Regionsrådformand glæder sig over privathospitalsaftale

- Det virker som om, at der er landejendomme, som risikerer at blive klassificeret skævt, og det skal vi have kigget på, skriver Stephanie Lose (V) til TV SYD. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regionsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), glæder sig over regeringens og privathospitalernes aftale, som skal skære ned på lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen.

Der skal skæres ned på lange ventelister på landets sygehuse.

For at komme problemet til livs har regeringen nu indgået en aftale med Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisation, Sundhed Danmark. 

Aftalen åbner for, at privathospitaler kan foretage specialoperationer, de ikke tidligere havde lov til at udføre.

Regionsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), er tilfreds med aftalen.

- Det er en rigtig god aftale. Vi har brug for deres hjælp, og vores brug af den private kapacitet er i forvejen høj, fortæller hun.

Henover de sidste to år har regionen sendt 15.000 patienter videre til et privathospital gennem regionens selvhenvenderordning. Det fremgår af referatet fra regionens møde i forretningsudvalget den 8. februar. 

Udover muligheden for specialoperationer, bliver patienternes behandling på et privathospital også billigere. I 2023 vil besparelsen være på 12 procent. Næste år vil rabatten falde til ti procent.

For Stephanie Lose er den billigere behandling det vigtigste med aftalen.

- Jo mere man kan få for pengene, jo længere rækker de. Derfor er det en stor værdi med rabatten, når kapaciteten af det private er høj. Det er det suverænt vigtigste, fortæller hun.

Formand for Danske Regioner og Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), glæder sig også over den billigere behandling, som patienter kan se frem til.

- Når vi nu bruger dem i så stort omfang, så er vi glade for, at det også afspejles i lavere takster, så der er råd til at sende flere til privathospitalerne, end vi ville kunne uden aftalen. Det er et vigtigt supplement til alt det, der sker på de offentlige hospitaler, så de danskere, der venter på behandling, skal vente kortest muligt. Det er jeg rigtig godt tilfreds med, fortæller han i en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Aftalen blev præsenteret på et pressemøde lørdag formiddag. For regeringen var nedbringelse af ventetiden for patienterne af højeste prioritet.

På pressemødet udtalte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) således.

- Vi ser eksempler på patienter, der må vente i måneder eller år. Det kan hverken vi eller patienterne være tilfredse med, og derfor har vi været meget optaget af at få lavet en akutplan for vores sygehusvæsen. I dag er jeg glad for, at det er lykkedes at lande en delaftale, sagde hun.

Lugten af lig får beboer til at holde vejret i sin opgang

Jesper Josefsen har boet i opgangen i tre år. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

En skarp lugt af en skraldespand, som for længst skulle være tømt, hænger i luften foran Jesper Josefsens lejlighed. Dog er årsagen til lugten ikke råddent skrald, men en død underbo.

I slutningen af september havde opgangen lugtet i flere dage. Først troede 31-årige Jesper Josefsen fra Kolding, at lugten fra underboen stammede fra et "mærkeligt dyr".

- Jeg var faktisk meget i tvivl til at starte med, men det lugtede af pis og lort i opgangen, siger Jesper Josefsen.

Den 30. september kunne koldingenseren ikke længere holde lugten ud og ringede til sin vicevært. Ifølge Jesper begyndte lugten at trænge ind i sin egen lejlighed.

Opgangens dør og vinduer står åbent døgnet rundt, så lugten er så lille som mulig. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

- Viceværten fortæller mig, at de ikke vil reagere på lugten, så jeg får besked på at kontakte bestyrelsen, fortæller Jesper Josefsen, der har boet i sin lejlighed i tre år.

Efter et par dage med flere telefonopkald til viceværten blev beboeren i opgangen fundet død.

- Først er jeg chokeret. Jeg har ikke oplevet lugten af en død person før, men hændelsen er tragisk, fortæller Jesper Josefsen.

Den afdøde underbo nåede at bo i opgangen i tre måneder.

Vicevært afventer svar

Situationen i opgangen påvirker også Allan Hjort, som er vicevært for ejendommen. Han understreger, at kritikken fra Jesper Josefsen bliver hørt.

- Det er en ulykkelig situation, at folk dør. Vi har ingen interesse i, at lejligheden står som den gør nu, konkluderer Allan Hjort.

Lejligheden er lukket indtil viceværten får tilladelse fra Skifteretten til at begynde rengøringen. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Viceværten afventer svar fra Skifteretten før rengøringen af lejligheden kan begynde.

- Vi prøver at løse problemet så godt vi kan, men lige nu har vi ikke muligheden for at gøre noget ved lejligheden, bemærker Allan Hjort og fortsætter:

- I øvrigt har ingen andre i opgangen klaget over nogen form for lugt til mig.

Jeg føler mig som en klovn. Hvis jeg mangler noget, så har jeg en følelse af, at jeg ikke kan kontakte min vicevært.

Jesper Josefsen

Når viceværten får adgang til lejligheden, forsikrer Allan Hjort, at lejlighedens tilstand vil blive vurderet og derefter rengjort.

- Hvis situationen kræver det, så bliver gulvene brækket op, og alt vil blive desinficeret, fortæller viceværten.

