Kommune vil ikke trække millioninvestering ud af Rusland
Vejen Kommune er den syd- og sønderjyske kommune, der har flest penge investeret i Rusland. Men kommunen vil ikke trække pengene ud.
Opdateret mandag kl. 16:
Borgmesteren har mandag klokken 15 i en pressemeddelelse tilkendegivet, at Vejen Kommune har valgt at trække deres millioninvestering ud af Rusland.
Tre syd- og sønderjyske kommuner har eller har haft investeret penge i Rusland.
Én af kommunerne vil trække investeringerne ud, mens en anden allerede har gjort det. Men den sidste vil ikke.
En rundspørge, som TV SYD har lavet blandt de 14 syd- og sønderjyske kommuner, viser nemlig, at Vejen, Billund og Varde Kommuner enten direkte eller indirekte har eller har haft aktier og/eller obligationer i Rusland.
Hvis vi kunne komme ud af det her og nu, så gjorde vi det
Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune
2. marts kom Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) med en opfordring til kommuner og regioner om at droppe eventuelle investeringer i Rusland. En opfordring der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Men dén opfordring har Vejen Kommune, der i alt har russiske investeringer for 1,2 millioner kroner, ikke valgt at følge.
Investeringerne er nemlig en del af en investeringspulje på 25 millioner kroner - en pulje, som banken investerer for kommunen.
Og det er ikke muligt kun at trække de russiske investeringer ud uden at sælge hele puljen.
- Hvis vi kunne komme ud af det her og nu, så gjorde vi det, men det ville føre til et tab, som i sidste ende er borgernes penge, siger konservativ borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen.
Så meget har Vejen Kommune investeret i Rusland
Vejen Kommune har en samlet investeringsportefølje på omkring 25 millioner kroner. Heraf er 1,2 millioner kroner investeret i den russiske stat og i russiske selskaber - blandt andet 131.815 kroner i det russiske energiselskab Gazprom.
For at trække de 1,2 millioner kroner i Rusland ud skal kommunen trække samtlige 25 millioner kroner ud, og det vil kommunen ikke, da det ville føre til et anslået tab på mellem 1,5 og 2 millioner kroner.
I stedet har Vejen Kommune bedt sin bank om ikke at investere penge i Rusland i fremtiden.
Borgmesteren understreger, at han på et tidspunkt gerne vil have pengene ud, men som det er nu, vil kommunen lade pengene stå.
Vejen Kommune er med 1,2 millioner kroner i Rusland samtidig den kommune, der har investeret flest penge i Rusland - heriblandt 131.815 kroner i det russiske energiselskab, Gazprom.
Det ville gå ud over velfærden i kommunen
Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune
Salg ville føre til et tab i millionklassen
Når borgmesteren ikke vil sælge investeringerne for 25 millioner kroner for at slippe for de russiske investeringer, så er det fordi, tabet potentielt ville være for stort.
Kommunen vurderer, at det, som markedet er lige nu, ville føre til et tab på mellem 1,5 og 2 millioner kroner.
- Det er et hensyn til vores samlede økonomi. Hvis vi skulle påtage os et tab på op til 2 millioner kroner, så ville det jo gå ud over velfærden i kommunen, siger borgmesteren.
Beslutningen er ikke blevet taget i byrådet – det er udelukkende borgmesteren og kommunaldirektøren, der har taget beslutningen.
Så meget har Billund og Varde investeret i Rusland
Billund Kommune:
Billund Kommune oplyser, at Jyske Bank og Sydbank varetager kommunens investeringer. Begge banker har investeret "beskedne andele" i russiske statsobligationer for kommunen. Billund Kommune oplyser, at deres banker af etiske grunde og på eget initiativ solgte andelene i dagene op til eller lige efter invasionen af Ukraine.
Billund Kommune understreger i den forbindelse, at hvis ikke bankerne automatisk havde solgt obligationerne, havde kommunen bedt dem om det. Investeringerne er altså ude.
I Jyske Bank havde kommunen 64.000 kroner i russiske statsobligationer ud af i alt 94 millioner kroner. Det svarer til en andel på 0,07 procent.
