For fem år siden ønskede Horsens Kommune sig at anlægge et havnebad til vandglade borgere.

En analyse foretaget af Eurofins, som Horsens Folkeblad er i besiddelse af, sendte dog ideen ud i hydrosfæren, da bundslammet i havneområdet indeholdte for store mængder af skadelige kemiske stoffer.

Kemiske stoffer som ifølge seniorforsker og viceinstitutleder på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Pia Lassen, i værste fald er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

- Tallene er grumt høje i den havn. Faktisk også så høje, at man bør vurdere, om det skal fjernes, siger hun til avisen.

Et af de stoffer, som er beskrevet i analysen, er ifølge avisen et tjærestof, der hedder benz(a)pyren. Seniorforskeren beskriver stoffet som yderst skadeligt og kræftfremkaldende, hvis mennesker kommer i kontakt med det. 

Det bakkes op af professor i økotoksikologi på Roskilde Universitet og seniorkonsulent i Tænketanken Hav, Henriette Selck. Hun udtaler sig på baggrund af artiklen i Horsens Folkeblad. 

TV SYD har rettet henvendelse til Horsens Kommune, der ligger inde med analysen, men det har ikke været muligt for kommunen at dele den.

De fleste af stofferne vil ophobes på bunden, hvor de vil påvirke bundlevende dyr og planter. Selvom de skadelige stoffer befinder sig på bunden, kan de hvirvles op i vandet, hvis eksempelvis mennesker opholder sig i vandet.

- Afhængigt af hvor høje koncentrationerne er i vandet, så skal man, som tommelfingerregel, drikke mange liter vand hver dag over lang tid, før man når niveauer, hvor det er kræftfremkaldende, siger hun.

Trods der skal store mængder beskidt vand til, før man mærker alvorlige konsekvenser som kræft eller hormonforstyrrelser, bør et dyp i vandet, ifølge Henriette Selck, altid overvejes da havne netop er kendt for at have høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer fra eksempelvis olie og bundmaling.

- Det er noget andet, hvis det er en kæmpe havn, hvor der er stor vandudskiftning som i København, hvor man har fået lavet et fint badeanlæg. Men normalt ville jeg aldrig hoppe i vandet i en havn, fordi jeg ved, at det højst sandsynligt er forurenet, siger hun.

Henriette Selck kan ikke sige noget, om tilstanden i Horsens Havn er værre end andre steder i landet, da de målte koncentrationer ikke har været tilgængelige.

Måske tages der hul på løsning næste år

Selvom der skal meget forurenet vand til, før mennesker lider alvorlige skader, så er dyrelivet i højere grad udsat.

Og det bliver de ved med et stykke tid endnu, da havvandets redningsaktion lader vente på sig.

- Vi gør ikke noget ved havnene, fordi opgaven ikke er finansieret fra statens side, selvom det er klart, at der er påvirkninger omkring havnene, siger kontorchef for jordforurening i Region Midtjylland, Morten Bondgaard.

Det er regionen, som har ansvaret for at tage hånd om jordforureninger, der påvirker vandoverfladen som i Horsens Havn.

Mellem 2014 og 2018 skulle regionerne kortlægge, hvilke grunde der var forurenet. Her var der ifølge kontorchefen mellem 1200 og 1300 steder, som mistænktes at påvirke overfladevandet. I forhold til rensningen af stederne er fokus ikke på havnene i første omgang.

- Havnene er specielle, fordi der er mange kilder til forurening. Det kan være spildevandsløb, bundmaling, skibe eller forurenede grunde. Derfor er der ikke en entydig forklaring, siger han og fortsætter.

- Skulle vi lave en effektiv løsning, skulle vi lave grundige undersøgelser for at se, hvor forureningen kommer fra og derefter stille et forslag til et projekt. Det ville koste mange millioner, og der er mange store havne i Danmark, så det er ikke en billig løsning, siger han.

Hvornår havnene renses for forurening kan Morten Bondgaard ikke sige noget om. Der foregår ifølge ham i øjeblikket forhandlinger mellem Danske Regioner og Miljøministeriet om, hvordan jordforureninger, der forurener overfladevandet, skal håndteres.

Det får Region Midtjylland først en afklaring på i 2025.