Parti bekræfter: Villy Søvndal får plads i EP
SF's spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, og tidligere udenrigsminister Villy Søvndal får to af partiets tre mandater i EU-Parlamentet.
Det oplyser SF til Ritzau.
Ved søndagens valg til EU-Parlamentet blev SF det største parti foran Socialdemokratiet.
SF's pladser i Europa-Parlamentet stiger nu fra to til tre.
Den tredje plads er endnu ikke afgjort, men den foreløbige optælling peger på, at det tidligere folketingsmedlem Rasmus Nordqvist får det sidste mandat.