38-årig kvinde led af psykiske lidelser, indtil hun blev diagnosticeret med ADHD – i dag ejer hun en virksomhed

Pernille Øhlenschlæger blev diagnosticeret med ADHD som 38-årig. Flere og flere kvinder bliver i dag diagnosticeret med den kognitive lidelse. Foto: Katrine Dam
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere kvinder får ADHD-medicin end nogensinde. For Pernille Øhlenschlæger var diagnosen en lettelse.

Pernille Øhlenschlæger fra Kolding drømte om et familieliv med to børn og en karriere ved siden af.

Den dengang 35-årige kvinde blev valgt ind i Kolding byråd for Venstre ved kommunalvalget i 2017 med 369 personlige stemmer. Hun havde især stærke meninger på børneområdet. Hun hjemmepassede sine børn og var selv blevet hjemmepasset til skolealderen. Hun var kvik og kreativ.

Jeg følte mig forkert. Jeg fik opbygget et dårligt selvværd, og det var ensomt at gå med de her udfordringer

Pernille Øhlenschlæger

Pernille havde ADHD. En diagnose som mange ofte forbinder med energiske drenge. Virkeligheden er dog, at flere voksne får diagnosen. Især kvinder.

Den første hændelse fandt sted for fem år siden.

For fuld hammer

I 2017 blev Pernille skilt. Samme år blev hun valgt ind i Kolding Byråd. Det var to livsændrende begivenheder.

Hun var opsat på at være borgernes forlængede arm og gøre en forskel.

- Jeg var megastolt af at blive valgt ind, men det var overhovedet ikke noget for mig. Jeg har brug for at vide, hvor jeg har folk henne. Det har man ikke i politik, siger hun.

Hun blev overstimuleret og udbrændt indenfor de første to år og blev sygemeldt med stress. Så faldt hun om i sit hjem. Da hun kom til sig selv igen, havde hun ofte tunnelsyn og hovedpine. Kroppen sagde fra og udløste angstanfald, som hun ikke vidste, hvad var. Hun havde ingen kontrol.

Pernille Øhlenschlæger følte tidligere, at hendes sind føltes som en motorvej med ti baner og fyldt med trafik. Foto: Claes Adel

Da hun vendte tilbage, gik hun imod sit parti og brød kort efter med Venstre og blev løsgænger. Men otte dage senere meldte hun sig helt ud af politik.

- Jeg følte, at jeg pressede den, men jeg var ikke bevidst om mine udfordringer på det tidspunkt. Livsændrende hændelser kan udløse ADHD for fuld hammer samt følgesygdomme, siger Pernille.

Hendes liv var i dén grad ændret.

Flere og flere kvinder med ADHD

ADHD er forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Det er en kognitiv funktionsnedsættelse, som giver problemer med at huske, fortolke, opfatte, planlægge og orientere sig, ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Antallet af mennesker, som bruger ADHD-medicin, er steget med 71 procent de seneste ti år. 61.000 danskere brugte ADHD-medicin i 2021.

Det er dog særligt udviklingen blandt voksne ligesom Pernille Øhlenschlæger, der trækker statistikken op.

Fra 2020 til 2021 er kvinder i aldersgruppen 18-44 år, som bruger ADHD-medicin, vokset med 30 procent. Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Forkert

Tilbage i Kolding følte Pernille Øhlenschlæger sig koblet fra sin krop. Der var ikke en sammenhæng mellem den sprudlende kvinde, som omgik andre stærke kvinder, når hun var ude. Hun var træt og udbrændt, når hun kom hjem. Hun vidste ikke, hvem af personerne hun var.

Pernille Øhlenschlæger driver i dag en butik i Kolding, som sælger brugt tøj. Foto: Katrine Dam

- Jeg følte mig forkert. Jeg fik opbygget et dårligt selvværd, og det var ensomt at gå med de her udfordringer, siger hun.

Hun tænkte over, at hun gennem sin voksne ungdom var rastløs, flyttede ofte og gik fra det ene job til det næste. Når noget blev svært, bakkede hun ud af det. Hun følte, at hun fejlede, imens tusindvis af tanker rev i hendes opmærksomhed, og drømmen om et godt liv smuldrede mellem hendes fingre.

Derfor ringede hun til sin læge og fortalte, at hun var nået et punkt, hvor hun måtte have hjælp. Samme dag blev hun indlagt på psykiatrisk skadestue i Vejle.

Jeg blev overrasket over, at ADHD er en usynlig lidelse for mange kvinder

Pernille Øhlenschlæger

Derefter begyndte hun at blive udredt for ADHD. Hun havde læst om lidelsen og funderet over, om hun havde det. Hun troede dog også, at det mest var en lidelse for drenge med krudt i røven.

- Jeg blev overrasket over, at ADHD er en usynlig lidelse for mange kvinder, som går med det indeni, siger hun.

Hun fik opkaldet, da hun stod i Bilka med sin mor. Pernille havde ADHD, og der var ingen tvivl, sagde stemmen i telefonrøret.

- Jeg blev megaglad og lettet. Det satte et punktum på min rejse, siger hun.

En rejse hun ser tilbage på som en kastebold. I dag ved Pernille godt, at hun gjorde sit bedste, indtil hun fik sin diagnose og den rigtige hjælp. Hun har tilgivet sig selv. Men alligevel ønsker hun, at hun havde fået diagnosen i sine unge år og måske kunne have taget sin drømmeuddannelse som pædagog.

Hun begyndte på medicin mod ADHD, og hendes sind blev forvandlet. 

Pernille Øhlenschlæger har lært at bruge sin ADHD-hjerne til at drive en forretning og trække på de fordele, som ADHD giver hende. Derudover får hun også medicin, som holder styr på de mange tanker, som opstår hos personer med ADHD. Foto: Claes Adel

- Tidligere føltes det som om, at jeg kørte på en motorvej med ti spor og vævede ind og ud mellem trafikken. Nu føles min hjerne som en kedelig landevej, og det er rart.

Iværksætter

I dag har Pernille en ny kæreste og driver secondhandbutikken Ruths Walk In i Kolding. Hun har lært at bruge sin krøllede hjerne og trække på de fordele, ADHD giver hende som iværksætter.

- Jeg kan være kreativ og blive udfordret med administration, hjemmeside og sociale medier. Det er en legeplads for min hjerne, hvor jeg skal være struktureret og have orden på tingene, siger hun.

Det er samtidig det arbejde, hun har haft i længst tid. Da hun var yngre, bakkede hun ud af sine udfordringer. Det kan hun ikke mere.

- Det er fedt for mig at vide, at jeg bliver her, selvom det bliver svært.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com