I flyet på vej mod Danmark mærkede Sabah Youssef de første tegn. En murende fornemmelse bredte sig over hendes lænd og ned i lårene.

På skødet havde hun sin toårige datter, og mens afstanden til krigen i Syrien blev større, tog smerterne til. Da hun endelig trådte ud på dansk jord i Kastrup Lufthavn, var hun ikke i tvivl. Det, som hun mærkede, var veer.

Siden hun blev adskilt fra sin mand i Tyrkiet samme morgen, havde det været et kapløb med tiden. Drevet af et stædigt håb om en bedre fremtid for sine børn, skulle hun nå frem til asylcenteret, inden fødslen gik i gang.

Ude af stand til at forklare personalet i lufthavnen, hvad der foregik i hendes krop, steg hun om bord på bussen mod Sandholmlejren. Her nåede Sabah kun inden for døren, før en tolk forstod, hvad der allerede var ved at ske og ringede efter en ambulance.

På hospitalet fødte Sabah sin søn, og mens hun sad med den lille dreng i armene, mærkede hun for første gang i flere måneder tryghed. Langt fra krigens rædsler som for bare 24 timer siden havde været hendes virkelighed, så hun nu begyndelsen på et liv i frihed.

Hvis andre kvinder kan

Efter tre måneder på asylcentret Center Sandholm ved Allerød i Nordsjælland blev Sabah genforenet med sin mand, og de flyttede sammen med deres to børn til Kolding.

I Syrien havde Sabah kun kendt til livet som hjemmegående husmor. Hun havde kun få års skolegang og havde aldrig søgt et arbejde før, men nu stod hun over for et samfund med andre forventninger.

- Jeg vidste, at jeg ikke bare kunne sidde derhjemme og vente på, at nogen skulle komme og hjælpe mig. Jeg var nødt til selv at gøre noget, fortæller hun og tilføjer:

- I vuggestuen og børnehaven så jeg andre kvinder, som passede deres hjem og børn samtidig med at de havde et arbejde. Jeg tænkte, at hvis de kunne få det til at fungere, kunne jeg også.

Efter sin barsel begyndte Sabah derfor i sprogskole, for skulle hun lykkedes med at skabe den fremtid for sine børn, som hun havde set for sig den nat på hospitalet, vidste hun, at hun blev nødt til at lære sproget.

Tal fra Integrationsbarometeret i 2022 viser, at kun 22 procent af de etniske minoritetskvinder er i beskæftigelse efter tre års ophold i Danmark. For mænd er dette tal 71 procent.

En væsentlig udfordring for en del af kvinderne med ikke-vestlig baggrund er deres danskkundskaber. 27 procent af ikke-vestlige indvandrere med mindst tre års liv i Danmark mener selv, at de i nogen eller i høj grad har problemer med at varetage et arbejde på grund af sprogbarrierer.

- Det var svært at finde arbejde. Ofte fik jeg afslag, fordi jeg ikke talte godt nok dansk, siger Sabah Youssef.

Uanset hvor meget hun øvede sig og søgte arbejde, gav det aldrig andet end afvisning og skuffelse.

Lige indtil hendes jobkonsulent introducerede hende til virksomheden Multifoods i Kolding. En virksomhed, der modsat alt andet, som Sabah indtil nu havde kendt, var afhængig af netop det, som hun kunne bidrage med.

Hun var allerede den bedste til jobbet

Multifoods begyndte i 2019 som et projekt i Kolding Kommune med det formål at hjælpe nydanske kvinder med at komme ud på arbejdsmarkedet.

Ideen var, at lade kvinderne gøre det, som de i forvejen var gode til, nemlig at tilberede den traditionelle sambusa. Det blev hurtigt en stor succes, og i løbet af det første år blev projektet omdannet til en socialøkonomisk virksomhed, som i dag ejes af Annette Møller Therkelsen.

- Vi er en privat virksomhed, så vi skal have et plus på bundlinjen, men jeg har aldrig været drevet særlig meget af penge. Jeg bliver mere drevet af værdier og har et svagt hjerte for mennesker, der måske ikke har været lige så heldige, som jeg selv har været og fået en chance på arbejdsmarkedet og en plads i samfundet i det hele taget, siger Annette Møller Therkelsen og forklarer, at virksomhedens socialøkonomisk sigte betyder, at alt overskud bliver omsat til nye arbejdspladser.

Lige nu er der ni fastansatte og 15 borgere fra Kolding Kommune i praktik hos Multifoods. En af de fastansatte, som har været med siden begyndelsen i 2019, er Saynab Abdl.

I dag er hun ansat som køkkenchef, og for hende handler arbejdet hos Multifoods om langt mere end blot at tjene penge.

- Jeg har hele tiden hørt, at nydanske kvinder ikke gider at arbejde, og at de kun vil gå derhjemme. Det irriterer mig, når jeg hører den fordom. For der er mange, som arbejder og går i skole, og der er rigtig mange, som gerne vil i gang, siger hun.

Hvordan hænger det sammen med, at kun 22 procent af de etniske minoritetskvinder er i beskæftigelse efter tre års ophold i Danmark?

- Nogle er flygtet fra krig og kommer med traumatiske oplevelser i bagagen, og nogle har svært ved at lære dansk. Alt sammen gør det svært for dem at få et arbejde, forklarer Saynab Abdl og uddyber, at kvinderne derfor ender som del af en kedelig statistik, selvom de har et ønske om at blive integreret på arbejdsmarkedet.

Det største er at kunne inspirere sine børn

Sproglige udfordringer og en svær fortid er ikke afgørende hos MultiFoods. Her er kvindernes egen lyst til at arbejde, det vigtigste, og den lyst havde Sabah Youssef efterhånden haft i mange år, da hun første gang trådte ind ad døren til industrikøkkenet i Kolding.

Her var kvinder med forskellige nationaliteter samlet om ét fælles formål, sambusaen.

- Vi kunne alle lide at lave mad og kendte allerede opskriften, så selvom vi ikke talte samme sprog, kunne vi stadig arbejde sammen, fortæller Sabah Youssef, som efter en vellykket praktik blev fastansat i køkkenet.

I dag sælger Sabah og kvinderne hos MultiFoods mellem 1000 og 1500 sambuser foruden falafler og salater, som også er blevet en del af sortimentet de seneste år.

Sabah arbejder 30 timer om ugen, og selvom formålet også er en lønseddel, er det noget andet og større, der er Sabahs største gevinst ved at have fået en plads på arbejdsmarkedet.

- Jeg får et formål og en identitet. Jeg kommer ud af huset og føler, at jeg bidrager til noget større, i stedet for kun at gå derhjemme i huset, siger hun.

Tilværelsen som husmor i Syrien står i skarp kontrast til det liv, som Sabah har opnået i Danmark. Selvom det har været svært at nå hertil, har hun bevist over for sig selv, at hun kan opnå det, som hun sætter sig for.

Hun har skabt et liv med muligheder, ikke kun for sig selv, men også for sine børn.

- Børn ser på deres forældre og gør som dem. Derfor er jeg glad for at kunne vise mine børn, at jeg har et arbejde og derved inspirere dem til også at søge en karriere.