Husejer lukker populær sti efter tilfældig opdagelse

Mette Ladegaard Husted har spærret stien ved siden af sit hus af. Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

I mere end 60 år er stien blevet brugt af byens borgere, men det har to hegn nu sat en stopper for.

Det hele begyndte egentlig med en undren hos Mette Ladegaard Husted.

En undren over, at kommunen ikke havde været forbi for at rydde sne på den sti, der lå ved siden af hendes hus i Vester Nebel. For det plejede at blive gjort.

- Det var privat ejendom, så de skulle ikke rydde noget herude hos os, og så begyndte jeg jo at kigge ind i, hvad det så betød, erindrer Mette Ladegaard Husted.

Efterfølgende tog hun fat i Kolding Kommune, hvor hun blev bekræftet i, at stien ligger på privat ejendom. Det har her et par år efter ført til, at stien nu er blevet spærret i begge retninger.

Foto: Josephine Maria Møller

Stien forbinder Koldingvej og Karensmindevej og bliver brugt af lokale borgere, der kommer nordfra og eksempelvis skal ned til byens brugs eller Vester Nebel Kirke.

Afspærring har givet ro

Mette Ladegaard Husted forklarer spærringen af stien med, at hun skal til at renovere sit hus.

- Så giver det god mening, at vi lukker stien af, så vi ikke har en masse offentlig trafik ind igennem - også af sikkerhedsmæssige årsager, vi skal jo også have noget af taget af og nogle vægge, som vi skal have styr på.

Det er den ene del.

Derudover forklarer hun, at afspærringen også har givet meget ro i hendes hus.

- Der er meget larm herudefra, så det giver en enorm ro inde i vores hus og hos vores naboer, siger hun.

Mette Ladegaard Husted ved sit hus på Koldingvej i Vester Nebel. Foto: Josephine Maria Møller

Ifølge flere borgere er stien mere end 60 år gammel. Ifølge Lise Nielsen, der er teamleder for Trafik, Vej og Park ved Kolding Kommune, går historien med stien langt tilbage.

- Vi kan se på gamle fotos, at der er lavet en sti. Dengang var der jo ikke noget bebyggelse, og sådan opstod mange stier typisk dengang. Hvis der lå en gård eller et husmandssted, fik man lov til at gå tværs over marken for at komme hen til kirken eller købmanden. Lige så stille er der blevet bygget by rundt omkring den, og så har den sti fået lov til at eksistere. I Egtved Kommunes tid er stien blevet belagt med belægningssten, og så er det blevet gængs, at der er en sti, hvor man kan færdes mellem Karensmindevej og Koldingvej, fortæller hun.

Stien er spærret de to steder, hvor pilene er og spærrer dermed for adgang mellem Karensmindevej og Koldingvej. Foto: Grafik: Thomas Hjelm | Grafik: Thomas Hjelm

Den del af stien, der nu er blevet afspærret, tilhører Mette Ladegaard Husted og hendes nabo, som efter samtaler med andre naboer på den anden side af stien har taget beslutningen.

- Kolding Kommune kan ikke som vejmyndighed gå ind og sige, at de ikke må spærre den sti, for det er en del af deres private grund, fortæller Lise Nielsen.

Betydning for de ældre

Det er dog ikke alle, der er lige tilfredse med beslutningen om at spærre vejen.

En af dem er Villy Søllingvraa Rasmussen, som mener at stien har en stor betydning for de ældre, der bor i området.

- Vi flyttede hertil i 1967, og der var stien, som vi kalder kirkestien, der. Det kan ikke passe, at man kan slette det hele efter så mange år, for den er selvfølgelig ældre end 60 år, siger han.

Villy Søllingvraa Rasmussen har boet i området i 60 år og ærgrer sig over, at stien nu ikke kan anvendes. Foto: Josephine Maria Møller

Robert Grube Andersen bor på Koldingvej ligesom Mette Ladegaard Husted, og han er bange for, at man vil lukke vejen permanent.

- I første omgang var der tale om, at de vil lukke den permanent, og nu er der tale om, at de kun vil lukke den, mens de renoverer huset. Det synes vi er helt i orden, så der ikke er nogen, der kommer til skade og så videre, siger han.

Robert Grube Andersen bor på Koldingvej i Vester Nebel. Foto: Josephine Maria Møller

Han fortæller derudover, at flere ældre borgere med rollator bruger stien til at komme ned til Dagli' Brugsen. De vil ifølge ham få længere derned på grund af, at den næsthurtigste vej derned har en trappe, hvilket ikke harmonerer med rollatorgang.

Hævdvunden ret?

