Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Region afsætter knap 60 millioner kroner til kræftbehandling

Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt fordelingen af 59,8 millioner kroner til behandling af kræft i 2024.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Pengene kommer efter en indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner den 14. november 2023 omhandlende udmøntningen af midler til en ekstraordinær indsats af kræftbehandlingen i 2024.

Størstedelen af millionbeløbet, 47 millioner kroner, har regionsrådet fordelt over syv forskellige initiativer, som primært omhandler at øge behandlingskapaciteten samt at udvikle kræftbehandlingen.

De resterende 12 millioner kroner er øremærket af regeringen og Danske Regioner, hvoraf 10 millioner kroner går til tilskud af tandpleje, mens de sidste to millioner kroner går til at styrke patientrådgivningen i regionen og medfinansiering af en administrativ specialenhed i Region Hovedstaden. 

Storkeunge har problemer med vinge

En storkeunge i Smedager har en vinge, der ser besynderlig ud.

Storkene.dk har været i kontakt med dyrlæge Bjarne Østergård, der senere vil vurdere, hvad der skal gøres.

TV SYD følger sagen.

Opdateret klokken 12.55: TV SYD har nu været i kontakt med dyrlæge, Bjarne Østergård. 

Han fortæller, at der er kontrol over situation.  

- Den spiser, trives og ser ikke ud til at have ondt af nævneværdig betydning, og derfor vurderer vi, at vi lige skal have is i maven nogle dage, siger han. 

Dyrlægen vurderer, at ungerne har en alder, hvor deres vingefjer er i en eksplosiv voksefase. Han beskriver at vingen skal folde sig ud på samme måde, som når et insekt folder sig ud af dens puppe. Det kan give gener i nogle dage. 

Bjarne Østergård kan endnu ikke fortælle, om unges besynderlige vinge har konsekvenser for dens fremtid. Han forklarer, at de først ved mere, når de har haft ungen i hånden. 

Midt i juni måned skal storkene ringmærkes, hvor en dyrlæge vil kigge på unges vinge. Indtil da bliver der holdt øje med situationen på videoer og billeder. 

Tema

Storkene 2024

Foto: Nikolai Reinhold og Thor Hedegaard

Skole sætter flere bygninger til salg

Færre elever betyder, at VUC Syd ikke længere har behov for antallet af kvadratmeter, de har lige nu.

Derfor sætter skolen nu flere af deres bygninger til salg.

Det skriver VUC Syd i en pressemeddelelse

Det er deres bygninger i Aabenraa og Tønder, der kommer på markedet. 

Skolens bygning i Sønderborg bliver ikke annonceret, men skulle den rette køber melde sig, udelukker de ikke muligheden for også at sælge den. 

Det fortæller Laust Joen Jakobsen, der er bestyrelsesformand for VUC Syd.

Formålet er også, at det skal give skolen mere luft i økonomien.  

Foto: Pressefoto, Sydslesvigsk Forening

Mindretallets højdepunkt markeres for 99. gang

Det danske mindretal i Tyskland afholder i weekenden de traditionelle årsmøder på 35 destinationer syd for grænsen.

Sydslesvigsk Forening forventer, at 20.000 dansksindede mindretalsborgere vil samles og markerer det, som foreningens generalsekretær Jens A. Christiansen betegner som årets klare højdepunkt.

- Årsmøderne er et udtryk for, at der et spillevende mindretal i Sydslesvig. Man kan nærmest sige, at det er vores grundlovsdag eller nationaldag, siger han.

Årsmøderne anno 2024 er den 99. afholdelse. Fra fredag til og med søndag kan sydslesvigerne se frem til en weekend med taler og koncerter. 

Mottoet i år lyder 'Sydslesvig kommer i mål', som henviser til mindretallenes svar på EM i fodbold, Europeada, som Nord- og Sydslesvig i år er værter for.

