Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Region afsætter knap 60 millioner kroner til kræftbehandling

Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt fordelingen af 59,8 millioner kroner til behandling af kræft i 2024.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Pengene kommer efter en indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner den 14. november 2023 omhandlende udmøntningen af midler til en ekstraordinær indsats af kræftbehandlingen i 2024.

Størstedelen af millionbeløbet, 47 millioner kroner, har regionsrådet fordelt over syv forskellige initiativer, som primært omhandler at øge behandlingskapaciteten samt at udvikle kræftbehandlingen.

De resterende 12 millioner kroner er øremærket af regeringen og Danske Regioner, hvoraf 10 millioner kroner går til tilskud af tandpleje, mens de sidste to millioner kroner går til at styrke patientrådgivningen i regionen og medfinansiering af en administrativ specialenhed i Region Hovedstaden. 

Foto: Pressefoto, Varde Kommune

Politiet får ny politistation i Varde

Borgerne i Varde kan om få år forvente at se en ny politistation slå dørene op lige overfor rådhuset i Varde Kommune.

Kommunen har netop solgt en del af byens cirkusplads til Bygningsstyrelsen, der har planer om at bygge en ny arbejdsplads for politiet.

Det oplyser både Varde Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, efter byrådet tirsdag aften godkendte salget.

- Vi glæder os til at komme i gang med projektet. Vi vil gerne skabe nogle gode fysiske rammer i Varde for Syd- og Sønderjyllands Politi, og placeringen er optimal set i forhold til politiets samarbejde med Varde Kommune, siger projektleder ved Bygningsstyrelsens Center for byggeri, Maj Britt Due Schmidt.

Ventetiden er forbi

En ny politistation har stået højt på ønskelisten i flere år hos Syd- og Sønderjyllands Politi. I 70 år har de haft adresse på Storegade i Varde. Lokalerne opfylder dog ifølge stabschef Steen Siiberg Thomsen ikke behovene for en moderne og funktionel politistation. 

Derfor glæder han og kollegerne sig over deres kommende hjem.

- Vi glæder os til at kunne indvie en ny tidssvarende politistation, der sikrer, at vi både kan tilbyde borgerne en god betjening og vores medarbejdere et godt arbejdsmiljø. Der ligger et stort arbejde foran os nu, før vi kommer så langt, siger han.

Syd- og Sønderjyllands Politi forventer, at den nye politistation vil kunne tages i brug i 2027.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommune fælder træer for at hjælpe lette trafikanter

Syv træer må inden længe lade livet til fordel for en justering af en cykelsti i Tønder Kommune.

Helt konkret sker det på Bargrumsvej i Tønder, som forbinder omfartsvejen med byens centrum.

Træfældningen begynder mandag den 10. juni og skal forbedre synligheden af cyklisterne. Det oplyser Tønder Kommune i en pressemeddelelse. 

Mellem 2018 og 2022 skete der fire politiregistrerede ulykker mod lette trafikanter, som cyklister hører indenunder. Her endte to personer med at komme alvorligt til skade.

Ifølge kommunen var årsagerne til uheldene et dårligt udsyn ved vejen.

Midlerne til den nye cykelsti er støttet med midler fra Den statslige trafiksikkerhedspulje.

Foto: Sønderborg Kommune

Havnebad åben for sommergæster

Torsdag den 6. juni er Sønderborg Havnebad officielt åbnet op for sommerens gæster.

Det meddeler Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Havnebadet skulle have åbnet lørdag den 1. juni 2024 for sommersæsonen, men blev lukket torsdag den 30. maj. 

Det gjorde det, fordi der blev fundet synligt affald i vandet. 

Nu er rapporten om vandkvaliteten i havnebadet landet. Den slår fast, at vandkvaliteten er god.

I juni, juli og august er der gratis adgang for alle mellem klokken 10 og 18, hvor der vil være en livredder tilstede. 

Foto: SønderjyskE Ishockey

Ishockeyspiller forlænger kontrakt hos SønderjyskE

Jacob Schmidt-Svejstrup har sat sit navn på en ny kontrakt med SønderjyskE Ishockey, der løber frem til 2026.

Det oplyser ishockeyklubben i en pressemeddelelse

- Jeg er rigtig glad for at have skrevet ny kontrakt, og jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte i den lyseblå trøje, siger Jacob Schmidt-Svejstrup i pressemeddelelsen. 

Efter ti år i USA er han vendt tilbage til dansk ishockey, og i den første sæson i SønderjyskE var han med til at vinde både Danmarksmesterskabet og pokalturneringen.

Foto: Tamas Purger/EPA/Ritzau Scanpix

Fem Team Esbjerg-spillere udtaget til OL

Når håndboldkvinderne deltager i OL i Paris fra 26. juli til 11. august bliver det med deltagelse af hele fem Team Esbjerg-spillere.

