Lene Matthiesen startede som 54-årig på uddannelsen til sygeplejerske og har nu fået job på Kolding Sygehus. Hun fortryder ikke skiftet sent i livet.
58-årige Lene Matthiesen fra Strib er et levende eksempel på, at det aldrig er for sent.
I hendes tilfælde var det ikke for sent at lave et retningsskift i livet.
Coronapandemien gav hende tid til at reflektere over, om det måske var på tide at prøve noget helt nyt og få et andet perspektiv på ikke kun arbejdslivet men også livet generelt.
Hun ville gerne arbejde med noget, hvor hun følte, at hun gjorde en mere direkte forskel for mennesker.
Det godt være, at man har ti år tilbage, men det bliver ti spændende år
Lene Matthiesen, Strib
I 2021 startede hun på sygeplejerskeuddannelsen som 54-årig, og i august i år fik hun så sit første sygeplejerskejob på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus som 58-årig.
- Jeg er stolt over, at jeg kom godt gennem uddannelsen og hurtigt har fået job. Det viser, at alderen ikke er en hindring. At det også kan være en fordel. Jeg kan godt mærke, det er sværere at lære nyt, men jeg tror også, at jeg med min livserfaring kan bidrage med noget andet, siger hun.
Lene Matthiesen er blevet ansat på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus. Her står hun ved et af afdelingens dialyseapparater.
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Trodser tendensen
På dén måde har hun trodset tendensen, for sygeplejefaget er presset og har længe været inde i en ond spiral.
Samtidig falder interessen for at uddanne sig til sygeplejerske. Det har både VIVE og Dansk Sygeplejeråd fortalt.
Men Lene Matthiesen fulgte hjertet, selvom hun godt havde hørt historier om stress i faget.
Lene Matthiesen i et af øvelseslokalerne på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Hun var alderspræsident og kunne være mor til flere medstuderende. Når de unge talte om weekendens eskapader, havde hun svært ved at tale med. Alligevel var aldersforskellen ikke et problem, siger hun.
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Hun har tidligere arbejdet som laboratorietekniker og senest som biblioteksassistent.
Født i Odense og opvokset i Strib, hvor hun nu bor med sin mand og søn på 21 år.
Tidligere arbejdet som laboratorietekniker i Aarhus og som biblioteksassistent hos Middelfart Bibliotek
I fritiden vandrer og cykler hun og dyrker havsvømning. Derudover tager hun til koncerter, strikker og passer haven
Hun blev færdig i juni 2024 og allerede i august startede hun i sit nye arbejde.
- Jeg tror, at det er sundt at få nye synsvinkler. Jeg havde brug for at lære noget nyt, og det var fantastisk at studere. Så kan det godt være, at man har ti år tilbage, men det bliver ti spændende år, siger hun.
Der har både været fordele og ulemper ved skiftet.
- På nogle områder er alderen med mig, for jeg ser nok patienten på en anden måde. Jeg har noget livserfaring og ser patienten som et menneske, der har et liv uden for dialyseafdelingen og med respekt for den enkeltes livssituation, siger Lene Matthiesen.
Det er hendes chef, oversygeplejerske på nyreafsnittet, Louise Selmer, helt enig i.
- Lene har noget vigtigt med i rygsækken. Vi ser patienter tre gange om ugen, året rundt. Vi kommer tæt på dem, og der det kan være godt at stå stabilt i sig selv ved at have prøvet forskellige ting i livet. Men i virkeligheden er det underordnet, om man er 24 eller 54, er nyuddannet eller har masser af erfaring, siger Louise Selmer.
Louise Selmer er oversygeplejerske på nyreafdelingen, og det var hende, der ansatte Lene Matthiesen.
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Ansættelsen af Lene Matthiesen har intet at gøre med, at det skulle være svært at skaffe sygeplejersker til nyreafsnittet - tværtimod, siger hun.
Faktisk har Louise Selmer lige ansat en sygeplejerske, der ellers var gået på pension, til timers ugentligt arbejde, fordi hun ikke kunne give slip på faget.
For mig handler om at have et afsnit med diversitet og rummelighed for hinandens forskellighed
Louise Selmer, oversygeplejerske, nyreafsnittet, Kolding Sygehus
Lene Matthiesen siger selv, at ulempen ved alderen kommer til udtryk i de teknologiske aspekter af faget.
Her er hun ikke lige så hurtig som hendes yngre kolleger. Men det er ikke et problem, siger Louise Selmer.
- Sygeplejerskerne lærer jo forskelligt og med forskellig hastighed. Så kan det godt være, at det er på it-delen, Lene lærer langsommere. Men så lærer de unge måske noget andet langsommere, end Lene gør. For mig handler om at have et afsnit med diversitet og rummelighed for hinandens forskellighed, siger oversygeplejersken.
