Minkavler glæder sig over skindpris: - Det er svært at være utilfreds

Jens Wistoft har solgt minkpelse i 34 år.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gennemsnitspris på minkpelse lød på 319 kroner per skind i formiddags. Sidste år var den 150 kroner.

- Det er rigtigt dejligt. Det er svært at være utilfreds.

Sådan lyder det fra nu tidligere minkavler, Jens Wistoft fra Kruså. Fra sit kontor følger han prisudviklingen på de skind, der bliver solgt på auktion netop i disse dage.

Det har ikke været småbeløb, der er blevet handlet for, efter to millioner skind har været til salg på auktion ved Kopenhagen Fur i Glostrup. Her har det primært været købere fra udlandet, der har handlet. 

Ligesom sidste år foregår auktionerne online på grund af corona. Normalt samles sælgere og købere ved Kopenhagen Fur i Glostrup. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Under auktionen lå gennemsnitsprisen i perioder på omkring 319 kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste års gennemsnits pris på 150 kroner.  

- Det er virkelig en fornøjelse at se, opkøberne kvitterer så godt for det. Det er mega flot, siger Jens Wistoft.

- Det er en understregning af, at det er en vare, der er efterspurgt. Så er det i hvert fald svært at pege fingre af os længere, for så er der købere, siger han.

Jens Wistoft har gemt et par minkskind igennem årene til sig selv. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Nedlukning er en del af stigningen

Det har været med spænding, at Jens Wistoft og de mange minkavlere har set frem til auktionen, efter at de i efteråret pelsede de sidste mink.

Normalt fylder de danske skind godt over halvdelen af de varer, der er til salg ved auktionerne. Men det vil ændre sig i fremtiden, og derfor bliver danske skind mere eftertragtede. Sådan lyder en del af forklaringen, mener Jens Wistoft. 

- Der er ligesom ikke flere varer til rådighed, og så skal priserne stige. Det er toppen af poppen i hele verden – det, som vi har haft i Danmark. Det er der ingen tvivl om, siger han.

På bagsiden er det bare så skide ærgerligt, at det er sådan, det er - at jeg ikke har nogen flere at sælge af. Men det har jeg ikke.

Jens Wistoft

Slut lige efter opsving

De seneste par år har været hårde i minkbranchen, hvor man siden rekordåret i 2013 med en gennemsnitlig skindpris på 612 kroner har set et fald.

Ifølge Kopenhagen Fur skal gennemsnitsprisen på et minkskind op over 250 kroner før, at minkavlerne har en reel fortjeneste på det, hvis man holder det op mod omkostningerne.

Derfor ærgrer det også Jens Wistoft, at han ikke skal producere mink til næste år - et løb som ifølge ham er kørt.

- På bagsiden er det bare så skide ærgerligt, at det er sådan, det er - at jeg ikke har nogen flere at sælge af. Men det har jeg ikke, siger han.

FAKTA: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner

Hver minkavlers erstatning skal udregnes individuelt, og minkavlerne kan således få forskellige erstatninger.

Herunder kan du se, hvad Erhvervsministeriet har udregnet, at den gennemsnitlige minkavler står til at få. Først er angivet fakta om den gennemsnitlige avler med 2670 avlsdyr, og derefter er erstatningen udregnet:

  • Avleren står til en erstatning for aflivede dyr på 2,7-4,1 million kroner.
  • Avleren står til en erstatning for tabt fremtidig indtjening på 7,6 millioner kroner.
  • Avleren står til en erstatning for restværdien af eksempelvis bure, stalde og maskineri på 1,3 millioner kroner.
  • I alt kan erstatningen for den gennemsnitlige minkavler derfor ende på mellem 11,6-13,0 millioner kroner.
  • En gennemsnitlig minkavler har en gæld på 8,7 millioner kroner.

Kilder: Finansministeriet og Erhvervsministeriet.

Fremtiden forsørget af staten

Når Jens Wistoft har fået solgt alle sine minkskind, sikrer erstatningsaftalen fra Christiansborg ham en erstatning for de minkpelse, han ville kunne have produceret. 

Fra næste år og frem til 2030 kan Jens Wistoft se frem til at modtage 333 kroner pr. skind. Men det er ikke noget, han ser frem til.

- Jeg vil hellere konkurrere og producere i stedet for at være på en eller anden form for offentlig forsørgelse, siger den 63-årige Jens Wistoft.

Tema

Minkavlernes nye liv

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne presedens, mener politiker

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

Fortsat risiko for isglatte veje

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Natten bød på -10,4 graders frost i Billund. Der er derfor også risiko for glatte veje i regionen.

Trods udsigt til en varmere weekend advarer Vejdirektoratet fortsat om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og derfor skal man køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Det oplyser Andreas Ipsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

I hele Syd- og Sønderjylland er vejtemperaturen også under frysepunktet. Koldeste er det ved Vejle, hvor temperaturen er -8 grader og varmest ved Sønderborg og Rømø, hvor den er -1 grad.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com