Asgreen efter Tour-triumf: - Jeg er tilbage hvor jeg hører til

Foto: Martin Divisek/AFP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter en svær periode føler Kasper Asgreen sig på toppen igen og blev belønnet med en etapesejr i Touren.

Med sejren på 18. etape af Tour de France er koldingensiske Kasper Asgreen endegyldigt ovre de problemer, der har bremset hans karriere det seneste år.

Det fastslår den danske etapevinder efter torsdagens triumf, hvor han til forveksling lignede den gamle udgave af sig selv.

- Det seneste år har været ret hårdt. Den her sejr er til alle dem, der har hjulpet mig gennem det og frem til mit gamle niveau. Den her sejr viser, at jeg er tilbage, hvor jeg hører til, siger Kasper Asgreen.

Sidste år blev han skadet kort før Tour de France og måtte udgå undervejs i løbet. Det kostede en lang pause, og først sidst på foråret følte han sig for alvor på ret kurs.

- Det har været en lang vej tilbage, og der har været op- og nedture. I Paris-Roubaix følte jeg endelig, at kroppen begyndte at reagere normalt igen, og i de sidste par uger før Touren var benene og kroppen tilbage på normalt niveau. Det er virkelig fedt, siger Asgreen.

Snød sprinterne

Det lignede ellers en umulig opgave, da han torsdag tog på udflugt med først to og siden tre medudbrydere.

De blev holdt i kort snor, men troede på, at det kunne lade sig gøre at narre sprinterholdene og blev belønnet med at køre om sejren.

Mens feltet var på desperat og forgæves jagt bagved, vandt Asgreen udbrydernes spurt foran Pascal Eenkhoorn (Lotto) og Jonas Abrahamsen (Uno-X).

- Det er ikke første gang i den sidste uge af Tour de France, at en lille udbrydergruppe kan køre sig til en sejr som denne, siger Asgreen.

- Trætheden i feltet spiller en stor rolle. I slutningen af en Tour, specielt som i år, hvor vi har haft virkelig mange hårde etaper, kan alle køre med nogenlunde samme fart, men ingen kan skrue op for tempoet.

- Derfor kan det være svært at fange selv en lille gruppe.

Sejren er Kasper Asgreens første etapesejr i Tour de France og Danmarks tredje i år.

Efter voldsom teaterulykke vender bedstemor og børnebørn tilbage

Udgivet

Søndagens voldsomme ulykke har gjort et stort indtryk på Bodil Walmod-Larsen og børnebørnene.

I dag tager Bodil Walmod-Larsen og børnebørnene revanche.

Søndag eftermiddag var de til Varde Sommerspil, hvor en kæmpe gren faldt ned over publikumsområdet midt under forestillingen. Den fem tons tunge gren udgjorde en alvorlig fare for publikum, men ingen kom heldigvis til skade.

Siden da har der været lukket for publikum ved friluftsscenen, men i aften kan de igen komme ind og se forestillingen ’Baronessen fra Benzintanken’.

- Det er vigtigt for os at komme afsted og se forestillingen færdig. Det er ligesom hvis man har set en trafikulykke, så skal man også sørge for at komme ud og køre igen. Også selvom det er angstprovokerende, siger Bodil.

Bodil Walmod-Larsen er i sommerhus i Arrild med sine fire børnebørn i alderen 7-14 år. Til daglig er hun sygeplejerske og arbejder på vagtcentralen ved 112 i Region Hovedstaden, derfor er hun også vant til at begå sig i krisesituationer.

- Vi har snakket meget de sidste par dage. Særligt de ældste børn har været bekymret for, hvis der nu skulle ske mig noget, for så ville de være langt væk hjemmefra og fra deres forældre. De små har mere været bange for, hvis der skulle falde en gren mere ned, siger Bodil.

De yngste i børneflokken blev også kede af det, da ulykken skete, men sammen som familie har de brugt oplevelsen til at få snakket om, hvordan ulykker sker, og hvorfor det er naturligt, at man bliver ked af det.

Derfor har Bodil og børnebørnene heller ikke takket ja til tilbuddet om krisehjælp. Det har kun otte blandt de 1.700 gæster.

- Men det er et godt tilbud, hvis man ikke har nogle at snakke med om det, der er sket. Så derfor synes jeg, at det er en meget god ide, at man tilbyder det til os alle, siger Bodil.

Dagen i dag står på svømmehallen, steg flæsk og persillesovs og så en tur til Varde Sommerspil.

Derfor fylder frygten for, at der falder endnu en gren ned heller ikke. For nuværende er Bodils børnebørn mere optagede af at få slutningen på historien med.

- Så nu ser vi lige de første 60 minutter af forestillingen igen, siger Bodil.

Brand i postbygning tæt ved motorvej

Foto: PresseSyd
Udgivet

Der er brand i en PostNord-bygning i Hammelev.

Det bekræfter PostNords pressevagt over for Ekstra Bladet.

- Det er et af vores distributionscentre. Jeg ved ikke, om der er pakker derinde, men vi er ved at undersøge det, siger pressevagten til mediet.

Foto: PresseSyd

Syd- og Sønderjyllands Politi har i et opslag på X skrevet, at brandvæsen og politi var rykket ud til brand i en industribygning i Hammelev tæt på Sønderjyske Motorvej E45.

- Alle personer meldes ude, skriver politiet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com