Minkavler Jens Wistoft om fremtiden: - Jeg kan ikke være tilbagelænet

Jens Wistoft har gjort pelse klar til salg i flere måneder. Foto: Tais Tullin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom der er afsat penge til erstatning til minkbranchen, ved minkavler Jens Wistoft ikke, hvor meget han i sidste ende modtager, og det gør ham usikker.

Omkring 15.000 klargjorte minkskind fylder den ene væg i den store container. Grå, brune, hvide. Alle farver hænger sorteret for sig, og midt i mellem dem står Jens Wistoft.

Mens han de seneste par måneder har gjort skind klar til auktion, har uvisheden om omfanget af erstatningen fyldt dag og nat. Nu har en politisk aftale afsat op mod 18,8 milliarder kroner i erstatning til branchen.

- Det var en kæmpe lettelse, at der kom et politisk forlig. Det giver en anden ro og frihed til at tænke andre tanker, siger Jens Wistoft.

Det er et skridt på vejen mod at få mere afklaring, men usikkerheden fylder stadig meget.

Selvom 61-årige Jens Wistoft har haft mink i 34 år og dermed har god erfaring i faget, har han ligesom alle andre minkavlere været nødsaget til at slå hele sin besætning ned. Det skete, da regeringen meddelte, at alle mink skulle aflives på grund af risikoen for en covid-19-mutation.

Derfor er hele hans livsgrundlag nu revet væk under ham.

Minkfarmens bygninger er 12 millioner kroner værd ifølge Jens Wistoft. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Usikkerheden fylder stadig

Ifølge Jens Wistoft står han til at modtage et beløb på mellem 12 og 16 millioner kroner, men det indebærer stadig en vis usikkerhed for ham.

- Det kan være et større tal, og det kan også være et mindre tal, men det er det, modellen tilsiger, fortæller Jens Wistoft, der har brugt en regnemodel fra Copenhagen Fur til at komme frem til det tal.

Usikkerheden opstår blandt andet, fordi han ikke kender til skatteprocenten for udbetalingerne eller ved, hvordan kompensationen for maskiner og lokaler bliver vurderet.

Jens Wistoft peger på de to beholdere, han står foran. Den ene er mere slidt og har flere ridser i lakken end den anden.

- Den til venstre er cirka fire år gammel, og den til højre er 20 år gammel. Brugsværdien af de to er fuldstændig den samme, men hvis kommissionen ser bort fra brugsværdien af den ældste, så er det en illustration af, hvad det er for nogle forhold, vi er ude i, i den her erstatningsopgørelse - om det kan blive til meget eller lidt, forklarer han.

Selvom der er 16 års forskel på de to beholdere, har de samme brugsværdi for Jens Wistoft. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Ikke utaknemmelig

Hallerne er fuldstændig tomme. Ikke så meget som et lille piv eller en raslen i halmen er tilbage.

Jens Wistoft er trådt ind i en af de tomme minkhaller. Han vurderer, at bygningerne er 12 millioner kroner værd. Beløbet vil han kunne betale ud med erstatningen, men det dækker ikke hans ønsker for fremtiden.

- Problemstillingen er, at jeg ikke er i stand til at genskabe en virksomhed, der kan beskæftige tre-fire ansatte med en produktion, siger Jens Wistoft.

Lige nu har han flere fuldtidsansatte, som han fortsat gerne vil kunne tilbyde job. Derudover vil han gerne stable en virksomhed på benene, som er tilsvarende den, han har måtte lukke.

På spørgsmålet om, hvorvidt han kan læne sig tilbage, når der nu er afsat så stort et beløb, er han stadig usikker på.

- Jeg vil ikke være utaknemmelig, for 19 milliarder er et vanvittigt stort beløb, men jeg kan ikke være tilbagelænet, før jeg ved, hvilken andel af kagen jeg får, siger han.

Andelen af kagen skal afgøres af en taksationskommission, som vurderer de enkelte ejendomme.

