som opdages gennem spørgsmålene, mener han retfærdiggør spørgelystens omkostninger.

- Administrationsfejl og lovbrud fra regeringens side er også omkostningsfulde. Der har vi afdækket fejl gennem spørgsmålene. De fejl er der nok mange flere udgifter forbundet med, lyder det fra Mikkel Bjørn.

DF-politikeren mener ikke selv, at de 946 spørgsmål er for mange "skud" at bruge på at finde eventuelle fejl. Selvom de fleste spørgsmål kommer fra Mikkel Bjørn selv, nævner han til Radio IIII, at han også videregiver spørgsmål fra medarbejdere i Dansk Folkepartis sekretariat samt borgere.

Mange spørgsmål har givet ros

Ét er, at spørgsmålene tager tid at behandle. De tager også tid at stille.

- Jeg bruger nok nogle timer på det om dagen. Men det er timerne og ressourcerne værd, forklarer Mikkel Bjørn.

Han forsikrer, at han også tager sig tid til at læse alle svar og bruger disse aktivt i politikergerningen.

At skulle forholde sig til de mange spørgsmål fra én person kunne lyde som noget, der kunne vække irritation.

Særligt eftersom, at spørgsmålene, i kraft af Mikkel Bjørns formandskab i Indfødsretsudvalget, ofte går til samme person; Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek.

Det forholder sig dog anderledes end det.

- Jeg har fået ros af ministeren (red. Kaare Dybvad Bek) for at stille spørgsmål. Også for at være den, der kalder til flest samråd. Faktisk har han lovet mig en kurv fra købmanden, fordi spørgsmålene har været med til at finde fejl og lovbrud, lyder det fra Mikkel Bjørn.

Med egne ord fortæller han, at nogle politikere tidligere har forsøgt at sabotere regeringen ved at drukne embedsværket i spørgsmål, men at dette ikke er hans hensigt.

Selvom Mikkel Bjørn står bag klart flest spørgsmål til regeringen, nævner han, at han ikke har i sinde at lægge en dæmper på mængden. Du kan læse alle hans spørgsmål til regeringen her.

- Stiller ikke 'drillespørgsmål'

Det næstmest spørgende folketingsmedlem kommer fra Kolding. Karina Lorentzen (SF) har stillet 502 spørgsmål.

- Jeg synes ikke, at der er nogen grænse for, hvor mange spørgsmål man må stille. Jeg mener selv, at alle mine spørgsmål har relevans, fortæller Karina Lorentzen.

Ifølge hende er det alfa omega, at man som politiker sætter sig ordentligt ind i tingene, og spørger, hvis man er nysgerrig eller undrende.

- Jeg er sat i verden for at passe mit arbejde som politiker, så jeg mener, at det er min pligt at spørge, når der er et emne jeg gerne vil vide mere om, uddyber hun.

Karina Lorentzen understreger også vigtigheden, for hende, af at stille spørgsmål til politikerne, fordi hun ikke selv har adgang til eksempelvis embedsværket eller politiet.

- Det er vigtigt at spørge, hvis jeg er i tvivl om eller nysgerrig på noget, der har relevans for mit arbejde. Jeg synes ikke, at jeg stiller 'drillespørgsmål', som andre gør - uden at nævne nogle navne, lyder det fra SF-politikeren.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com