Fem Team Esbjerg-spillere udtaget til OL
Når håndboldkvinderne deltager i OL i Paris fra 26. juli til 11. august bliver det med deltagelse af hele fem Team Esbjerg-spillere.
Det viser udtrækningen, som Danmarks Idrætsforbund har udsendt i en pressemeddelelse.
De fem spillere, der skal repræsentere Danmark er Mette Tranborg, Rikke Iversen, Katrine Heindahl, Rikke Iversen, Michala Møller (reserve) og Anna Kristensen (reserve).
Det er første gang siden 2012, at kvinderne deltager i OL. Blandt deres bedste resultater er kvindernes OL-guld-hattrick fra 1996, 2000 og 2004.
- Det er intet mindre end fantastisk, at vi igen har de danske håndboldkvinder med til OL - for første gang i tolv år. Vi sender et utroligt stærkt hold med verdensklasseresultater i bagagen, og jeg glæder mig i den grad til at følge håndboldkvinderne ved OL, siger chef de mission i DIF, Søren Simonsen.