Stier på privat grund begyndte som postmandens smutvej

Udgivet

To grundejere i Vester Nebel har besluttet at spærre en sti, som de indtil for nogle år siden troede var kommunalejet. Det er nu blevet det helt store samtaleemne i byen, men hvordan er den type stier opstået?

I adskillige årtier er stien blevet anvendt af borgere i byen, når de skulle skyde genvej mod eksempelvis byens Brugs eller kirke.

Men for nylig blev den spærret i begge ender på baggrund af, at to naboer fandt ud af, at den lå på deres grund.

Ifølge Lise Nielsen, der er teamleder for Trafik, Vej og Park ved Kolding Kommune, er stien en del af deres private grund og hos Kolding Kommune, er stien heller ikke optegnet som offentlig sti eller privatfællessti.

Men hvordan er stien overhovedet opstået?

Tværs over marken

Flere borgere i byen husker, at stien også var der for 60 år siden. Ifølge Lise Nielsen kan stien også dateres langt tilbage.

- Vi kan se tilbage på gamle fotos, at der er lavet en sti. Dengang var der jo ikke noget bebyggelse, og sådan opstod mange stier jo typisk dengang. Hvis der lå en gård eller et husmandssted, fik man lov til at gå tværs over marken for at komme hen til kirken eller købmanden. Lige så stille er der blevet bygget by rundt omkring den, og så har den sti fået lov til at eksistere. I Egtved Kommunes tid er stien blevet belagt med belægningssten, og så er det blevet gængs, at der er en sti, hvor man kan færdes mellem Karensmindevej og Koldingvej, fortæller Lise Nielsen.

Stien er spærret de to steder, hvor pilene er og spærrer dermed for adgang mellem Karensmindevej og Koldingvej. Foto: Grafik: Thomas Hjelm | Grafik: Thomas Hjelm

Gamle postruter

Stien i Vester Nebel er dog ikke det eneste sted, hvor man er stødt på fænomenet i Kolding Kommune.

Ifølge Lise Nielsen er mange af den type stier på privat grund opstået som postruter eller kirkeruter, hvor eksempelvis en postmand har fået lov til at skyde genvej på sin vej rundt med posten.

- Så blev det de ruter, der blev brugt, men det gør jo ikke, at det bliver en offentlig sti, som alle kan benytte. Oprindeligt er de jo blevet aftalt mellem en, der har brug for at gå der og så den, der ejer jorden, fortæller hun.

Dermed kan Kolding Kommune heller ikke rokke ved de to borgeres beslutning om at lukke af for offentligheden.

- Kolding Kommune kan ikke som vejmyndighed gå ind og sige, at de ikke må spærre den sti, for det er en del af deres private grund, siger Lise Nielsen.

Sådan ser der ud i den ene ende af den omtalte sti i Vester Nebel. Foto: Josephine Maria Møller

Fængselsforbund foreslår at lade indsatte sidde i cellen 23 timer i døgnet

Det var her i Enner Mark Fængsel, at en betjent sidste år blev forsøgt dræbt af en indsat. Foto: Arkfoto.
Udgivet

En 26-årig mand fik i dag forvaring for forsøg på at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel. Sagen vækker harme i Fængselsforbundet, som længe har advaret om konsekvenserne af, at der kun bliver færre fængselsbetjente.

Retten i Horsens har sat et foreløbigt punktum i sagen, hvor en 26-årig mand sidste år forsøgte at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel ved at stikke ham i halsen med en tilvirket tandbørste.

Den 26-årige Ekrem Yavuz blev fredag idømt forvaring - en af landets strengeste straffe.

Og sagen har givet stof til eftertanke hos Fængselsforbundets formand, Bo Yde, der repræsenterer de fængselsbetjente, der arbejder ude i fængslerne.

- Jeg har været rigtig mange år i kriminalforsorgen, så jeg ved godt, at vi aldrig nogensinde slipper for overfald. Men vi er kommet dertil nu, hvor vi er så få, at hvis ikke vi får vendt udviklingen, så er vi nødt til at finde nogle andre løsninger på, hvad vi gør, siger Bo Yde.

