Kommune vil ikke trække millioninvestering ud af Rusland

Borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen, fortæller, at en tilbagetrækning af de russiske investeringer ville føre til et tab af Vejen-borgernes skattekroner.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vejen Kommune er den syd- og sønderjyske kommune, der har flest penge investeret i Rusland. Men kommunen vil ikke trække pengene ud.

Opdateret mandag kl. 16:

Borgmesteren har mandag klokken 15 i en pressemeddelelse tilkendegivet, at Vejen Kommune har valgt at trække deres millioninvestering ud af Rusland. 

Tre syd- og sønderjyske kommuner har eller har haft investeret penge i Rusland.

Én af kommunerne vil trække investeringerne ud, mens en anden allerede har gjort det. Men den sidste vil ikke.

En rundspørge, som TV SYD har lavet blandt de 14 syd- og sønderjyske kommuner, viser nemlig, at Vejen, Billund og Varde Kommuner enten direkte eller indirekte har eller har haft aktier og/eller obligationer i Rusland.

Hvis vi kunne komme ud af det her og nu, så gjorde vi det

Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune

2. marts kom Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) med en opfordring til kommuner og regioner om at droppe eventuelle investeringer i Rusland. En opfordring der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Men dén opfordring har Vejen Kommune, der i alt har russiske investeringer for 1,2 millioner kroner, ikke valgt at følge. 

Investeringerne er nemlig en del af en investeringspulje på 25 millioner kroner - en pulje, som banken investerer for kommunen.

Og det er ikke muligt kun at trække de russiske investeringer ud uden at sælge hele puljen.

- Hvis vi kunne komme ud af det her og nu, så gjorde vi det, men det ville føre til et tab, som i sidste ende er borgernes penge, siger konservativ borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen.

Så meget har Vejen Kommune investeret i Rusland

Vejen Kommune har en samlet investeringsportefølje på omkring 25 millioner kroner. Heraf er 1,2 millioner kroner investeret i den russiske stat og i russiske selskaber - blandt andet 131.815 kroner i det russiske energiselskab Gazprom.

For at trække de 1,2 millioner kroner i Rusland ud skal kommunen trække samtlige 25 millioner kroner ud, og det vil kommunen ikke, da det ville føre til et anslået tab på mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

I stedet har Vejen Kommune bedt sin bank om ikke at investere penge i Rusland i fremtiden.

Borgmesteren understreger, at han på et tidspunkt gerne vil have pengene ud, men som det er nu, vil kommunen lade pengene stå.

Vejen Kommune er med 1,2 millioner kroner i Rusland samtidig den kommune, der har investeret flest penge i Rusland - heriblandt 131.815 kroner i det russiske energiselskab, Gazprom.

Det ville gå ud over velfærden i kommunen

Frank Schmidt-Hansen (Konservative), borgmester, Vejen Kommune

Salg ville føre til et tab i millionklassen

Når borgmesteren ikke vil sælge investeringerne for 25 millioner kroner for at slippe for de russiske investeringer, så er det fordi, tabet potentielt ville være for stort.

Kommunen vurderer, at det, som markedet er lige nu, ville føre til et tab på mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

- Det er et hensyn til vores samlede økonomi. Hvis vi skulle påtage os et tab på op til 2 millioner kroner, så ville det jo gå ud over velfærden i kommunen, siger borgmesteren.

Beslutningen er ikke blevet taget i byrådet – det er udelukkende borgmesteren og kommunaldirektøren, der har taget beslutningen.

Så meget har Billund og Varde investeret i Rusland

Billund Kommune:

Billund Kommune oplyser, at Jyske Bank og Sydbank varetager kommunens investeringer. Begge banker har investeret "beskedne andele" i russiske statsobligationer for kommunen. Billund Kommune oplyser, at deres banker af etiske grunde og på eget initiativ solgte andelene i dagene op til eller lige efter invasionen af Ukraine.

Billund Kommune understreger i den forbindelse, at hvis ikke bankerne automatisk havde solgt obligationerne, havde kommunen bedt dem om det. Investeringerne er altså ude.

I Jyske Bank havde kommunen 64.000 kroner i russiske statsobligationer ud af i alt 94 millioner kroner. Det svarer til en andel på 0,07 procent.

