Gasprisen skyder i vejret med 30 procent - ingen udsigt til billigere varme

Gasprisen eksploderer efter russisk invasion af Ukraine Foto: Frank Bisgaard Winther
F
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den russiske invasion af Ukraine påvirker ikke gasforsyningen i Danmark foreløbigt, men det vil kunne mærkes på pengepungen.

For nylig satte tyskerne en prop i den russiske gasledning Nordstream 2, der løber ned gennem Østersøen, før den overhovedet kom i gang. 

Det kommer dog ikke til at påvirke forsyningssikkerheden i Danmark. Til gengæld har priserne på gas fået et ordentligt skub opad. Og det kommer forbrugerne til at mærke på varmeregningen.

Gasmarkedet hoppede 30 procent fra morgenstunden. Det sker i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine. Og det bringer gasprisen lige under rekordniveauet for december 2021, hvor gassen i Europa var allerdyrest.

Det sker samtidig med, at en tønde Brent olie i løbet af dagen kostede 104 US dollars. Det højeste niveau i otte år.

Det vækker bekymring hos Dansk Energi.

- Det er en voldsom stigning og en ret alvorlig situation, som igen vil ramme de danske forbrugere. Der er ingen udsigt til, at vi får lavere energipriser foreløbigt, lyder det fra Kristian Poulsen, der er prisanalytiker hos Dansk Energi.

Det høje niveau fortsætter

En kubikmeter gas koster i øjeblikket omkring 10 kroner plus cirka seks kroner til moms og afgifter. Kristian Poulsen forventer, at det høje prisniveau også vil gælde for den kommende vinter.

Priserne på gas var ellers på vej ned og lå i januar omkring 50 procent under niveauet for december. Dagens stigning rammer både de korte og lange kontrakter, og det vil få vidtrækkende konsekvenser.

- Lige nu bliver der forhandlet kontrakter for den kommende vinter, og priserne kommer alt andet lige til at ligge på samme høje niveau, siger han.

Russerne har skruet ned for gassen

Dagens prisstigning kommer efter, at priserne på gas steg med fem procent, da Rusland annoncerede anerkendelsen af de to oprørsområder. Det skete efter en lang periode , hvor det russiske statsselskab Gazprom havde skruet ned for gassen.

- I øjeblikket modtager Europa kun cirka halvdelen af den normale mængde. Russerne siger, at de overholder deres langsigtede forpligtelser med hensyn til levering, men de tilbyder heller ikke længere gas på spotmarkedet, så for mig ligner det en koordineret handling, siger Kristian Poulsen og fortsætter:

- Jeg tvivler på, at de vil slukke helt - de er alt for afhængige af indtægterne. Omvendt vil vi sandsynligvis heller ikke bare nægte at modtage, det er vi for afhængige til, siger Kristian Poulsen.

Kort over gasledninger i Europa

Fra at have været gaseksportør er Danmark blevet gasimportør og en stor del af naturgassen i de danske haner stammer fra Rusland. Gassen køber vi primært af Tyskland, som er verdens største aftager af russisk gas. 

Tyskland forsynes gennem to store rørledninger. Nordstream 1, som løber ned gennem Østersøen og Jamal-ledningen, der går via Hviderusland og Polen. Nordstream 2 løber stort set parallelt med 1'eren, men den er netop blevet stoppet før ibrugtagning. 

Til efteråret 2022 åbner en ny linje fra Norge, der hedder Baltic Pipe, og som skal forsyne Danmark og Polen.

Gas nok foreløbigt

Selv om lagrerne i Europa er lidt mindre end normalt, så er der ikke umiddelbart tegn på, at vi kommer til at mangle gas foreløbigt. Der kommer fortsat russisk gas, og i efteråret 2022 åbner en ny gaslinje fra den norske del af Nordsøen.

- Lige nu er markedet igang med at indstille sig på en ny situation, og der bliver sat initiativer igang for at sikre forsyningen fra andre lande. Det er primært USA og Canada. Her skal vi huske på, at vi er på vej ind i foråret og vores forbrug vil falde betydeligt. Og når vi så når hen til efteråret, vil vi få adgang til den norske gas, siger han.

Analytikeren fra Dansk Energi forventer et prisfald frem mod foråret 2023 på op mod 40 procent. Indtil da må mange husstande indstille sig på højere varmeregninger på op mod 1.500 - 3.000 kroner om måneden.

Hvis du har lyst til at følge både gas- og oliepriserne, kan du følge linket her: www.theice.com

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com