For otte dage siden lå journalist og korrespondent Claus Borg Reinholdt fra Haderslev på sin sofa i familiens lejlighed i Sankt Petersborg i Rusland. 

Han var træt efter mange rejser mellem Rusland og Ukraine og kunne mærke, at hans telefon vibrerede voldsomt, men han var for træt til at kigge på den. 

- Så kom min kone Henriette ind med tårer i øjnene og udbrød: "Han gjorde det!", fortæller Claus Reinholdt. 

Præsident Putin havde erklæret Ukraine krig.

De var begge chokerede. De havde i deres vildeste fantasi ikke troet, at præsident Putin ville invadere Ukraine. 

- Der ramlede hele min opfattelse af, hvordan Putin leder Rusland. Jeg er så skuffet over den beslutning, siger Claus Reinholdt. 

Han befinder sig torsdag i en bil på vej mod den polsk-ukrainske grænse, hvor han skal lave en historie for TV 2 om de mange ukrainske flygtninge, der vil væk fra russernes bombardementer og kugler. 

Men Claus og hans familie elsker Rusland. De flyttede til Sankt Petersborg med deres døtre Anna og Vera i begyndelsen af 2020, og planen var, at de skulle bo mange år i den russiske storby. 

- Vi bor et vidunderligt sted, byen er fantastisk, og russerne er søde, siger Claus Reinholdt.

Nu er hele deres opfattelse af landet og især lederen krakeleret. De forlader alle deres ting og rejser hjem til Sønderjylland i næste uge. Det er ikke længere sikkert for dem at være i Rusland.

Ingenting virker

Familien rejser af to specifikke grunde. 

Claus Reinholdts kone Henriette er direktør for det danske kulturinstitut, som er brobygger mellem dansk og russisk kultur. 

Men instituttet lukker. I går skrev de på deres hjemmeside, at al aktivitet er lukket indtil videre. Det er ikke sikkert med den russiske invasion af Ukraine.  

- En invasion som russiske myndigheder kalder en "specialoperation", der skal redde det ukrainske og russiske folk fra nynazisme. Men Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij er jøde, så det giver ingen mening, siger Claus Reinholdt. 

Den anden grund er, at de ikke kan betale deres husleje. De kan ikke overføre penge til deres udlejer. De kan ikke bruge kreditkort og andre betalingsmåder via telefonen. 

De kraftige sanktioner fra verdens lande besværliggør hverdagen i Rusland. 

- Det gør ondt helt ind i hjertet, at vi skal forlade det land, vi elsker. Men ukrainere er i meget større sorg. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvordan det må være for dem, siger Claus Reinholdt. 

Russerne er flove

Claus Reinholdt taler russisk. Faktisk mødte han sin kone i Moskva i 1998, da de begge var på sprogskole i byen. 

Når han taler med russerne, fortæller de ham, at de er i chok og virkelig flove over situationen. 

- Jeg spørger dem, hvorfor de ikke går på gaden og protesterer. Men de siger, at de ikke har råd til at sidde fem-ti dage i fængsel og betale en bøde på nogle tusinde kroner. Det er trist, at regeringen har så stort et tag i dem på den måde, siger Claus Reinholdt. 

Der har dog været demonstrationer i Rusland mod krigen, men demonstranterne er blevet mødt af kampklædt politi med hævede knipler.

Han prøver også at fortælle ukrainerne, at mange i den russiske befolkning er imod krigen. 

- Men det preller af på dem. Jeg kan mærke, at hadet til Rusland er eksploderet - også hadet til almindelige russere, siger han. 

Ukrainerne har også haft flere år til at lade hadet til naboen mod øst blive gennembagt. I 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen og lagde efterfølgende ikke skjul på, at man var meget interesseret i de to ukrainske regioner Lugansk og Donetsk. 

- Jeg har ondt af de ukrainere, som er berørt af krigen, men også vores russiske venner, som er dybt chokerede. Jeg kan ikke forstå det. Det er som en mærkelig drøm, siger Claus.

Ikke hjem endnu

Familien rejser dog hjem uden Claus. Han rapporterer stadig fra slagmarken i Ukraine og ved ikke, hvornår han kommer hjem. 

- Vi beholder vores lejlighed i Sankt Petersborg og håber, at alt bliver godt igen. Men vi har snakket om, at vi måske ikke kan komme tilbage. At vi skal bo permanent i Danmark. Det er hårdt, fordi vi har sagt til vores piger, at vi kommer tilbage til Rusland. Det er jo sådan noget, man siger til sine børn, siger Claus. 

Luftrummet over Rusland er lukket, så Henriette tager toget med døtrene til Helsinki i Finland, hvor de flyver hjem. Målet er Henriettes mor i Gråsten. 

Imens fortsætter Claus sin færd rundt i Ukraine. I nat blev han og hans fotograf vækket af luftsirenen klokken to og måtte spurte ned i et beskyttelsesrum.