Etapevinder blev cykelrytter på sofaen
Kasper Asgreen fra Kolding kæmpede sig i torsdag op i cykelsportens verdensklasse, og så begyndte det egentlig med noget helt andet.
Den 28-årige cykelrytters karriere er for alvor kommet igang. Og så startede han faktisk sent med at cykle. Først da han var 14 opgav han at ride og begyndte at cykle, lige da han skulle til at have en større hest.
- Vi havde egentlig kik på en hest, men kunne ikke rigtigt blive enige med ejeren om prisen. Og mens det stod på, lå Kasper på sofaen og så Tour de France i fjernsynet. Efter nogle dage sagde han, at vi skulle vente med hesten og købe en cykel i stedet for. Og sådan en cykel var noget billigere end hesten, fortæller Henriette Asgreen med et grin.
På mandag tager mor og far Asgreen i lufthavnen og henter Danmarks nyeste cykelhelt.