Dansk Sygeplejeråds formand håber, at pres fra ansatte og borgere får arbejdsgivere til forhandlingsbordet.
Når fredag bliver til lørdag, nedlægger omkring 5.350 sygeplejersker på tværs af landet arbejdet. Heraf 731 sygeplejersker i Syd- og Sønderjylland.
I Dansk Sygeplejeråd (DSR), der er fagforening for sygeplejerskerne, står formand Grete Christensen "fuldstændig klar på det strejkevarsel, vi har sendt".
- Vi har ikke lavet den her strejke for at gøre det dårligt for befolkningen. Det er den eneste vej, vi har til at lægge et yderligere tryk på arbejdsgiverne, som er dem, der i hverdagen presser sygeplejerskerne hårdt.
- Det vil være både børnefamilier og ældre, der er udsatte i kommunerne, og på den måde tænker vi, at det vil presse arbejdsgiverne, fordi trykket vil komme fra de borgere, der ikke synes, at de får den hjælp, som de forventer, siger hun.
Strejken er udløst af, at 66,7 procent af medlemmerne i DSR har stemt imod forligsinstitutionens forslag til en ny overenskomst.
Det er særligt lønnen, sygeplejerskerne vil have ændret.
Fagforeningen ønsker et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge dem fastholder kvindedominerede fag i bunden af det offentlige lønhierarki.
Varigheden afhænger af, om og hvornår arbejdsgiverne går sygeplejerskerne i møde med ændringsforslag, eller politikerne skærer igennem med et lovindgreb.
Grete Christensen vil ikke sætte dage eller uger på, hvor længe de vil strejke.
Men "indtil videre holder nerverne rigtig godt", lyder det.
DR Nyheder har beregnet, at DSR har penge til mindst otte uger. I 2008, da sygeplejerskerne strejkede sidste gang, varede det i syv uger.
Der er planlagt nødberedskaber rundt omkring, som skal tage sig af livsnødvendige opgaver på de strejkeramte områder.
Kræft-, børne- og psykiatriområdet er fredet. Det samme er al coronabehandling.
Spørgsmålet om, hvorvidt det er god timing at strejke i slutningen af en national sundhedskrise, har været oppe at vende, siger formanden.
- Det har vi diskuteret, men jeg må konstatere, at corona og sygeplejerskernes rolle i forhold til at passe og pleje coronapatienterne er en medvirkende årsag til, at vi står, hvor vi står.
- Så på den måde spiller det faktisk meget godt sammen, lyder det.
Museum samler tråde og tanker fra 813 danskere i kæmpeværk
Kunstmuseet Trapholt afslører lørdag et 455 meter langt kunstværk, hvor danskere i alle aldre har bidraget med et lille stykke broderi, der visualiserer deres tanker og refleksioner over emnet "tid".
Hvordan ser det ud, når 813 kreative danskere får til opgave at brodere og visualisere deres tanker om begrebet "tid"?
Og tankerne tilmed skal være udtrykt i et enkelt ord?
Jeg blev inspireret af min egen historie om at være modig til at bryde fri af det, der holder en fast
Cecilie Rando, hobby-broderist
Det kan man få at se på Kunstmuseet Trapholt, som lørdag afslører et nyt såkaldt fællesskabt kunstværk, der er resultatet af næsten 8100 timers broderi.
Deltagerne har nemlig også taget tid på ”håndens tid” – altså hvor mange minutter, de har brugt på at brodere deres bidrag. Og det er ikke så lidt.
Kunstner Katrine Mandsgaard har samlet broderi-bidragene fra de mange danskere, som er blevet til det fællesskabte kunstværk TID.
Foto: Kenneth Stjernegaard
Den samlede tid svarer faktisk til 218 arbejdsuger á 37 timer. Eller gennemsnitligt næsten 10 timer per deltager.
32-årige Cecilie Rando er en af de kreative sjæle, der har leveret et lille stykke broderi til det enorme kunstværk, der i sin fulde længde måler 455 meter. Efter mange overvejelser valgte hun at brodere ordet "mod".
- Jeg blev inspireret af min egen historie om at være modig til at bryde fri af det, der holder en fast. Det har krævet mod at bevæge mig hen imod noget nyt og ukendt. For eksempel at jeg flyttede fra Sjælland til Jylland. Og det er jo tiden, der har været med til at skabe det mod, fortæller Cecilie Rando, der indtil for nylig var bosat i Vejle, men nu er flyttet til Randers.