Tema

Minkavlernes nye liv

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Flere tusinde elever deltager i nyt projekt - Skal åbne døren til forskningens verden

Udgivet

Gymnasieelever spiller i et forskningsprojekt om dansk historie en vigtig rolle. Torsdag fremlagde 300 af de i alt 3.000, der skal deltage i projektet, deres fund om helt almindelige danskere.

Torsdag var forskningen i fokus på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding. 300 gymnasieelever, der spiller en central rolle, som "borgerforskere" i et forskningsprojekt, skulle nemlig fremlægge deres resultater.

Emnet var familierevolutionen i 1960- og 70erne. Eleverne havde derfor interviewet borgere, der levede i perioden, om oplevelser og erfaringer fra perioden.

- Vi så de her store forandringer med kvinder, der fik uddannelser og kom på arbejdsmarkedet. Vi kender meget til det fra politik og statistik, men ved meget lidt om, hvordan de dramatiske forandringer blev oplevet hjemme i familierne, forklarer en af forskerne bag projektet, Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet.

Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet. Foto: Anne Sophie Lindinger

For eleverne, der får forskerkasketten på, giver det ikke bare viden om familierevolutionen, men også et indblik i, hvad det vil sige at begå sig i forskningens verden.

- Deltagelsen betyder, at man som gymnasieelev mærker historien i live og forstår ens egen plads i den, når man eksempelvis taler med en ældre borger på et plejehjem, siger Cecilie Bjerre.

Familierevolutionen i 1960- og 70erne.

Under familierevolutionen blev kernefamilien bestående af mor, far og børn udfordret af nye eksperimenterende familieformer. Eksempelvis så man flere flytte i bofællesskaber og kollektiver. Samtidig kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvorfor snakken om ligeløn og -stilling blussede op. Dertil blev flere børn blev sendt i dagsinstitutioner.

Desuden var perioden præget af, at kvinder tog magten over egen krop og seksualitet. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steg siden slutningen af 1960’erne, og i dag er førstegangsfødende kvinder 29 år i snit mod 23 i 1960’erne.

Kilde: Danmarkshistorien.dk og faktalink.dk

Forskningsprojektet er kun lige begyndt, for over de næste fem år skal i alt 3.000 gymnasieelever indsamle omkring 10.000 livshistorier og interviews, der tilsammen skal blive til én stor database.

Åbner en dør til forskningens verden

Under familierevolutionen ændrede kønsrollerne sig og kvinderne fik en større stemme i hjemmene, men også på arbejdsmarkedet. Dog favnede resultaterne, der torsdag blev præsenteret, bredere end det.

Her var både mønsterbrydere og afghanske familier nemlig blandt de præsentationer, der blev fremvist.

- Jeg har talt med en person, der har haft en hård barndom, men brugt det som en styrke, de erfaringer han har fået, og dermed blevet mønsterbryder, forklarer Christoffer Lundblad Jensen fra Haderslev Katedralskole om sit interview.

Christoffer Lundblad Jensen deltager i forskningsprojektet og er elev på Haderslev Katedralskole. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

For Line Fadi fra Fredericia Gymnasium, tog hun afsæt i sit afghanske ophav til at gøre klogere på den almindelige afghanske familie.

- Vi har lavet en plakat, hvor vi fortæller om mennesker i vores liv, der kommer fra Afghanistan. Ofte hører man om afghanske menneskers oplevelser med krigen og dens påvirkning på deres liv, men ikke rigtigt om den helt almindelige afghaner og deres liv, fortæller hun.

Line Fadi præsenterede sine resultater om 'den almindelige afghanske familie' ud fra sin plakat. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

På Syddansk Universitet er gymnasieelevernes bidrag ikke den eneste gevinst, man håber på at få ud af projektet. Håbet er, at nogle af eleverne ser en karriere i forskningens verden.

- Det er ret interessant og jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil, så det er bestemt ikke udelukket, at jeg vil gå i retning af forskningen, fortæller Christoffer Lundblad Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com