At man er oppe i årene betyder heller ikke nødvendigvis, at man har en kortere periode i jobbet end de unge, selvom det er en udbredt myte, som en ekspert tidligere har sagt til TV SYD.
- Om det er en ung, der søger videre efter fire år, eller det er en ældre sygeplejerske, der bliver, til hun skal pensioneres om fem eller otte år, det er jo i bund og grund det samme, siger Louise Selmer.
Lige nu koster det nye job Lene Matthiesens energikonto.
Når hun er faldet mere til ro i sit nye job, har hun et ønske.
- Jeg håber, at kompetencerne fra mine andre job kan komme i spil på et tidspunkt. Men lige nu er det det nye faglige, der er i spil. Så jeg håber, at noget af det, jeg har i min rygsæk, kan komme endnu mere frem, når jeg får noget mere overskud, siger hun.
Familien har bemærket, at sådan et jobskifte koster energi, men hun er ikke i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde.
- Jeg overvejer ikke, at jeg kunne tænke mig et andet job. Så jeg vil gerne blive her, til jeg ikke skal arbejde længere.
Efter otte år døjer 21-årig stadig med fyrværkeriskade
21-årig døjer stadig med fyrværkeriskade efter otte år. Foto: Privatfoto
AfMalthe Henriksen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Knap halvdelen af alle tilskadekomne ved det seneste nytår var under 18 år.
Peder Gejl Hansen var kun lige trådt ind i år 2017, da han, sammen med en grupper kammerater på Fanø, skulle sende den sidste raket mod himlen.
Vinden ruskede godt i den dengang 13-årige Peder Gejl Hansen, der derfor forsøgte at skabe læ ved rakettens lunte.
- Da jeg så tænder lunten, springer den bare i luften. Jeg falder bagover, og jeg kan ikke mærke noget. Jeg tager hænderne op til mit ansigt, og de bliver smurt ind i blod, fortæller Peder Gejl Hansen, der i dag er 21 år.
Hovedpine, tinnitus og glasøje
Imens himlen over Fanø fortsat blev oplyst af farvestrålende raketter, blev Peder Gejl Hansen hastet med ambulance mod Esbjerg Sygehus.
Sidenhen blev han overflyttet til Odense Universitetshospital og efter det Glostrup Hospital.
- Jeg vågnede først efter halvandet til to døgn på grund af hjernerystelsen, forklarer Peder Gejl Hansen.
Han mistede synet på sit venstre øje og har siden ulykken for knap otte år siden døjet med kronisk hovedpine og tinnitus. Senere har Peder Gejl Hansen fået et glasøje for at dulme smerterne i selve øjet.
Og derfor ærgrer det mildest talt Peder Gejl Hansen, når han hører statistikken ved nytåret 2023 til 2024.
Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret var under 18 år.
Og kigger man nærmere på børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri – hverken knaldperler eller stjernekastere – udgør de stadig næsten hver fjerde tilskadekomne.
- Det er faktisk en meget stor del af børn under ti år, der selv har antændt, som efterfølgende får skader, siger Jens Lauritsen, der er overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen.
Jens Lauritsen har arbejdet med fyrværkeriskader i flere årtier, og han understreger gang på gang vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man er ude nytårsaften.
Efter ulykken kunne Peder Gejl Hansen se 3 procent på sit venstre øje, men årene efter forsvandt synet helt. Foto: TV 2
Oplæg med landbetjenten
Efter ulykken i 2017 brugte Peder Gejl Hansen sin bitre erfaring til at udbrede vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man håndterer fyrværkeri.
Sammen med den lokale landbetjent holdt han adskillige oplæg for landets femteklasser for at informere om og forebygge fyrværkeriulykker. I dag, knap otte år efter ulykken, er hans budskab det samme.
- Man skal have respekt for det. Det er farligt. Man skal huske briller og måske endda handsker, forklarer han.
Overlæge Jens Lauritsen opfordrer til, at man følger de gængse fyrværkeriråd. Dog understreger han, at det især er en god idé at holde god afstand til fyrværkeriet.
De fem fyrværkeriråd:
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Det er også vigtigt at fremhæve, tilføjer Peder Gejl Hansen, at han ikke opfordrer danskerne til at droppe fyrværkeriet nytårsaften.
- Det er ligesom at køre bil. Det kan også være farligt, og derfor skal man huske selen. Når det så går galt, så går det ikke rigtig galt, tilføjer han.
21-årig Peder Gejl Hansen bor fortsat på Fanø, og han arbejder i dag som skibsmontør, hvor han fikser marinemotorer og kraner.
Ifølge Børneulykkesfonden er antallet af fyrværkeriskader generelt set faldet over de seneste 25 år, men andelen af alvorlige skader, som Peder Gejl Hansen oplevede, er ikke faldet.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.