Flere af borgerne nævner, at der i denne sag kunne være tale om hævdvunden ret, fordi at de har brugt stien i så mange år.

Til det svarer Jakob Ville (V), der er formand for Plan og Teknikudvalget i kommunen:

- Det er sådan, at hvis man har hævd på et stykke jord, så kan du have hævd i forhold til den færdsel. Hvis du er gået på den sti hver dag i 30 år, så kan man diskutere, om man har hævd, men det er jo sådan noget, der skal igennem domstole, og det er jo fordi den fri ejendomsret er ukrænkelig, siger han.

Ifølge juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Evald kan der ikke stiftes hævd til fordel for almenheden. Hævdserhvervelse kan ske til fordel for enkeltpersoner eller en nærmere afgrænset personkreds, også kaldet gruppehævd.

Derimod kan det ikke på forhånd afvises, at der er stiftet en retssædvane til fordel for almenheden; men domstolene stiller strenge krav til eksistensen af en eventuel retssædvane, fortæller Jens Evald.

Ifølge Mette Ladegaard Husted bliver afspærringen af stien ikke fjernet igen, når renoveringsarbejdet på huset er overstået.

- Det er privat ejendomsret. Jeg har haft kontakt til kommunen og hørt, om de vil købe det her stykke sti, og det vil de ikke, og så er det jo vores ejendom. Fortiden kan jo ikke stå i vejen for fremtiden, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ikke den eneste vej igennem. Vi har jo sikret, inden vi lukkede her, at der også er adgang via Søvej. Og via Karensmindevej kan man også komme igennem hele byen.

Spørger man Mette Ladegaard Husted så kan der også være andre løsninger fremadrettet.

- Man er da velkommen til selv at åbne sin egen ejendom op for at lave en ny sti, hvis det er det, man har lyst til, siger hun.

Foto: Josephine Maria Møller
Breaking

Regeringen vil ekstraordinært give Fanø 20 millioner kroner

Der er et ekstraordinært beløb på 20 mio. kr. på vej til Fanø. Her ved borgmester Frank Jensen (RV) og Erik Nørreby (V).)
Udgivet

Regeringen vil give Fanø Kommune, som er hårdt presset på økonomien, 20 millioner kroner ekstra i finansloven for 2025.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunen har som lille ø-kommune særlige økonomiske udfordringer, konstaterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Derfor giver regeringen nu et ekstra tilskud på 20 millioner kroner i 2025, og vi vil arbejde for at få ændret lovgivningen, så Fanø fra næste år kan modtage et ø-tilskud på 20 mio. kr. om året, siger Løhde i pressemeddelelsen.

Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag for 2025 i sidste måned, var der afsat 2,5 milliarder kroner til kommunerne.

Det ville give Fanø Kommune 300.000 kroner, men ifølge borgmester Frank Jensen (R) battede det ikke meget, når kommunen ifølge borgmesteren så ind i et hul i kassen på næsten 20 millioner kroner.

Også i fremtiden

De ekstra midler forudsætter, at Folketinget giver sin tilslutning og derfor afventer en endelig udmelding vedtagelse af finansloven for 2025, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Regeringen vil desuden arbejde for en ændring af udligningslovens § 21 med henblik på et tilsvarende årligt ø-tilskud til Fanø Kommune fra 2026 og frem.

Opdateres.

Naja fik en hjerteknusende besked, og så blev alting meningsløst

Naja Kreutzer Rosager mistede sin søster, da hun var 17 år gammel. Hun sørger stadig over tabet. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Vi er ikke gode nok til at tale med andre om den sorg, vi oplever, når vi mister nogen, der står os nær. Sådan lyder det fra Det Nationale Sorgcenter.

Klokken var otte om morgenen, da det bankede på den dengang 17-årige Naja Kreutzer Rosagers dør.

Udenfor stod hendes mor og far og hendes lillebror. Hvorfor stod de der?

At se hendes mor og far sammen en lørdag morgen var ikke en normal situation. De var skilt. Og de græd.

Grunden til, de stod der, var hjerteknusende. Deres førstefødte, Najas søster, som hun lige havde besøgt to dage tidligere, var død. Ramt af et tog.

Det gav ingen mening. Hvordan kunne det ske?'

da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel?

Naja Kreutzer Rosager, kokkeelev, Vejle

Alt kan slutte med ét

Naja svævede ind i meningsløshedens sfære i dagene efter. Hun fik brug for at være sammen med venner.

Festede lidt. Fik sikkert noget alkohol. Gik i fitness klokken fire om morgenen. Det betød intet, om man sov. Om man gik på arbejde. Alt var mærkeligt. Ligegyldigt. En åbenbaring af, at alting kan slutte pludseligt og med ét.