I Sydbank havde kommunen 90.000 kroner i russiske statsobligationer ud af 90 millioner kroner svarende til 0,1 procent.

Varde Kommune:

Varde Kommune har to investeringsporteføljer, hvor en del er obligationer med relation til Rusland.

I førstnævnte er 7,3 millioner kroner investeret, hvoraf 84.801 kroner relaterer sig til Rusland svarende til 1 procent.

I den anden er 7,8 millioner kroner investeret, hvoraf 277.200 kroner relaterer sig til Rusland svarende til 3,5 procent.

Kommunen oplyser, at man 28. februar 2022 kontaktede banken, der oplyste, at de russiske investeringer er på vej ud af porteføljerne. Kommunen kan dog ikke oplyse, om tilbagetrækningen er effektueret.

To kommuner trækker penge ud

Billund og Varde Kommuner har derimod valgt at følge ministerens opfordring.

Billund Kommune bekræfter, at de har fået investeringerne ud, mens Varde Kommune ikke definitivt kan sige, om det er sket.

Kommunerne lader deres banker investere deres penge gennem såkaldte investeringsporteføljer, hvor der er mange forskellige aktier og obligationer, som ikke nødvendigvis kan sælges fra enkeltvist.

Hvad er en investeringsportefølje?

En investeringsportefølje er en samling af aktier og obligationer, som en formueforvalter (i det her tilfælde bankerne) typisk investerer i for en ud fra nogle kriterier gennem investeringsforeninger.

Til det kan kommunen sætte nogle kriterier op for banken. Man kan eksempelvis bede banken om ikke at investere i våben eller i sort energi.

Med en investeringsportefølje behøver købere - i det her tilfælde kommunen - ikke at sidde aktivt og købe og sælge værdipapirer, men kan overlade den del til banken, så kommunen kan tage sig af sine kerneopgaver.

Kilde: Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet

Om det er muligt at trække dele af investeringen ud kommer nemlig helt an på, hvordan investeringerne er skruet sammen. 

- Noget har været lukket for køb, andet har været åbent for salg og omvendt. Det eneste, man kan sige, er, at der har været tumultagtige scener på markederne, så man kan ikke sige entydigt, om markederne er lukket, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Kommunerne kan sælge aktierne og obligationerne når og hvis, der er et marked. Altså en køber som vil købe papirerne.

- Det svarer lidt til, at du gerne vil sælge en stol. Hvis der ikke er nogen, der vil købe den, kan du sætte den ud til vejen og så ellers håbe på, at der er nogen, der kommer forbi og tager den, siger Per Hansen.

Et salg vil formentlig - ligesom i Vejen Kommunes tilfælde - føre til et større tab, fordi markedsforhold, vilkår og udsigterne nu engang er, som de er.

Finansierer ikke den russiske krigsmaskine

Per Hansen har - uanset om kommunerne vil trække deres investeringer ud eller ej - svært ved at se, at pengene bidrager til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.

Årsagen skal findes i det, der kaldes primære og sekundære markeder.

Det sekundære marked er det, som langt størstedelen af investeringerne sker i - både privatpersoner og i det her tilfælde kommunen.

Man kan ikke sige, at kommunernes investeringer støtter Putins krigsmaskine. Det er en meget populistisk måde at se tingene på

Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet

Her er det kun en handel mellem de, der har investeret penge i en virksomhed - der ryger derfor ingen penge direkte ind i selskaberne, som der omvendt kan gøre, når der er tale om det primære marked.

Det vil derfor kun have en signalværdi at trække pengene ud, for det vil ikke direkte hæmme Ruslands evne til at føre krig.

Derfor skal kommunernes borgerne heller ikke være bange for, at deres skattekroner har finansieret krigen i Ukraine. 

- Man kan ikke sige, at kommunernes investeringer støtter Putins krigsmaskine. Det er en meget populistisk måde at se tingene på. Man kan ikke sige, at hvis man ikke havde investeret en million kroner, så havde Putin ikke kunnet lave en krig i Ukraine, siger Per Hansen.

TV SYD har været i kontakt med Indenrigs- og boligministeriet for at få en kommentar fra minister Kaare Dybvad Bek (S) til, at Vejen Kommune ikke følger hans opfordring. Men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com