Forsvaret afholder øvelser ved slot

Hvis man går forbi Sønderborg Slot her til eftermiddag, skal man ikke undre sig over larmen.

Forsvaret øver i dag mellem klokken 13.30 og 15.00 med helikopter og dykkere ved stranden syd for slottet.

Det oplyser politiet på det sociale medie X.

Sportschef tror på mere efter fjerde indkøb

Sønderjyske har haft godt gang i oprustningen til Superligaen, som begynder om få uger.

I alt er fire spillere foreløbigt kommet til i form af målmanden Jacob Busk, kantspilleren Alexander Lyng, angriberen Ivan Djantou, mens de torsdag præsenterede den 18-årige midtbanespiller Mohamed Cherif Haidara.

Sportschef Casper Daather glæder sig over tilgangene og afviser ikke, at Sønderjyske er færdige på transfermarkedet.

- Jeg tror, der kommer til at ske mere. Hvad og hvornår er der ingen, som hverken kan gisne eller love noget som helst om, siger han.

Flere spillerindkøb afhænger af, hvor mange og hvem fra den nuværende trup der siger farvel til klubben.

Transfervinduet løber frem til den 2. september i Danmark.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Uheld i eftermiddagstrafikken

Opdatering: Uheldsstedet er nu sikret, men højre spor er spærret.

Der er torsdag eftermiddag sket et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej fra Kolding mod Skærup.

Mere præcist mellem afkørsel 62 Kolding Ø og Kolding.

Uheldsstedet er endnu ikke sikret og der kan opleves tæt trafik.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Dom faldet i sag om narko, vold og vidnetrusler

Torsdag blev tre mænd på henholdsvis 17, 25 og 27 år idømt fængsel ved Retten i Sønderborg. Sagen beskrives som grov og omhandler både overdragelse af narko, vold og vidnetrusler.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 25-årige mand, som kommer fra Sønderborg, blev idømt to år og tre måneders fængsel for blandt andet overdragelse af 180 gram kokain.

Den 17-årige fik tre måneders fængsel, mens den 27-årige fik fire måneder.

Den 27-årige modtog dommen, mens de to andre bad om betænkningstid.

Usædvanligt hærværk: En række biler fik punkteret dæk

Natten til torsdag blev en stribe biler i Ølgod udsat for hærværk. Det skete i form af at en eller flere gerningsmænd punkterede bilernes dæk med en skarp genstand.

De ramte biler holdt parkeret i Bjerggade, Nygade og Nørregade i Ølgod by. Det fortæller politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Kent Brynilsen.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvor mange biler, det drejer sig om, men han siger, at det drejer sig om adskillige. Han tilføjer, at politiet løbende modtager flere anmeldelser, så antallet vokser.

- Det er usædvanligt. Det er ikke noget, vi ser så tit, siger Kent Brynilsen.

Han tilføjer, at det tilsyneladende er tilfældigt, hvilke biler det er gået ud over.

- Det kan godt tyde på, at det er den samme gerningsmand eller mænd, der har gjort det, da fremgangsmåden er den samme, og det er indenfor et snævert geografisk området, siger politikommisæren.

Han opfordrer borgere i området, der har overvågningsbilleder fra for eksempel boliger eller biler, til at gennemse overvågningen fra onsdag 3. klokken 23.00 til torsdag den 4. juli klokken 05.30.

- Jeg vil gerne appellere til, at man kontakter politiet, hvis man ved noget om sagen, siger Kent Brynilsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på telefon 1 1 4.

Foto: Arkiv

285 kilo hash fundet skjult i tankvogn

Stort fund af narkotika ved grænseovergangen i Frøslev.

Politiet ved grænseovergangen i Frøslev gjorde torsdag et usædvanligt stort fund af narkotika.

Her blev en 56-årig polsk mand anholdt og sigtet for indsmugling af 285 kilo hash, der var skjult i tanken på en spansk indregistreret tankvogn, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- De 285 kilo, som Toldstyrelsen har tilbageholdt på grænsen til Tyskland, bekræfter desværre den generelle stigning, vi ser i sager med narkotika og især hash. Sidste år tilbageholdt Toldstyrelsen ca. 1,9 tons hash, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter vores indsatser på området, siger kontroldirektør Jeppe Kjærgaard

Den 56-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Komplet forandret bydel skal stå klar i 2030

Målet er at skabe et attraktiv område med blandede boformer i Kolding.

Boligområderne Skovparken og Skovvejen i Kolding skal gennem en større omdannelse. Det skal ske frem mod 2030, og halvanden milliard kroner er øremærket til projektet.

- Alle beboere skal have et nyt hjem på den ene eller anden måde. Så alle bliver berørt i større eller mindre omfang. Med udgangspunkt i arkitektonisk kvalitet og indbydende uderum vil vi skabe et rigt byliv med mulighed for mange fælles aktiviteter, fortæller Nina Larsen, bystrategisk medarbejder med fokus på Skovvejen og Skovparken.

60 procent af områdets familieboliger skal omdannes elles nedlægges frem mod 2030. Som en del af projektet vil man inddrage den omkringliggende natur i designet, og derudover bliver der opført et plejehjem og en dagligvarebutik.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com