Et par dage tidligere, da de skiltes på Odense Banegård, havde hun sagt ”vi ses”.

- Men da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel? Jeg tror, det var min lillebror, der for nylig havde sagt, at man jo dybest set aldrig vidste, om man sås igen, fortæller Naja Kreutzer Rosager.

Nu havde livets endeligt vist sit dystre ansigt. Alt, alt for tidligt.

Ved ikke, hvordan man skal reagere

Naja Kreutzer Rosager valgte at bearbejde tabet af søsteren selv.

- Jeg havde brug for selv at tænke over tingene, fortæller hun.

Naja Kreutzer Rosager arvede sin søsters genbrugs-WHAM-t-shirt. - Jeg gik med den hele december måned det år, hun døde, fordi hun ikke kunne, fortæller Naja.. Foto: Pia Thordsen

- Psykologer har aldrig været mig, og i min aldersgruppe er der er ikke særligt mange, der ved, hvordan de skal reagere, hvis jeg fortæller, at min søster er død. Så bliver der meget hurtigt stille. Og lidt - okay…  De ved jo heller ikke, hvad de skal svare, for det er de ikke vant til at høre – lige som jeg ikke var vant til, at det skulle ske så tidligt for hende, siger Naja.

Tal om det

Det er ikke unormalt, at unge, der har mistet, har svært ved at tage imod netværkets hjælp. En mindre undersøgelse blandt ti tætte veninder til ti kvinder i alderen 15-24 år, lavet i forbindelse med et speciale på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), viste, at mange unge faktisk ender med at skifte ud i deres netværk ovenpå et tab.

Langt de fleste – både unge og voksne – kommer dog igennem sorgen uden hjælp fra psykologer.

Ifølge Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at man taler med andre om det, når man har mistet en nærtstående.

Og det er vigtigt, at man som ven eller pårørende viser omsorg og ikke er bange for at stille spørgsmål.

Det fortæller Preben Engelbrekt, som er stifter af og direktør for Det Nationale Sorgcenter, der er specialiseret i unge og sorg.

Her er Det Nationale Sorgcenters16 råd fra unge, der har mistet. Du kan finde forklaringer på det enkelte råd på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.

16 gode råd fra unge, der har mistet

  1. Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg

  2. Lad aldrig som ingenting

  3. Der er ikke noget ‘rigtigt’ tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det

  4. Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer

  5. Bliv ved med at spørge

  6. Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det

  7. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det

  8. Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig

  9. Hjælp din ven til også at have et fristed

  10. Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven

  11. Vis, du tænker på din ven

  12. Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet

  13. Vær tålmodig

  14. Regn ikke med, at sorgen forsvinder

  15. Glad den ene aften – ked af det den næste

  16. Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Kan udløse depression og angst

I et normalt sorgforløb aftager sorgen, så den bliver lettere at leve med i løbet af seks til 12 måneder.

Men 10-15 procent af alle, der mister, oplever komplicerede sorgforløb, hvor den efterladte eksempelvis fastlåses i sorg, intenst savn og eventuelt manglende accept af tabet.

Kompliceret sorg kan udløse blandt andet depression og angst, som kan kræve psykologhjælp.

Seks uf af ti opsøger en psykolog efter et tab. Det understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden.

Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter

I Region Syddanmark vurderes det, at mellem 5.400 og 8.000 mennesker årligt gennemgår komplicerede sorgforløb.

Ifølge Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter, opsøger seks ud af ti, der mister, en psykolog.

- Det er langt flere, end de 10-15 procent, der har komplicerede sorgforløb, og understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden, siger Preben Engelbrekt.

Søsterens ting holder mindet i live

Det er snart to år siden, Naja Kreutzer Rosagers søster døde. Men tårerne sidder stadig på lur, når hun taler om den søster, der lærte hende at stå på rulleskøjter.

- Jeg har fået mange af hendes ting: Hendes spisebord, hendes glas og service. Hendes tv, et billede, noget tøj og hendes rulleskøjter.

- Selvom det kan gøre ondt at leve med hendes ting omkring mig, så hjælper det også. De holder mindet om hende i live. Det fylder rigtig meget i hverdagen, at jeg har de ting, fordi det gør, at man aldrig glemmer hende, hvilket jeg jo ikke vil, siger Naja Kreutzer Rosager.

Naja Kreutzer Rosager lærte at stå på rulleskøjter af sin søster. Nu kører hun på søsterens rulleskøjter. Så er hun stadig "med" på turen.. Foto: Pia Thordsen

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com