Årets højdepunkt viser et spillevende mindretal

Henover weekenden flokkes 20.000 borgere syd for grænsen til det danske mindretals årsmøder. En begivenhed som ifølge Sydslesvigs leder fortsat har sin berettigelse mere end 100 år efter genforeningen.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

De fleste unge har det godt - et sted halter efter

Flere end 3000 unge i 7., 8., 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune har svaret på en undersøgelse om deres liv og hverdag. Den viser positive tendenser.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse

Grundlæggende giver undersøgelsen et billede af, at eleverne har det godt og lever et helt almindeligt teenageliv. 

Langt de fleste unge har et rigtig godt forhold til deres forældre. Faktisk hele 95 procent.

På trods af de unge oplever, at deres forældre er støttende, er der et punkt i undersøgelsen, der halter efter. 

To ud af tre elever i 7. klasse giver udtryk for, at deres forældre ikke interesserer sig for deres færden på internettet. 

Den viden gør det lettere at italesætte den manglende involvering og gå i dialog med forældre om deres rolle i de unges onlineliv. Sådan lyder det fra Esbjerg Kommune. 

Foto: Vejdirektoratet

Højre spor spærret på motorvej

På E20 Taulovmotorvejen fra Fredericia mod Kolding N mellem <61> Taulov og Kolding er en bil havareret.

Højre spor er spærret. 

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Opdateret klokken 8.51: Højre spor er ikke længere spærret.

Politiet er synlige i byen efter knivstik

Politiet har siden et forsøg på manddrab i Esbjerg haft ekstra fokus på trygheden i byen.

Sådan lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse

Den 24. maj blev en 27-årig mand stukket ned med kniv i Esbjerg centrum. Sagen kan du læse mere om ved at klikke på historien herunder.

Derfor har politiet haft ekstra patruljer i byen for at sikre borgernes tryghed. Indsatsen vil fortsætte i en periode. 

Ordensmagten har også indsat en mobil politistation, borgerne kan tage i brug efter behov. 

Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Butikker og restauranter flytter til turistby

Juelsminde har altid været fuld af liv om sommeren, men sådan ser det ikke altid ud som vinteren, når turisterne tager hjem.

For et år siden gik flere af byens aktører og Hedensted kommune sammen om at lave en visionsplan, der skal udvikle byen.

Stendigerne skal opdateres, stranden fornyes og byen bindes sammen.

Og allerede inden byggeriet, der skal få bygget butiksgaden sammen med havnen er begyndt, er der sket en masse med shoppemulighederne.

Ti forskellige butikker og caféer har allerede valgt Juelsminde som deres hjemhavn i 2024.

- Den udvikling, tror jeg, er et vigtigt step i, at vi får tingene til at ske i Juelsminde, og at det bliver mere end en turisme by - at det bliver et sted at tage hen hele året, siger Heidi Baltzer Schmidt, Erhvervs- og turismechef, Hedensted Kommune.

Foto: Det syddanske EU-kontor

Hans kontor kan skaffe flere EU-midler, siger direktør

Der er potentiale til at skaffe endnu flere penge fra EU-puljer til projekter i Syddanmark, hvis kommunerne og regionen investerede mere.

Sådan siger direktøren for Det syddanske EU-kontor i Bruxelles, der er finansieret af Region Syddanmark og 22 syddanske kommuner.

- Kommunerne og regionen kunne godt udnytte mulighederne i EU mere. Vi mangler ikke arbejde. Det er en åben konkurrence med andre regioner, lande og organisationer. Jo mere man kaster sig ind i det, jo mere får vi ud af det, og vi kunne sikkert godt hente flere EU-midler hjem, siger Rasmus Anker-Møller.

I 2023 skaffede de 150 mio. kr. og på fem år er det blevet til en halv milliard til især projekter inden for grøn omstilling.

Karsten Uno Petersen(Soc.dem.), regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, er næstformand for kontoret.

- Der er værdi for pengene. Jeg var med til at oprette kontoret i amternes tid, og da satte vi en målsætning om, at for hver krone skulle vi have tre kroner tilbage. Vores resultat sidste år lå på 15 kroner. Det viser, at det er en succes, siger han.

Der er valg til EU 9.juni.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com