Det viser udtrækningen, som Danmarks Idrætsforbund har udsendt i en pressemeddelelse.

De fem spillere, der skal repræsentere Danmark er Mette Tranborg, Rikke Iversen, Katrine Heindahl, Rikke Iversen, Michala Møller (reserve) og Anna Kristensen (reserve).

Det er første gang siden 2012, at kvinderne deltager i OL. Blandt deres bedste resultater er kvindernes OL-guld-hattrick fra 1996, 2000 og 2004.

- Det er intet mindre end fantastisk, at vi igen har de danske håndboldkvinder med til OL - for første gang i tolv år. Vi sender et utroligt stærkt hold med verdensklasseresultater i bagagen, og jeg glæder mig i den grad til at følge håndboldkvinderne ved OL, siger chef de mission i DIF, Søren Simonsen.

Foto: TV2

V-politiker langer ud efter kollega: - Bryd ud i sang!

Hvis man bliver afbrudt af demonstranter midt i en tale eller en debat til Folkemødet på Bornholm, bør man invitere demonstranterne op på scenen.

Sådan lyder en omdiskuteret opfordring fra arrangøren af Folkemødet, der afholdes fra 13.-15. juni.

Men det har fået Benny Engelbrecht (S), der ellers skulle have deltaget i flere debatter, til at boykotte Folkemødet.

Dén udmelding falder ikke i god jord hos regeringskollegaen Anni Matthiesen (V), der opfordrer til at gøre det samme, som Danske Højskolers formand, Lisbeth Trinskjær, har besluttet.

Nemlig at bryde ud i sang, og dén tilgang tilslutter Anni Matthisen fra Grindsted sig.

- Så kære Benny: tag i stedet din guitar med til Bornholm og bryd ud i sang, hvis du bliver afbrudt!, skriver hun i en kommentar, som blandt andre er sendt til TV SYD.

Benny Engelbrecht bakker op om ytringsfriheden, men det handler ikke om aktivister, siger han.

- Det handler om Folkemødets måde at kommunikere på. Jeg havde sagt, at jeg ville give dem et par dage til at rette op på beslutningen, men det gjorde de ikke, og så er jeg nødt til at tage konsekvensen.

Og hvad angår det med guitaren, har han også et svar.

- Hvis jeg skulle tage min 120 watt guitarforstærker med, ville det være et slæb. Og hvis jeg fyrede den op på max til 'All Along the Watchtower' af Hendrix, så ville ingen kunne få et ord indført. Men så ville jeg selv have et problem.

Fri hash giver overraskende salg i grænsebutik

Efter den tyske lovliggørelse af cannabis er et nyt marked ved at vokse sig stort lige syd for den dansk/tyske grænse.

Foto: Vejdirektoratet

Motorvej bliver spærret i 16 timer

E45 Østjyske Motorvej mellem afkørsel <59> Hornstrup og <58> Hedensted vil blive spærret fra lørdag den 22. juni klokken 17 til søndag den 23. juni klokken 9.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse

Motorvejsstrækningen vil blive totalspærret, da en bro over motorvejen skal rives ned. 

Det skal den i forbindelse med udvidelsen af E45. 

Projektchef John Kjærsgaard fra Vejdirektoratet håber på forståelse fra bilisterne. 

- Det er aldrig sjovt, når vi er nødt til at spærre en motorvej, men når så store maskiner skal i gang med at bryde tonstunge betonelementer ned, er der ikke andet at gøre, siger han. 

Ruten som trafikanterne vil blive ledt ud på, mens motorvejen er spærret. Kort: Vejdirektoratet. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet vil lede trafikanterne ud på en alternativ rute. 

Foto: Hans Jensen

Festuge sætter fokus på det gode seniorliv

Når festugen Horsens Holder sættes i gang torsdag er dagen dedikeret til den gode ældretilværelse.

Derfor har kulturaktører, foreninger og borgere fyldt programmet med fællesskaber som dans, motion, veteranbiler og slægtsforskning til de erfarne borgere i Vitus Berings park.

En af medarrangørerne til årets festuge er seniorrådet i Horsens, der gerne vil synliggøre tilbuddene til ældre i kommunen.

- Det er et af vores indsatsområder at hjælpe ældre ud af ensomhed. Vi ved, at der fortsat er ældre mennesker, også yngre ældre, der sidder i ensomhed og gerne vil have kontakt til andre eller mangler det sidste skub for at komme ud i et fællesskab, siger formand for Seniorrådet i Horsens, Svend Aage Hansen.

Derfor er det, ifølge formanden, en god idé, at alle aktiviteter for det ældre publikum foregår i et område.

- Det, at man samler alle aktiviteterne i Vito Berirngs park, er med til at gøre det synligt, hvor mange tilbud, der er til seniorerne i Horsens.

Festugen varer til og med søndag den 9. juni.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com