I disse dage er det 20 år siden, at Brian Gaarde som lageransat oplevede Seest-katastrofen på nærmeste hold.

Men ulykken vil altid være en del af hans historie.

Derfor har han svært ved at acceptere, når folk kommer med upassende kommentarer om det, der skete.

- Det, synes jeg sgu, er respektløst, siger Brian Gaarde og fortsætter:

- Det er kun et par uger siden, at der var en, der lige skulle være sjov og sagde ’nå, var det dig, der stod og røg inde i containeren?’ Så sker der noget i en, for det bliver man påvirket af.

Onsdag eftermiddag den 3. november 2004 passede han sit job som lagerarbejder ved N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest.

Opgaven bestod i at tømme to 40-fods containere med fyrværkeri, der netop var ankommet fra Kina.

To løsarbejdere, der et par dage forinden var begyndt i virksomheden, hjalp med at tage kasser ud af containerne og placere dem på paller.

Imens kørte Brian Gaarde de færdiglæssede paller med fyrværkeri over i en lagerhal lidt derfra på en gul gaffeltruck. På en af turene fornemmede han pludselig, at noget var galt.

- Så giver det nogle små brag nede fra de containere, hvor de står og er ved at sætte varerne på paller, fortæller Brian Gaarde.

På det tidspunkt tænkte han dog ikke, at situationen kort efter ville udvikle sig til noget alvorligt.

Han havde selv håndteret tusindvis af kasser med fyrværkeri i sin tid på fabrikken.

- Der er aldrig nogensinde sket noget, hvis jeg har tabt en, fortæller Brian Gaarde.

Derfor var det ikke katastrofetanker, der løb gennem hans hoved.

- De havde tabt en kasse, og så skete der et eller andet inde i den kasse. Jeg tænkte, at vi nok skulle få hurtigt styr på det. Så må vi bare få den kasse ud af containeren og lagt væk, og når der kommer vand på, så skal det nok gå i sig selv, siger Brian Gaarde.

Vi skal væk

Sådan gik det dog ikke denne gang. For det udviklede sig lynhurtigt til decideret brand.

- Det tager bare vanvittig hurtigt fart inde i den container, og så bliver det beordret, at vi skal få folk ud af bygningerne, fortæller Brian Gaarde.

I minutterne efter fulgte medarbejderne virksomhedens evakueringsplan og samledes ved et mødepunkt.

Herfra gik de i samlet trop hen til en nabovirksomhed, mens brandfolk kæmpede med at få containeren kølet ned.  

Det lykkedes ikke.

Klokken 15.25 eksploderede containeren.

Derefter begyndte politiet at evakuere alle, der befandt sig i en radius af 500 meter fra fyrværkerifabrikken.

For medarbejdergruppen, der fortsat befandt sig hos en nabovirksomhed til fyrværkerigrunden, var faren heller ikke ovre endnu.

Hvad de ikke havde registreret, var, at virksomheden var omkranset af et hegn.

- Vi skal væk derfra, så vi starter med at få to mand over hegnet. Derfra er vi simpelthen nødt til nærmest at smide folk over hegnet. Jeg kan huske, at en af pigerne bryder helt sammen. Men vi får hende over, og vi kommer lidt væk fra området, fortæller Brian Gaarde.

Efter en hurtig mandtalstælling blev det aftalt, at hele medarbejdergruppen skulle samles privat hjemme hos sikkerhedschefen, Karsten Nielsen, der boede 3-4 kilometer væk.

Brian Gaarde hjalp med at proppe de unge medarbejdere i taxaer. Flere af dem var helt i chok.

- Mange af de unge mennesker er totalt rystede. Jeg husker tydeligt en af dem. Han går lige hen i Karsten og Lenes barskab, og så tager han sådan en Smirnoffvodka, hiver proppen af, og så bunder han den. Altså, han var simpelthen helt væk, siger Brian Gaarde.

Klokken 17 blev evakueringszonen omkring fyrværkerifabrikken udvidet til 1000 meter.

Lidt efter gik Brian Gaarde ud for at trække luft.

Mens han stod alene i mørket, eksploderede fyrværkerifabrikken fire kilometer væk.

Klokken var 17.45, og en gigantisk paddehattesky rejste sig i mørket og raserede et helt boligområde i Seest.

På trods af afstanden, kunne Brian Gaarde tydeligt mærke trykbølgen og varmen fra eksplosionen.

- Så kom tankerne igennem hovedet på en. Jeg håber ved gud ikke, at der er nogen familier, der har mistet børn, eller at der er hele familier, der går til grunde, fortæller Brian Gaarde om øjeblikket og tankerne, da hans arbejdsplads eksploderede.

Det lykkedes heldigvis politi og redning at evakuere boligområderne i tide. Men en frivillig brandmand omkom i fyrværkeriulykken. En kone mistede sin mand. To børn blev faderløse. Hundredevis blev hjemløse.

Tænk over, hvad I siger

Det er timer, minutter og øjeblikke, som for altid vil være en del af Brian Gaardes livsfortælling.

Derfor har han svært ved at acceptere, når folk italesætter ulykken uden at tænke sig om.

Eller når nogen som tidligere nævnt føler et behov for at joke om, hvad der skete inde i containeren.

- Det er hvert år, og det er flere gange hvert år, jeg skal høre på det. Jeg tror godt, at folk kan se på mig, at det faktisk ikke er rart. For det var jo ikke en rar dag for nogen af os, hverken os ansatte eller dem, der havde huse i området eller beredskabet, lyder det fra Brian Gaarde.

Selvom der er gået 20 år siden Seest-ulykken, har han derfor en opfordring.

- Vi er mange mennesker, som blev berørt af det dengang, og det syntes jeg, at folk skal tænke lidt over, hvis de møder nogen, der var involveret i det på den ene eller den anden måde, siger han og fortsætter:

- Så tænk over, hvad I siger. For nogen går måske med nogle mentale eller psykiske ting, som de stadig kæmper med den dag i dag.