Cecilie Randos bidrag til værket var ordet "mod". Hun har brugt en teknik, hvor hun har broderet en masse små knuder, der nærmest bobler ud af lærredet. - Det skal illustrere det her med at turde give slip og lade sig selv "bruse" ud, fortæller Cecilie Rando.
Foto: Kenneth Stjernegaard
Fra otte til 87 år
Det er kunstner og tekstildesigner Kristine Mandsberg, der har skabt værket sammen med Cecilie Rando og de 812 andre broderister fra hele landet.
Den yngste medskaber er otte år og den ældste 87.
Katrine Mandsberg har brugt det meste af ugen på at hænge det 455 meter langt værk op på Trapholt.
Foto: Kenneth Stjernegaard
Deres meget forskellige aldre og valg af ord er netop med til at gøre værket helt unikt, fortæller kunstneren.
- Bidragene er jo i øst og vest, og det er også pointen med det. Hvert menneske skulle have en lille brik i det her puslespil. Så mit job har været at gøre det til et samlet værk. Derfor er det syet sammen fra den yngste til den ældste i fuldstændig kronologisk rækkefølge efter, hvornår folk er født, fortæller Kristine Mandsberg.
Bidragene er jo i øst og vest, og det er også pointen med det. Hvert menneske skulle have en lille brik i det her puslespil
Kristine Mandsberg, kunstner og tekstildesigner
Det taler også ind i emnet tid, for så kan besøgende på museet faktisk gå på opdagelse i værket, forklarer kunstneren.
- I selve det fysiske håndværk kan man se, at de korteste bidrag er dem fra de yngste deltagere. Man kan nærmest finde sin egen alder i værket ved at gå rundt og se, hvordan det er syet sammen, siger Kristine Mandsberg.
Trapholts fællesskabte kunstværk TID
813 danskere har bidraget til værket ved at brodere deres visualisering af konceptet ’tid’ på gammelt sengelinned.
Den 1. maj 2024 afleverede de deres bidrag til kunstneren Katrine Mandsberg, som nu har samlet de mange broderier i et 455 meter langt kunstværk.
Der er broderet i alt 439 forskellige ord om tid. Blandt de mest anvendte er livet, nuet, nærvær, frihed, forandring og fordybelse, mens andre ord kun er brugt én gang – heriblandt offline, paradoks, samvær og surdej.
Deltagernes tanker bag valget af de mange forskellige ord bliver også præsenteret ved udstillingen.
Projektet er året igennem blevet fulgt af antropolog og forsker på projektet, Lotte Meinert, der forsker i bl.a. tid, alder, sundhed og generationer.
Projektet er økonomisk støttet af Region Syddanmarks Kulturpulje til udvikling i landdistrikter.
Kunstværket fremvises for publikum fra den 17. november og kan ses på museet frem til den 2. november 2025.
Kilde: Kunstmuseet Trapholt
En 11-årig hobbybroderist har for eksempel valgt ordet "WiFi". Andre er gået humoristisk til opgaven, og derfor finder man også et broderi med ordet "surdej".
- Hun har broderet det ret skørt, hvor de her bogstaver vælter ud og bliver kæmpestore og nærmest helt ødelagte, fordi surdejen er gået amok. Den har stået i for lang tid. Det er et meget fint billede på livet og tiden, men et humoristisk take på det, fortæller Kristine Mandsberg.
Surdej, der er gået amok.
Foto: Kenneth Stjernegaard
Kritisk tænkning, kreativitet og kollektiver
Projektet har fået økonomisk støtte fra Region Syddanmarks Kulturpulje til udvikling i landdistrikter.
Før deltagerne gik i gang med at brodere deres bidrag, stod Katrine Mandsberg derfor for en række kreative workshops - blandt andet i forskellige kreative fællesskaber i ti landsbyer i Region Syddanmark - hvor emnet tid og tankerne bag projektet blev præsenteret.