I Sydbank havde kommunen 90.000 kroner i russiske statsobligationer ud af 90 millioner kroner svarende til 0,1 procent.
Varde Kommune:
Varde Kommune har to investeringsporteføljer, hvor en del er obligationer med relation til Rusland.
I førstnævnte er 7,3 millioner kroner investeret, hvoraf 84.801 kroner relaterer sig til Rusland svarende til 1 procent.
I den anden er 7,8 millioner kroner investeret, hvoraf 277.200 kroner relaterer sig til Rusland svarende til 3,5 procent.
Kommunen oplyser, at man 28. februar 2022 kontaktede banken, der oplyste, at de russiske investeringer er på vej ud af porteføljerne. Kommunen kan dog ikke oplyse, om tilbagetrækningen er effektueret.
To kommuner trækker penge ud
Billund og Varde Kommuner har derimod valgt at følge ministerens opfordring.
Billund Kommune bekræfter, at de har fået investeringerne ud, mens Varde Kommune ikke definitivt kan sige, om det er sket.
Kommunerne lader deres banker investere deres penge gennem såkaldte investeringsporteføljer, hvor der er mange forskellige aktier og obligationer, som ikke nødvendigvis kan sælges fra enkeltvist.
Hvad er en investeringsportefølje?
En investeringsportefølje er en samling af aktier og obligationer, som en formueforvalter (i det her tilfælde bankerne) typisk investerer i for en ud fra nogle kriterier gennem investeringsforeninger.
Til det kan kommunen sætte nogle kriterier op for banken. Man kan eksempelvis bede banken om ikke at investere i våben eller i sort energi.
Med en investeringsportefølje behøver købere - i det her tilfælde kommunen - ikke at sidde aktivt og købe og sælge værdipapirer, men kan overlade den del til banken, så kommunen kan tage sig af sine kerneopgaver.
Kilde: Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet
Om det er muligt at trække dele af investeringen ud kommer nemlig helt an på, hvordan investeringerne er skruet sammen.
- Noget har været lukket for køb, andet har været åbent for salg og omvendt. Det eneste, man kan sige, er, at der har været tumultagtige scener på markederne, så man kan ikke sige entydigt, om markederne er lukket, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.
Kommunerne kan sælge aktierne og obligationerne når og hvis, der er et marked. Altså en køber som vil købe papirerne.
- Det svarer lidt til, at du gerne vil sælge en stol. Hvis der ikke er nogen, der vil købe den, kan du sætte den ud til vejen og så ellers håbe på, at der er nogen, der kommer forbi og tager den, siger Per Hansen.
Et salg vil formentlig - ligesom i Vejen Kommunes tilfælde - føre til et større tab, fordi markedsforhold, vilkår og udsigterne nu engang er, som de er.
Finansierer ikke den russiske krigsmaskine
Per Hansen har - uanset om kommunerne vil trække deres investeringer ud eller ej - svært ved at se, at pengene bidrager til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.
Årsagen skal findes i det, der kaldes primære og sekundære markeder.
Det sekundære marked er det, som langt størstedelen af investeringerne sker i - både privatpersoner og i det her tilfælde kommunen.
Man kan ikke sige, at kommunernes investeringer støtter Putins krigsmaskine. Det er en meget populistisk måde at se tingene på
Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet
Her er det kun en handel mellem de, der har investeret penge i en virksomhed - der ryger derfor ingen penge direkte ind i selskaberne, som der omvendt kan gøre, når der er tale om det primære marked.
Det vil derfor kun have en signalværdi at trække pengene ud, for det vil ikke direkte hæmme Ruslands evne til at føre krig.
Derfor skal kommunernes borgerne heller ikke være bange for, at deres skattekroner har finansieret krigen i Ukraine.
- Man kan ikke sige, at kommunernes investeringer støtter Putins krigsmaskine. Det er en meget populistisk måde at se tingene på. Man kan ikke sige, at hvis man ikke havde investeret en million kroner, så havde Putin ikke kunnet lave en krig i Ukraine, siger Per Hansen.
TV SYD har været i kontakt med Indenrigs- og boligministeriet for at få en kommentar fra minister Kaare Dybvad Bek (S) til, at Vejen Kommune ikke følger hans opfordring. Men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