Der er en grænse

Ifølge ham udstiller sagen nemlig det enorme pres, der er på de alt for få tilbageværende fængselsbetjente i det danske fængselsvæsen. Allerede i 2021 vidste man, at der manglede 700 fængselsbetjente i Danmark. Siden er der forsvundet 100 ekstra. Det er fuldstændig uholdbart, lyder det.

- Det seneste tiltag, vi er ved at lave nu, er en tilsidesættelse af EU-reglen om højeste arbejdstid på 48 timer om ugen, så folk kan få lov til at arbejde endnu længere. Men der er også en grænse, siger Bo Yde.

Det betyder, at vi lader de indsatte sidde på cellen i 23 timer i døgnet, sådan i grove træk

Bo Yde, formand for Fængselsforbundet

Derfor er man nødt til at tage konsekvensen og tage hårdere metoder i brug, mener forbundsformanden.

- Jeg foreslår, at vi begynder at se på natlukning. Det betyder, at vi lader de indsatte sidde på cellen i 23 timer i døgnet, sådan i grove træk. Det er en dårlig plan, men alternativet er simpelthen værre, for vi har ikke folk til at holde forretningen kørende, som det ser ud nu, lyder det fra Bo Yde, der har svært ved at skjule sin frustration over forholdene for fængselspersonalet.

Minister ikke afvisende

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er ikke afvisende overfor forslaget, hvis det kan bidrage til at skabe bedre rammer omkring fængselsbetjentenes arbejde.

- Jeg tror, der er noget grundlæggende rigtigt i, at der er nogle kriminelle, som er så forhærdede og hårdkogte og voldsparate, at man med god grund kan diskutere, om de skal have den præcis samme behandling som alle dem, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Hvis det kan være med til at skabe større tryghed og sikkerhed for vores betjente, så må vi prøve at diskutere det, siger justitsministeren.

Han slår samtidig fast, at området har stor bevågenhed på Christiansborg.

- Det er også en af grundene til, at vi har givet alle fængslets transportbetjente i Danmark et mærkbart lønløft fra årets start af, som blev forhandlet på plads i en trepartsaftale. Men vi er slet ikke færdige med at sikre bedre rammer for vores fuldstændig uundværlige fængselsbetjente, lyder det fra Peter Hummelgaard.

Den 26-årige Ekrem Yavuz ankede forvaringsdommen for drabsforsøg mod en fængselsbetjent på stedet efter have talt med sin forsvarer.

Her er nøgledatoerne for økonomisk trængte Fanø

Foto: Malthe Noes
Udgivet

Der er flere vigtige krydser i kalenderen, inden budgettet skal ligge klar i Fanø Kommune.

20 millioner kroner.

Det er summen af den pose penge, som Fanø Kommune skal spare, når byrådet i starten af oktober skal godkende et budget for 2025.

Det får naturligvis store konsekvenser for hele øen, hvor kommunens forvaltning onsdag fremlagde et forslag omkring, hvor der kan findes penge til kommunekassen.

De forslag blev uddybet på et borgermøde torsdag aften i Nordby på Fanø

Men hvornår ligger budgettet endeligt fast? Og hvornår slutter muligheden for høringssvar?

Det giver vi et overblik over her:

Vigtige datoer for Fanø Kommune:

  • Mandag den 9. september 1. behandlede økonomiudvalget det fremlagte budgetforslag.

  • Onsdag den 11. september åbnede Fanø Kommune for høringssvar i forbindelse med kommunens budgetlægning. Her kan borgere, foreninger og andre berettigede instanser indsende kommentarer og input til budgettet for 2025. Fristen for at sende høringssvar er mandag den 23. september klokken 10.

  • Mandag den 16. september skal byrådet 1. behandle budgetforslaget fra økonomiudvalget. Det er første af to behandlinger, forslaget skal igennem.

  • Mandag den 7. oktober skal byrådet mødes til endelig godkendelse, altså 2. behandling, af budgetforslaget. Her forventes det, at det endelige budgetforlig for 2025 i Fanø Kommune bliver godkendt.

  • Skulle det ske, at byrådet ikke kan blive enige om budgetforliget den 7. oktober, så har de indtil den 15. oktober til at vedtage et budget for 2025.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com