- Jeg ville skabe det her rum, hvor folk udover at bruge deres hænder også skulle bruge deres hjerne. Vi prøvede en metode af, hvor vi skulle udforske æstetikken omkring vores ord i forhold til intentionen. Det her med, at det ikke er ligegyldigt, hvordan dit ord ser ud. Dit ord skal også visuelt præsentere den tanke, der ligger bag, forklarer Katrine Mandsberg og understreger, at deltagerne har været "fuldstændig forrygende" til at gribe ideen.
En ældre kvinde har broderet ordet alzheimer, som hendes mand lider af. - Der er nogle bogstaver, der står helt skarpt og perfekt, og så er der andre, der er ved at smuldre væk. For det er det alzheimer gør ved hendes tid og hendes mand, fortæller Katrine Mandsberg.
Foto: Kenneth Stjernegaard
Det er netop hele formålet med projektet, fortæller Kunstmuseet Trapholts museumsdirektør Karen Grøn.
- Vi er optaget af, hvordan vi skaber flere fællesskaber, og hvordan vi skaber grundlag for mere kreativitet i vores samfund. Altså, hvordan kan vi som museum være med til at skabe et samfund med kritisk tænkning, kreativitet og kollektiver. Det er det her projekt et stærkt eksempel på, siger museumsdirektøren og fortsætter:
- Der er mange borgere, som er ægte afsindigt gode til noget, i det her tilfælde broderi. Men de er måske ikke vant til at arbejde med form, og det er kunstnere til gengæld. Når vi så kobler en kunstner, der udstikker nogle rammer, som borgerne kan tappe ind i, så opstår der noget helt magisk og unikt, lyder det fra Karen Grøn.
Sådan kommer den nye sundhedsreform til at påvirke syd- og sønderjyderne
Vi har her i artiklen opfundet en syd- og sønderjysk familie for at vise, hvordan den nye sundhedsreform påvirker os her i landsdelen.
Grafik: Lasse Lund Hansen
Fredag præsenterede regeringen en ny aftale om en sundhedsreform, der blandt andet skal sikre 1.500 flere læger i Danmark. Men hvordan kommer det til at påvirke os her i landsdelen?
På billedet ovenfor ses en typisk syd- og sønderjysk familie. Lad os bare kalde dem Mette og Michael. De har to børn og bor i Højer i Tønder Kommune.
Det er et af de steder, som ifølge Region Syddanmark er lægedækningstruet, også selvom Højer sidste år fik en ny læge i form af Claes Hørløck Karstensen, der reddede byens lægeklinik, da hans far gik på pension.
Og netop lægemanglen skal den nye reform, som regeringen præsenterede fredag formiddag, råde bod på.
Fra 2026 vil det være muligt at læse den fulde medicinuddannelse i den vestjyske by, der i øjeblikket kun tilbyder en kandidat i almen medicin.
Noget, der få betydning for Michael i Højer. Han går nemlig med en drøm om at uddanne sig til læge. Og med bare 80 kilometers kørsel til campus i Esbjerg, kan den drøm nu blive en realitet.
Hjælp til kronisk syge og ældre
Michaels kone, Mette, er diagnosticeret med diabetes. Hendes hverdag, og omkring 80.000 andre diabetikere, der bor i Region Syddanmark, står også til at blive påvirket af den nye reform.
Kronikere med KOL, hjertesygdomme og diabetes får nemlig krav på behandlingspakker, flere tilbud og en behandlingsplan med tidsfrist. En plan, der kan give kronisk syge samme rettigheder som kræftpatienter.
Endnu et punkt i udspillet er ønsket om et mere nært sundhedsvæsen, der også giver mere behandling uden for sygehuset, i både hjem og sundhedshuse.
Det kan gøre en forskel for Michaels 74-årige mor, Kirsten. Hun får ofte intravenøse behandlinger på sygehuset i Tønder, men hun har lang vej derhen.
Fremover vil hun i stedet kunne modtage samme behandling i sit eget hjem.
- Et eksempel er beslutningen om at lade kommunale sygeplejesker foretage IV-behandlinger (red. medicineringer) i hjemmet. Det har man diskuteret længe, men hvis det blot er i regionens eller sundhedsrådet geografiske område, kan man hurtigere beslutte at igangsætte det og bestemme omfanget deraf, så man kun skal diskutere, hvem der giver behandlingen, siger Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren.
Vi har her i artiklen opfundet en syd- og sønderjysk familie for at vise, hvordan den nye sundhedsreform påvirker landsdelen.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.