- Jeg føler mig som en klovn

Den afdøde underbo fjernes fra bopælen, men ifølge Jesper hænger lugten ved i opgangen. Flere uger senere står vinduerne og døren til opgangen stadig på vid gab.

- Man føler sig ikke hjemme, og jeg holder vejret når jeg går gennem opgangen. Det er uhumsk, understreger den 31-årige.

Den afdøde beboer nåede at bo i opgangen i tre måneder. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Jesper Josefsen retter også henvendelse til formanden for boligens bestyrelse, der fortæller at hændelsen undergår en sagsbehandling. Svaret frustrerer den 31-årige beboer i opgangen.

- Jeg føler mig som en klovn. Hvis jeg mangler noget, så har jeg en følelse af, at jeg ikke kan kontakte min vicevært, siger Jesper Josefsen.

Bopælens vicevært, Allan Hjort, fastholder at lejligheden vil blive rengjort, så snart Skifteretten giver tilladelse.

De spiste kartoffelsalat sammen, bagefter slog han hende bevidstløs

Connie Maybrith Eden har arbejdet med psykisk syge mennesker i mange år, nu på den lukkede afdeling i Middelfart. I september oplevede hun for første gang et voldsomt overfald.
Udgivet

Medarbejder blev angrebet af en mand på den lukkede afdeling. Hun er ikke vred på den psykisk syge mand, men efterspørger flere ressourcer.

Det var en fredelig og rolig aften i september. Men så blev stilheden brudt, inde på det retspsykiatriske døgnafsnit i Middelfart.  

- Vi havde egentlig haft det meget hyggeligt. Vi havde grillet, og vi spiste kartoffelsalat sammen. Der havde ikke været nogen uenighed eller noget, fortæller Connie Maybrith Eden, som har arbejdet på den lukkede afdeling i et par år.

Men pludselig blev freden brudt.

Han slog løs på mig, i hvert fald 20 gange. Han trådte også på mig

Connie Maybrith Eden, socialpædagog, Fredericia

- En anden patient var meget vred og udadreagerende, så jeg gik ud i fællesrummet for at få andre patienter væk fra området. Og ham, jeg lige havde spist sammen med, blev meget frustreret og slog løs på mig, i hvert fald 20 gange. Han trådte også på mig, men jeg var ret hurtigt bevidstløs, så jeg husker det kun i glimt, siger Connie Maybrith Eden.

Sådan så Connie Maybrith Eden ud i dagene efter overfaldet.

- Han er jo syg

Hun blev hentet af en ambulance, der kørte hende til akutafdelingen på Kolding Sygehus. Hendes ansigt var forslået, gult og blåt, og hun havde bøjede ribben og en meget voldsom hjernerystelse. Nu er hun tilbage på døgnafsnittet på nedsat tid.

Er du vred på ham?

- Nej, overhovedet ikke. Han er jo syg, og så var det tilfældigvis mig, som stod der. Det var jo ikke noget personligt, der fik ham til at angribe mig, siger Connie Maybrith Eden.

Søde og rare mennesker

Retspsykiatrien behandler psykisk syge voksne, som har fået en dom til behandling, eller som er varetægtsfængslede, mens de venter på deres dom.

Det er vigtigt for hende at understrege, at et meget stort flertal af psykisk syge højst er farlige for dem selv.

De har psykoser, så de gør nogle ting

Connie Maybrith Eden, socialpædagog, Fredericia

- 98 procent af tiden er det jo et hyggeligt og rart sted at være med gode kollegaer, og det er søde og rare mennesker, som er indlagt. De er alvorligt syge, så det skal man gøre sig klart, og de har psykoser. Så gør de nogle ting, siger Connie Maybrith Eden.

Hun forklarer, at der var en sygemelding den aften i september. Der var ikke indkaldt en vikar, så derfor var afdelingen mere sårbar end med fuld bemanding.

Vold i vaskekælder

I det hele taget er psykiatrien under pres med ubesatte stillinger og problemer med at finde egnede steder til de psykisk syge, som dømmes for farlig kriminalitet.

Det så man 2. juledag i Vejle, hvor en 20-årig kvinde blev overfaldet i en vaskekælder af en psykisk syg mand, som senere forklarede i retten, at han var vred og ledte efter et tilfældigt offer. Manden var tre måneder før dømt til anbringelse efter en anden voldssag, men kommunen havde endnu ikke kunnet finde et bosted til ham.

Mangler ressourcer

Man ser det også i statistikkerne, hvor antallet af anmeldte voldssager i retspsykiatrien er steget. Connie Maybrith Eden har ikke meldt overfaldet på hende til politiet. Hun er mere optaget af, at systemet har god plads til forbedring.

- Altså, kapaciteten er her jo ikke. Vi har også sommetider patienter, som er her længere, fordi der ikke er et andet tilbud til dem i den kommune, de nu hører til i. Det er jo nemt at pege fingre ad kommuner og regioner, men det handler jo om ressourcer, siger hun.

Helt tilbage i 2021 lovede daværende justitsminister Nick Hækkerup, at en arbejdsgruppe senest i 2022 skulle komme med nye løsninger. Men gruppen er ikke færdig endnu.  

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.