Når mere end 5000 af landets sygeplejersker fra natten til lørdag ventes at gå i strejke, kan det risikere at udskyde operationer og behandlinger. 

Der er udsigt til, at omkring 675 sygeplejersker i den jyske del af Region Syddanmark samt 56 sygeplejersker på regionshospitalet i Horsens går i strejke fra natten til lørdag.

Men uanset hvor længe strejken kommer til at vare, så ændrer det ikke ved, at patientrettighederne fortsat kommer til at gælde.

Det oplyser Danske Regioner i en mail tirsdag.

Patientrettighederne betyder, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på udredning eller behandling, så kan patienten vælge et privat tilbud.

Det vil med andre ord sige, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage eller bliver nødt til at udskyde en allerede planlagt operation, så har patienten ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Flertal har stemt nej

Sygeplejerskernes strejke skyldes, at et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, der er fagforening for sygeplejerskerne, har stemt nej til et forslag til en ny overenskomst.

Som følge af forkastelsen indleder mere end 5000 sygeplejersker landet over en strejke fra natten til lørdag.

Det er sygeplejersker ansat i både regionerne og kommunerne, som kommer til at være omfattet af strejken.

Det er på forhånd planlagt, hvilke sygeplejersker, der skal strejke. Visse områder fredes dog af hensyn til patienterne.

Det er afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft samt børne- og psykiatriområdet.

Planlagte operationer udskydes

Ifølge Danske Regioner vil patienter, hvis operationer bliver udskudt på grund af strejken, blive kontaktet af deres region.

- De patienter, der er truet på liv og helbred, vil ikke blive berørt. Det er vigtigt at sige.

- Men dem, der bliver ramt, vil være dem, der skal have planlagte operationer, sagde formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Anders Kühnau (S), mandag, efter det stod klart, at sygeplejerskerne ville strejke.

Årsagen, til at sygeplejerskerne har stemt nej til forslaget og nu vil strejke, er, at de ønsker at gøre op med det, de kalder for mange års lønefterslæb.

Det skyldes ifølge dem Tjenestemandsreformen fra 1969, som placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin.